Antiglobalisering (alter-globalisering): Definition, ideer og historie
Lær om antiglobalisering (alter-globalisering): definitioner, ideer, historisk udvikling og bevægelsens kamp for miljø, arbejderrettigheder og global retfærdighed.
Antiglobalisering bruges om personer og grupper, der er imod visse aspekter af globaliseringen i dens nuværende form.
"Antiglobalisering" betragtes af mange som en social bevægelse, mens andre betragter den som flere forskellige sociale bevægelser. I begge tilfælde er deltagerne forenet i deres modstand mod de store virksomheders politiske magt, som udøves i handelsaftaler og andre steder, og som de siger ødelægger miljøet, menneskerettighederne, arbejdstagerrettighederne, den nationale suverænitet, den tredje verden og meget mere.
De fleste mennesker, der kaldes "antiglobalisering", foretrækker i stedet at beskrive sig selv som Global Justice Movement, Movement of Movements (et populært udtryk i Italien), "alter-globaliseringsbevægelsen" (populært i Frankrig) og en række andre udtryk.
De grupper og enkeltpersoner, der senere blev kendt som "antiglobaliseringsbevægelsen", udviklede sig i slutningen af det tyvende århundrede for at bekæmpe globaliseringen af virksomhedernes økonomiske aktiviteter og den frihandel med udviklingslandene, som kunne blive resultatet af disse aktiviteter.
Hvad betyder antiglobalisering (alter-globalisering)?
Antiglobalisering eller alter-globalisering dækker over en bred vifte af grupper og synspunkter, som kritiserer den måde, globalisering drives på i dag — især når økonomiske interesser og multinationale selskaber får stor politisk indflydelse uden tilsvarende sociale eller miljømæssige hensyn. Mange i bevægelsen siger dog ikke nej til al kontakt på tværs af grænser; i stedet går kravet på en anden type globalisering, som prioriterer sociale rettigheder, miljøbeskyttelse, demokrati og retfærdighed frem for rent profitmaksimering.
Hovedidéer og krav
- Økonomisk retfærdighed: Modstand mod handels- og investeringsaftaler, der anses for at favorisere multinationale selskaber på bekostning af arbejdstagere og fattige lande.
- Miljøbeskyttelse: Kritik af produktion og forbrug, som skader klima og natur; kræver bindinger og internationale standarder.
- Menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder: Krav om bedre arbejdsforhold, reelle fagforeningers ret til at organisere sig og afskaffelse af børnearbejde og udnyttelse.
- Demokratisk kontrol: Ønske om større gennemsigtighed og ansvarlighed i institutioner som IMF, Verdensbanken og WTO, samt imod aftaler, som kan undergrave national suverænitet uden demokratisk forankring.
- Alternative økonomier: Fremme af fair trade, lokal produktion, bæredygtige forsyningskæder og skatteregler, fx forslaget om en international finansskat (ofte kaldet Tobin-skatten).
Historie og vigtige begivenheder
Bevægelsens moderne form voksede frem i 1990'erne. Centrale begivenheder har været:
- Seattle-protesterne 1999: Internationale demonstrationer mod Verdenshandelsorganisationens (WTO) ministerkonference, som førte til stor offentlig opmærksomhed på bevægelsens krav.
- Genoa 2001: Protester mod G8-topmødet med voldelige sammenstød og debat om politiets håndtering af demonstrationer.
- World Social Forum: Startet i Porto Alegre i 2001 som en platform for aktører, der ønsker "en anden verden" og som et modpunkt til Verdensøkonomisk Forum i Davos.
- Anden handling og netværksdannelse: Internationale koalitioner og kampagner som Jubilee 2000 (gældssanering), Via Campesina (bønderettigheder) og ATTAC (finansiel regulering) har påvirket politikken på konkrete områder.
Aktører og strategier
Bevægelsen er heterogen og består af fagforeninger, NGO'er, miljøgrupper, studentergrupper, menneskerettighedsorganisationer, aktivister og lokale samfund. Metoder spænder fra fredelige demonstrationer, politisk lobbyarbejde og retssager til direkte aktioner (f.eks. blokader), borgerlige ulydigheder og alternative fora (workshops, konferencer, parallelle topmøder).
