Anusvara (sanskrit: अनुस्वारः anusvāra) er et diakritisk tegn, der bruges til at markere en nasal lyd i en række indiske skriftsystemer. Tegnets nøjagtige funktion og udtale varierer mellem sprogene: i nogle traditioner markerer det en nasal konsonant (ofte homorganisk med en efterfølgende konsonant), i andre en nasalering af vokalen. I forbindelse med sanskrit kan anusvara også henvise generelt til selve nasallyden.

Udtale og fonologisk funktion

På et fonetisk niveau fungerer anusvara ofte som en "homorganisk" nasal, dvs. en nasal, hvis artikulationspunkt tilpasses den følgende konsonant:

  • før gutturaler (k, g) realiseres den typisk som [ŋ] (velar nasal)
  • før palataler som (c, j) som [ɲ] (palatal nasal)
  • før retroflekser som (ṭ, ḍ) som [ɳ] (retroflex nasal)
  • før dentaler som (t, d) som [n] (dental nasal)
  • før labialer som (p, b) som [m] (bilabial nasal)

Et klassisk eksempel fra sanskrit er संस्कृत (translittereret saṃskṛta), hvor anusvara foran क giver udtalen [saŋskṛta] (med velar [ŋ]). I andre sammenhænge kan anusvara angive nasalering af vokalen, og i visse sprog og ortografier kan der også skelnes mellem anusvara og candrabindu (et andet diakritisk tegn) — almindeligvis anvendes candrabindu til vokal-nasalering, mens anusvara ofte betegner en nasal konsonant eller assimilation til en efterfølgende konsonant.

Skriftsformer og eksempler

I Devanagari-skrift repræsenteres anusvara typisk med en punkt (bindu) over bogstavet, f.eks. मं (maṃ). Anusvara og candrabindu er begge til stede i Devanagari og har forskellig funktion i traditionel ortografi.

Bengali: kan skrives som Onushshar, Onushshor, Anusbar, Onusbar, Onusbar, Onuswar

অনুস্বার onushshar på bengali skrives som en cirkel over en skrå linje (ং) og repræsenterer /ŋ/. Det bruges i navnet på det bengaliske sprog বাংলা [baŋla]. Det er i udtalen smeltet sammen med bogstavet ঙ ungô i bengali. Selv om onushshar er en konsonant i bengalsk fonologi, behandles den alligevel i skriftsystemet som et diakritisk tegn, idet den altid er direkte tilstødende til den foregående konsonant, selv når konsonanterne er adskilt, bortset fra i titler eller bannere: বাং-লা-দে-শ bang-la-de-sh, ikke বা-ং-লা-দে-শ ba-ng-la-de-sh for বাংলাদেশ Bangladesh. Det udtales aldrig med den iboende vokal "ô", og den kan ikke tage et vokaltegn (i stedet bruges konsonanten ঙ ungô prævokalt).

Ud over Devanagari og Bengali findes anusvara i de fleste indiske skrifttraditioner, men dets udseende og rolle varierer:

  • Gujarati: anusvara skrives som ં og angiver nasalering eller homorganisk nasal efter konvention.
  • Kannada: anusvara fremføres normalt som ಂ og har tilsvarende fonologisk funktion.
  • Telugu: anvender en markering ం for nasalering/homorganisk nasal.
  • Malayalam: et tilsvarende tegn ം bruges i samme formål.

Translitteration og praktisk brug

Ved translitteration af sanskrit og andre indiske sprog til latinsk skrift (f.eks. IAST) angives anusvara ofte med ṃ eller ṁ (et M med punkt over eller under afhængigt af transskriptionssystemet). I firmanavne, religiøse termer og akademisk tekst ses anusvara hyppigt i standardiseret translitteration, fx saṃskṛta.

Det er nyttigt at skelne mellem:

  • Anusvara — ofte en diakritisk markør for en nasal konsonant eller homorganisk nasal.
  • Candrabindu — oftere brugt til egentlig vokal-nasalering (en kombination af halvmåne og prikken over).

Opsummering

Anusvara er et fleksibelt diakritisk tegn med flere funktioner afhængig af sproget og skriftsystemet: fra markering af specifikke nasale konsonanter til angivelse af nasalering på vokaler. Dets ortografiske fremtoning varierer fra punkt over bogstavet (Devanagari) til særlige små tegn i sydindiske skrifter og til den karakteristiske onushshar i bengalsk. For korrekt udtale er det ofte nødvendigt at kende sprogets konkrete fonologiske regler, især assimilationen til efterfølgende konsonanter.