Don Quixote er en roman af Miguel de Cervantes. Bogen, der blev udgivet i to dele (1605 og 1615), regnes almindeligvis som en af de første og mest betydningsfulde moderne romaner. Den blev skrevet på spansk (Don Quijote de la Mancha) og blev kort efter oversat til engelsk af Thomas Shelton. Værket blander humor og alvor, idealisme og realisme, og det har sat store spor i litteraturhistorien — både som parodi på middelalderlige ridderromaner og som nyskabende fortælling med psykologisk dybde og fortællertekniske eksperimenter.
Handling kort
Romanen følger Alonso Quixano, en velhavende, midaldrende mand fra La Mancha, som efter at have læst alt for mange ridderromaner bliver så besat af ridderidealet, at han mister forstanden. Han udnævner sig selv til ridderen Don Quixote, tager rustning på, finder en faldefærdig hest (Rocinante) og drager ud for at genoprette retfærdighed. Sammen med sin landsbyvæbner Sancho Panza — en jordnær, pragmatisk bonde — oplever han en række både komiske og tragiske eventyr. Don Quixote ser verden gennem et idealistisk filter; Sancho ser den sådan, som den er. Deres venskab og modsætninger er centrale i romanens udvikling.
Karakterer
- Don Quixote / Alonso Quixano — hovedpersonen, idealistisk, drømmer om ridderlig storhed.
- Sancho Panza — hans trofaste væbner, jordnær og klog på sin egen måde; står for folkelig visdom og praktisk sans.
- Dulcinea del Toboso — den idealiserede frøken, som Don Quixote insisterer på at kæmpe for; i virkeligheden en almindelig kvinde, men i hans øjne et ridderligt ideal.
Berømte episoder
En af de mest kendte scener er kampen mod vindmøllerne, hvor Don Quixote tror, at møllerne er giganter. Han angriber dem, bliver slået af sin hest og afvist af omverdenen, som ser ham som skør. Episoden er blevet et symbol på idealistisk kamp mod indbildte eller uovervindelige fjender — derfor ordet quixotic (quixotisk) i engelsk og tilsvarende betegnelser på andre sprog.
Temaer og stil
Romanen behandler flere centrale temaer:
- Ideal vs. realitet: Don Quixotes idealisme møder en ofte kynisk verden, og romanen udforsker konsekvenserne af at leve efter idealer.
- Parodi og intertekstualitet: Cervantes parodierer samtidens ridderromaner, men bruger også disse traditionelle fortælleformer til at skabe noget nyt.
- Fortællerens rolle og metafiktion: Værket eksperimenterer med fortællerposisjoner, uredelige kilder og selvrefleksive kommentarer — der er små lag af fortællere og kommentarer om selve romanens tilblivelse.
- Social og psykologisk indsigt: Sproget og personskildringerne giver plads til både humor og alvorlig menneskeskildring.
Modtagelse og betydning
Allerede i samtiden blev Don Quixote populær i hele Europa. Bogen er oversat til mange sprog og har inspireret utallige efterfølgende værker — fra romaner og drama til malerkunst, musik, teater, opera, ballet og film. Figuren Don Quixote og hans væbner Sancho Panza er blevet arketyper, og deres forhold anses i dag som et klassisk eksempel på modsætningen mellem idealisme og realisme.
Slutningen
I anden del af værket vender Alonso Quixano hjem efter mange prøvelser. Han bliver til sidst alvorligt såret, får tilbage sin forstand, genvinder sin civile identitet og dør i hjemmet omgivet af familie. Slutningen har været læst både som en tragisk opgørelse og som en moralsk eller realistisk afrunding af hans eventyr.
Eftermæle
Don Quixote har fået en enestående plads i verdenslitteraturen. Romanens sprog, karakterer og forståelse af fortællingens muligheder fortsætter med at blive studeret og fejret. Selv udtrykket "quixotisk" vidner om, hvordan en litterær figur kan trænge ind i almindelig sprogbrug og kulturforståelse.