Kritik af bevægelsen
- Internt: Kritik af manglende ensretning og konkrete politiske alternativer — bevægelsen samler mange forskellige mål, hvilket kan gøre koordination svær.
- Eksternt: Nogle kritikere kalder bevægelsen antivækst eller påstår, den er imod handel generelt. Andre peger på voldelige elementer under nogle demonstrationer og mener, at de underminerer sagligheden.
- Realpolitik: Kritik af, at idealer om global retfærdighed er svære at omsætte til gennemførlige internationale aftaler uden stærke institutioner og politisk opbakning.
Indflydelse og resultater
Selvom bevægelsen ikke har samlet ét samlet politisk program, har den flyttet den offentlige debat og opnået konkrete resultater:
- Større opmærksomhed på virksomheders sociale ansvar (CSR) og press på virksomheder for bedre standarder i forsyningskæder.
- Succesfulde kampagner for gældssanering af nogle udviklingslande og for mere gennemsigtighed i internationale institutioner.
- Spore til ændringer i handelsforhandlinger, fx større hensyn til landbrugsstøtte og udviklingslandenes behov i visse sammenhænge.
- Skabelse af vedvarende netværk og alternativer som World Social Forum, som fortsætter dialogen mellem sociale bevægelser verden over.
Fremtid og relevans i dag
Antiglobaliseringsidéerne har udviklet sig i takt med nye globale udfordringer: klimakrisen, skadelige globale forsyningskæder, ulighed, teknologisk overvågning og pandemiers indvirkning på international handel. Der er fortsat stærk debat om, hvordan globalisering kan organiseres, så den tjener flertallet og beskytter miljøet. Bevægelsens fokus ligger i dag ofte på klima- og miljøretfærdighed, retfærdig omstilling, transparens i handels- og investeringsaftaler samt regulering af store tech-virksomheder.
Konklusion
Antiglobalisering eller alter-globalisering er ikke et enkelt, monolitisk projekt, men et bredt sæt af bevægelser og idéer, der kritiserer den dominerende form for globalisering. Målet er typisk ikke at standse udveksling på tværs af grænser, men at forme globaliseringen, så den bliver mere retfærdig, demokratisk og bæredygtig.

Anti-WEF-graffiti i Lausanne. Skriften lyder således: La croissance est une folie ("Vækst er vanvid").
Anden side
- Antikapitalisme
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er antiglobalisering?
A: Antiglobalisering er et begreb, der anvendes af enkeltpersoner og grupper, som er imod visse aspekter af globaliseringen i dens nuværende form.
Q: Bliver antiglobalisering betragtet som en social bevægelse?
A: Ja, af mange mennesker betragtes antiglobalisering som en social bevægelse.
Spørgsmål: Hvad forenes deltagerne i antiglobaliseringsbevægelsen imod?
A: Deltagerne i antiglobaliseringsbevægelsen er forenet i modstand mod de store virksomheders politiske magt, som de mener ødelægger miljøet, menneskerettighederne, arbejdstageres arbejdstagerrettigheder, national suverænitet, den tredje verden og meget mere.
Spørgsmål: Hvordan foretrækker folk, der kaldes antiglobaliseringsbevægelsen, at beskrive sig selv?
A: Folk, der kaldes antiglobalisering, foretrækker at beskrive sig selv som Global Justice Movement, Movement of Movements, "alter-globaliserings"-bevægelsen og en række andre udtryk.
Spørgsmål: Hvornår udviklede de grupper og enkeltpersoner, der blev kendt som antiglobaliseringsbevægelsen, sig?
A: De grupper og personer, der blev kendt som antiglobaliseringsbevægelsen, udviklede sig i slutningen af det 20. århundrede.
Spørgsmål: Hvorfor udviklede antiglobaliseringsbevægelsen sig?
A: Antiglobaliseringsbevægelsen udviklede sig for at bekæmpe globaliseringen af virksomhedernes økonomiske aktivitet og den frihandel med udviklingslandene, som kunne blive resultatet af en sådan aktivitet.
Spørgsmål: Er antiglobaliseringsbevægelsen én samlet bevægelse eller flere separate bevægelser?
Svar: Det er omdiskuteret, om antiglobaliseringsbevægelsen er én samlet bevægelse eller flere separate sociale bevægelser.
Søge