Overgivelsesinstrumentet (bengali: আত্মসমর্পনের দলিল) var en skriftlig aftale, der gjorde det muligt for de pakistanske væbnede styrker at overgive sig under Bangladesh' befrielseskrig. Overgivelsen fandt sted på Ramna Race Course i Dacca den 16. december 1971. Generalløjtnant A.A.K. Niazi, fælles øverstbefalende for de pakistanske væbnede styrker i Østpakistan, og generalløjtnant Jagjit Singh Aurora, fælles øverstbefalende for de allierede styrker mellem Bangladesh og Indien, underskrev instrumentet under tusindvis af jublende menneskemængder på væddeløbsbanen. Luftkommodore A. K. Khandker, næstkommanderende for de væbnede styrker i Bangladesh, og generalløjtnant J F R Jacob fra den indiske østkommando var vidner til overgivelsen.

Baggrund

Konflikten udsprang af den politiske krise og den væbnede opstand i Østpakistan (senere Bangladesh) i 1971. Efter måneder med kampe mellem pakistanske styrker og den bengalske befrielsesbevægelse (Mukti Bahini), og efter indgriben fra Indien i begyndelsen af december 1971, udviklede situationen sig hurtigt i favør af de allierede styrker. Den militære og humanitære situation på jorden førte til, at den pakistanske kommando valgte at overgive sig formelt.

Overgivelsesceremonien

Ceremonien på Ramna Race Course — stedet er i dag kendt som Suhrawardy Udyan — var både militær og symbolsk. Overgivelsesdokumentet fastslog de praktiske betingelser for kapitulationen af alle pakistanske styrker i Østpakistan og omfattede overgivelse af våben, materiel og befæstede stillinger. Tilstedeværelsen af højtstående officerer fra både de indiske og bengalske styrker samt antallet af civile tilskuere gjorde overgivelsen til et klart vendepunkt i konflikten.

Omfang og konsekvenser

  • Antal krigsfanger: Omkring 93.000 pakistanske soldater og embedsmænd blev taget som krigsfanger af den indiske hær — det største antal krigsfanger siden Anden Verdenskrig.
  • Ophør af kamphandlinger: Overgivelsen markerede reelt afslutningen på de væbnede kampe i Østpakistan og banede vejen for oprettelsen af den suveræne stat Bangladesh.
  • Humanitære følger: Sejren og de efterfølgende forhandlinger muliggjorde også en begyndende håndtering af den store flygtningestrøm og humanitære krise, som havde påvirket regionen gennem året.

Efterspil og repatriering

De tilfangetagne pakistanske soldater og embedsmænd blev indsat i fangelejre under indisk kontrol. Gennem diplomatiske forhandlinger mellem Indien, Pakistan og den nyetablerede regering i Bangladesh blev størstedelen af krigsfangerne senere løsladt og hjemsendt i begyndelsen af 1970'erne i henhold til de aftaler, der blev indgået mellem parterne (ofte omtalt i samtiden som Delhi-aftalen). Overgivelsen fik også langtidseffekter på relationerne mellem Indien og Pakistan og på den politiske udvikling i Sydasien.

Symbolik og minde

I Bangladesh fejres 16. december som Victory Day (Bijoy Dibosh) til minde om overgivelsen og landets uafhængighed. Overgivelsesinstrumentet og begivenhederne omkring dagen står som et centralt historisk øjeblik i landetskollektive erindring og omtales ofte i både folkelig og officiel historieformidling.