George Boole: Skaber af Boolsk algebra og grundlag for moderne datalogi

George Boole — grundlægger af boolsk algebra; hans banebrydende arbejde lagde grundstenen for moderne datalogi, digitale kredsløb og nutidens computere.

George Boole [buːl], (2. november, 1815 - 8. december, 1864) var en engelsk matematiker og filosof. Han skabte Boolsk algebra. Dette er et af grundlagene for moderne datalogi. Andre personer, som Augustus De Morgan og Charles Peirce, forfinede og fuldendte hans arbejde. På deres tid var der meget få mennesker, der kendte til det arbejde, som disse matematikere havde udført. Boolsk algebra blev genopdaget af Claude Shannon ca. 75 år efter Booles død. I sin doktordisputats viste Shannon, at boolsk algebra var nyttig. Den kunne forenkle udformningen af elektriske kontakter og relæer (som dem, der blev brugt i datidens telefoncentraler). Shannon viste også, at sådanne afbrydere kunne løse problemer med boolsk algebra. Alle moderne digitale kredsløb (primært computere) anvender en sådan algebra til at løse problemer.

Kort biografi

George Boole var født i Lincoln i England i en familie af beskedne kår og var i høj grad selvlært. Som ung underviste han i matematik og åbnede senere en privat skole i Lincoln. I 1849 blev han udnævnt til den første professor i matematik ved Queen's College, Cork (nu University College Cork) i Irland, hvor han tilbragte resten af sit arbejdsliv. Boole døde i 1864 i Cork; han blev syg efter at være blevet udsat for dårligt vejr, og hans helbred forværredes, så han døde af komplikationer efter sygdommen.

Vigtige værker og idéer

• The Mathematical Analysis of Logic (1847) – her introducerede Boole ideen om at behandle logiske udsagn ved algebraiske metoder.
• An Investigation of the Laws of Thought (1854) – hans hovedværk, hvor han systematiserede det, vi i dag kalder boolsk algebra, og viste hvordan logik kan behandles algebraisk.
• Ud over logik arbejdede Boole også med differentialligninger, algebraiske metoder og sandsynlighedsteori.

Hvad er boolsk algebra?

Boolsk algebra er en matematisk struktur, hvor variabler kun kan have to værdier: typisk sandt eller falsk (ofte repræsenteret ved 1 og 0). De grundlæggende operationer er:

• AND (konjunktion) – sandt kun hvis begge udsagn er sande.
• OR (disjunktion) – sandt hvis mindst ét udsagn er sandt.
• NOT (negation) – vender sandhedsværdien.

Boolsk algebra har også en række grundlæggende love, fx kommutative, associative og distributive love samt idempotente love og De Morgans love, som knytter AND/OR sammen med negation på en systematisk måde. Mange af de symboler og regler, der bruges i moderne logik og computerdesign, bygger direkte på Boole's arbejde.

Anvendelser og betydning

Den praktiske gennemslagskraft for boolsk algebra viste sig først langt efter Boole's levetid. Claude Shannon viste i 1930'erne og 1940'erne, at boolsk algebra kan bruges til at analysere og forenkle elektriske kontakt- og relækretsløb. Dette var springbrættet til moderne digital elektronik, hvor logiske kredsløb realiseres som logiske porte (AND, OR, NOT osv.).

Eksempler på anvendelser:

• Design og optimering af digitale kredsløb og computere.
• Søge- og filtretjenester, hvor logiske betingelser kombineres (fx i søgemaskiner og databaser).
• Programmeringssprog og algoritmisk logik, formel verifikation og digital signalbehandling.

Eftermæle

George Boole regnes i dag som en af grundlæggerne af den moderne logik og datalogi. Hans arbejde dannede et teoretisk fundament, som senere generationer, især inden for elektrisk og digital teknik, byggede videre på. Mange steder er hans navn bevaret i begrebet boolsk (eller «Boolean») i fagområder som programmering (fx boolean-typer), søgesyntaks og kredsløbsdesign.

Boole's kombination af abstrakt matematisk tænkning og praktisk anvendelighed gør ham til en central figur i overgangen fra klassisk matematisk logik til de teknologier, der i dag er grundlaget for computere og digital kommunikation.

Søg efter bogstav