Gould-bæltet er en lokal, buet ring eller bælte af unge, massive stjerner og stjernedannelser i Mælkevejen. Strukturen ses som en samling af koncentrationer af lyse, blå O- og B-type stjerner, åbne stjernehobe og store molekylskyer. Bæltet har en omtrentlig diameter på omkring 3000 lysår (ca. 900–1000 parsec) og hælder i forhold til galakseplanet med omkring 16–20 grader. Det er ikke en fuldstændig lukket ring i moderne kortlægninger, men snarere en ufuldstændig bue eller spiralsegment, som fremtræder tydeligt, fordi det indeholder mange unge, lyse stjerner og stjernedannelsesregioner.

Alder, oprindelse og opdagelse

Bæltet menes at være relativt ungt: undersøgelser anslår en alder på mellem 30 og 50 millioner år. Dets oprindelse er usikker, og der findes flere konkurrerende teorier. Mulige forklaringer omfatter en ekspanderende ring dannet ved en række supernovaeksplosioner eller stjernevinde, et tidligere sammenstød med en højhastighedssky af gas eller dynamiske påvirkninger fra passage gennem en spiralarm. Observationer af bevægelser og aldersfordeling blandt stjerner i bæltet har givet ledetråde, men ingen enkelt model forklarer alle detaljer entydigt. Benjamin Gould identificerede og beskrev bæltestrukturen som et særskilt fænomen i 1879, og hans navn knyttes derfor til strukturen.

Relation til Solen og nærområdet

Bæltet kan være en del af den lokale spiralstruktur, som Solen befinder sig i eller nær — ofte omtalt som den lokale arm eller Orion-armen. I øjeblikket ligger Solen omkring 325 lysår (ca. 100 parsec) fra Gould-bæltets centrum. Gould-bæltet overlapper andre lokale strukturer, herunder Local Bubble og flere bevægelsesgrupper, og spiller en rolle i forståelsen af den nærmeste million parsec af galaksen. Moderne missionsdata fra blandt andet Hipparcos og især Gaia har forbedret kortlægningen af bæltet og de enkelte associations bevægelser og aldersfordeling.

Sammensætning og synlige regioner

Gould-bæltet indeholder lyse stjerner og stjernedannelser spredt over mange stjernebilleder. Blandt dem er (mere eller mindre i rækkefølge østpå):

  • Cepheus
  • Lacerta
  • Perseus
  • Orion — her findes bl.a. Orion-komplekset og Orion OB1-associationen
  • Canis Major
  • Puppis
  • Vela
  • Carina
  • Crux (det sydlige kors)
  • Centaurus
  • Lupus
  • Scorpius — inklusive Scorpius-Centaurus-sammenslutningen, en af de største nære OB-associationer

Disse områder rummer kendte stjernedannelsesregioner og store molekylskyer, som giver anledning til de mange unge, massive stjerner, der gør Gould-bæltet så fremtrædende på nattehimlen.

Betydning for astronomien

Gould-bæltet er vigtigt for forståelsen af stjernedannelse i vores nære galaksemiljø, fordi det udgør et let tilgængeligt laboratorium til at studere unge stjerner, stjernehobe og molekylskyer på relativt korte afstande. Det påvirker også tolkningen af lokal stjernedensitet og den historiske supernovahistorie i Solens nabolag. Fortsat analyse af data fra Gaia og andre surveys forventes at afklare bæltets nøjagtige struktur, oprindelse og forbindelse til andre lokale galaktiske strukturer.