Endless Love er en amerikansk romantisk dramafilm fra 1981, instrueret af Franco Zeffirelli og baseret på romanen af samme navn af Scott Spencer fra 1979. Den har Brooke Shields, Martin Hewitt, Shirley Knight, Don Murray, Beatrice Straight, Ian Ziering, James Spader, Penelope Milford, Tom Cruise i sin filmdebut i hovedrollerne og blev distribueret af Universal Pictures. Den blev nomineret til 1 Oscar og 6 Razzies i 1982 og blev genindspillet i 2014.
Handling
Filmen følger den intense, unge kærlighedshistorie mellem den velhavende Jade Butterfield (spillet af Brooke Shields) og den lidenskabelige David Axelrod (Martin Hewitt). Deres forhold udvikler sig hurtigt fra forelskelse til en altopslugende besættelse, som støder sammen med familiernes forventninger og de sociale forskelle mellem dem. Historien bevæger sig fra romantiske øjeblikke til tragiske konsekvenser, efterhånden som kærlighedens grænser bliver overskredet.
Baggrund og tilblivelse
Endless Love er en filmatisering af Scott Spencers roman, men Zeffirellis version gør historien mere melodramatisk og tilgængelig sammenlignet med bogens mørkere og mere psykologiske tone. Instruktørens klassiske, teatralske stil møder her et moderne ungdomsdrama. Castet kombinerer etablerede skuespillere som Shirley Knight og Don Murray med meget unge talenter; filmen markerede også Tom Cruise's første filmrolle, om end i en mindre del.
Besætningen og produktionsvalgene, især valget af den unge Brooke Shields i titelrollen, skabte debat i medierne, både på grund af hendes unge alder og filmens sensuelle temaer.
Musik
Soundtracket er en betydningsfuld del af filmens eftermæle. Titelsangen "Endless Love", skrevet af Lionel Richie og fremført i duet af Diana Ross og Lionel Richie, blev en stor kommerciel succes og er tæt forbundet med filmen. Sangen blev nomineret til en Oscar for bedste originale sang og har over tid fået status som en klassisk kærlighedsballade.
Modtagelse
Ved udgivelsen modtog filmen blandede til negative anmeldelser fra kritikere, som ofte pegede på filmen som overdrevent sentimental og stiliseret. Alligevel fandt den et publikum, og titelsangen fik opmærksomhed og rost uafhængigt af filmens kritiske modtagelse. Filmens reception blev polariseret: den høstede både en Oscar‑nomination for titelsangen og flere nomineringsforslag til Razzie‑priser for elementer af skuespil og produktion.
Eftermæle
Endless Love står i dag som et eksempel på tidlig 1980’er melodrama: visuelt prangende, følelsesladet og kontroversiel. Den originale film er stadig mest kendt for sin musik og for at have lanceret unge skuespilleres karrierer. Historien blev genindspillet i 2014 i en moderne udgave, men den oprindelige Zeffirelli-film bevares i populærkulturen som en markant, omend omdiskuteret, skildring af ung besættelse og romantik.