Maple Leaf-flaget blev Canadas flag den 15. februar 1965. Beslutningen fulgte en længere politisk debat om et nyt, entydigt nationalt flag — ofte kaldet "The Great Flag Debate" — hvor man ønskede et symbol, der var klart adskilt fra britiske faner.

Historie

Før 1965 brugte Canada primært det britiske røde faneblad (Red Ensign) med Canadas våbenskjold på. Dette emblem var almindeligt til søs og ved officielle lejligheder, men mange mente, at det røde faneblad var blevet vansiret af våbenskjoldet og ikke længere fungerede som et klart, moderne nationalt symbol.

I 1964 nedsatte den canadiske regering en parlamentarisk komité til at finde et nyt flag. Forslaget, der i sidste ende blev vedtaget i december 1964, havde rød-hvid-rød opbygning med et enkelt ahornblad i midten, og flaget blev formelt taget i brug og hejst første gang 15. februar 1965. Siden 1996 fejrer man denne dato som National Flag of Canada Day.

Design og proportioner

Flagets grundlæggende opbygning er enkel: to røde lodrette felter til venstre og højre og en bred hvid stribe i midten. Eksperter i flag og heraldik kalder også flagets design for en canadisk pale. Det skyldes, at den hvide stribe i midten (som i heraldik betegnes en pale) ikke er den sædvanlige smalle stribe, men er halvt så bred som flagets samlede bredde — en usædvanlig løsning, som var den første af sin slags ved officiel anvendelse.

Fakta om proportioner og udseende:

  • Forholdet mellem højde og bredde er 1:2.
  • Den hvide midterstribe fylder halvdelen af flagets bredde; hvert rødt felt fylder en fjerdedel.
  • Det centrale ahornblad er en stiliseret, symmetrisk form med 11 takker. Denne form blev valgt for at være tydelig, let genkendelig og nem at reproducere i forskellige størrelser og materialer.

Symbolik

Ahornbladet har været et symbol på de territorier, der i dag udgør Canada, siden 1700- og 1800-tallet og blev efterhånden et folkeligt nationalt tegn. Farverne rød og hvid blev i øvrigt erklæret som Canadas officielle farver allerede i 1921 af Kong George V; rød kommer blandt andet fra det britiske røde faneblad og hvid fra Frankrigs heraldiske traditioner og fra Canadas eget skjold.

Dronningen af Storbritannien havde noget at skulle have sagt om, hvordan flaget skulle se ud, og tidlige samtaler involverede også det britiske kongehus. Hun udtrykte, at ahornbladet i høj grad repræsenterer landet Canada, og den endelige vedtagelse skete efter parlamentarisk beslutning og kongelig godkendelse.

Brug, protokol og særlige dage

På visse officielle dage flages der fortsat med det kongelige unionsflag ved siden af ahornbladsflaget. Royal Union Flag (Union Jack) er et symbol på Canadas medlemskab af Commonwealth og båndet til Storbritannien samt den fælles monark.

Der findes klare flagprotokoller: flaget kan f.eks. hejses på halv stang ved national sorg, og der er regler for prioritering, når flere flag føres samtidig. Ahornbladsflaget er i dag et velkendt nationalt emblem, der bruges på officielle bygninger, i militæret, ved sportsbegivenheder og i civilt liv som et tegn på canadisk identitet.

Betydning i dag

Maple Leaf-flaget står i dag som et stærkt symbol på Canadas selvstændighed og nationale enhed, både indadtil og internationalt. Dets enkle, grafiske udtryk har gjort det til et af verdens mest genkendelige nationalflag.