Diffus axonal skade (DAI): definition, symptomer og prognose

Diffus axonal skade (DAI): få klar oversigt over symptomer, årsager, prognose og muligheder for behandling efter traumatisk hjerneskade for patienter og pårørende.

Forfatter: Leandro Alegsa

Diffus axonal skade (ofte forkortet DAI) er en af de mest almindelige former for traumatisk hjerneskade. Ved traumatisk hjerneskade er skaden koncentreret på et område af hjernen, mens skaden ved diffus axonal skade sker over et større område af hjernen. DAI beskadiger hovedsageligt den hvide substans, hvilket gør den til en af de vigtigste årsager til bevidstløshed og vedvarende vegetativ tilstand efter hovedtraumer. Den forekommer i omkring halvdelen af alle tilfælde af alvorlige hovedtraumer.

Ofte falder personer, der lider af sådanne skader, i koma; over 90 procent af patienterne med alvorlig DAI kommer aldrig til bevidsthed igen. De, der vågner op, er ofte stadig betydeligt svækkede.

Andre forfattere anfører, at DAI kan forekomme i alle sværhedsgrader fra (meget) mild eller moderat til (meget) alvorlig. Hjernerystelse kan være en mildere form for diffus axonal skade.

Årsag og patofysiologi

DAI opstår typisk ved acceleration–deceleration-kraftige bevægelser af hovedet, for eksempel ved trafikuheld, fald fra stor højde eller vold. De kraftige ryk og rotationer forårsager mekanisk strækning og brud af axoner (nervefibrene) i den hvide substans. Skaden er ofte udbredt og kan omfatte hjernebjælken (brainstem), corpus callosum og subkortikale områder.

Ved de første minutter til timer efter skaden ses både akut mekanisk skade på axonerne og sekundære processer som cytotoksisk ødem, inflammation, nedsat blodcirkulation og apoptose (programmeret celledød), som forværrer vævsdestruktionen.

Symptomer

Symptomerne varierer med skadens omfang. Typiske manifestationer inkluderer:

  • Bevidstløshed eller koma — ofte ved alvorlig DAI.
  • Forstyrret bevidsthed — forvirring, nedsat opmærksomhed eller langvarig vågenhedssvækkelse.
  • Kognitive problemer — hukommelsesforstyrrelser, langsomt tænkende, problemer med opmærksomhed og eksekutive funktioner.
  • Motoriske symptomer — svaghed, spasticitet eller koordinationsproblemer.
  • Sensoriske og perceptionsforstyrrelser — syns- eller hørenedsættelse, forstyrret rumlig opfattelse.
  • Adfærds- og personlighedsændringer — irritabilitet, apati eller socialt upassende adfærd.

Diagnostik

Diagnose stilles ud fra klinisk billede og billeddiagnostik. Ved akut vurdering bruges CT ofte først for at udelukke større blødninger og frakturer. CT kan dog undervurdere DAI, især ved mildere former.

Mere følsomme metoder er:

  • MRI (særligt diffusion-weighted imaging (DWI), susceptibility-weighted imaging (SWI) og T2/FLAIR) — kan vise små blødninger og axonale læsioner i den hvide substans.
  • Neurologisk undersøgelse — Glasgow Coma Scale (GCS) bruges til akut vurdering; langsigtet neuropsykologisk testning afdækker kognitive følger.

Behandling og akut håndtering

Der findes ikke nogen behandling, der direkte “reparerer” axonerne. Behandlingen er primært understøttende og fokuserer på at stabilisere patienten og forhindre sekundær hjerneskade:

  • Stabilisering af luftveje, vejrtrækning og kredsløb (ABC-principper).
  • Kontrol af intrakranielt tryk (ICP) ved behov — elevation af hovedgærde, sedation, osmoterapi og i sjældne tilfælde kirurgiske indgreb.
  • Behandling af ledsagende skader som blødninger eller knoglebrud.
  • Forebyggelse af komplikationer: infektioner, tromboser, tryksår og kontrakturer.

Rehabilitering

Rehabilitering er central for at maksimere funktionsevne og livskvalitet og kan være langvarig. Et tværfagligt team kan omfatte neurologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, talepædagoger, neuropsykologer og socialrådgivere. Tiltag kan være:

  • Fysioterapi for styrke, balance og gangtræning.
  • Ergoterapi for daglige aktiviteter og kompensationsteknikker.
  • Kognitiv træning og neuropsykologisk rehabilitering.
  • Psykosocial støtte og familievejledning.

Prognose

Prognosen afhænger af skadens sværhedsgrad og de områder af hjernen, der er ramt. Generelt gælder:

  • Ved alvorlig DAI er risikoen for varig bevidstløshed eller stor funktionel svækkelse høj; som nævnt kommer mange aldrig til bevidsthed igen.
  • Ved moderat til mild DAI kan patienter ofte opnå betydelig, men ofte ikke fuldstændig, restitutition. Kognitive og adfærdsmæssige følger kan være langvarige.
  • Langtidskomplikationer kan inkludere epilepsi, kronisk træthed, humørsvingninger og vedvarende kognitive vanskeligheder.

Forebyggelse og praktiske råd

Forebyggelse handler om at reducere risikoen for hovedtraumer: brug af sele i bil, cykelhjelm, faldforebyggende foranstaltninger hos ældre og sikkerhedsregler i sport og arbejde.

For pårørende er tidlig information, realistisk forventningsafstemning og støtte i hverdagen vigtig. Rehabilitering og socialt netværk spiller stor rolle i genoptræning og livskvalitet.

Hyppighed og relation til hjernerystelse

DAI findes i omkring halvdelen af alvorlige hovedtraumer. Der er en kontinuum mellem hjernerystelse og mere omfattende DAI — milde axonale skader kan give symptomer, der ligner hjernerystelse, mens sværere axonale læsioner fører til længerevarende bevidsthedstab og neurologiske udfald.

Afsluttende bemærkninger

Diffus axonal skade er en alvorlig tilstand med store konsekvenser for funktion og livskvalitet. Hurtig stabilisering, tidlig vurdering og langvarig, tværfaglig rehabilitering er fundamentale for at opnå bedst mulig funktionel bedring. Ved mistanke om DAI bør patienter vurderes af specialister og tilbydes passende billeddiagnostik og opfølgning.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er diffus axonal skade?


A: Diffus axonal skade er en almindelig form for traumatisk hjerneskade, hvor skaden opstår over et større område af hjernen.

Spørgsmål: Hvilken del af hjernen er hovedsageligt påvirket af diffus axonal skade?


Svar: Diffuse axonale skader beskadiger hovedsageligt hjernens hvide substans.

Spørgsmål: Hvordan adskiller diffus axonal skade sig fra andre typer traumatisk hjerneskade?


A: Ved andre typer traumatisk hjerneskade er skaden koncentreret på et område af hjernen, men ved diffus axonal skade sker skaden over et større område af hjernen.

Sp: Hvor hyppigt forekommer diffuse axonale skader i tilfælde af alvorlige hovedtraumer?


Svar: Diffuse axonale skader forekommer i ca. halvdelen af alle tilfælde af alvorlige hovedtraumer.

Sp: Hvilken betydning har diffus axonal skade for patienterne?


Svar: Diffus axonal skade er en af de vigtigste årsager til bevidstløshed og vedvarende vegetativ tilstand efter hovedtraumer. Over 90 % af patienterne med alvorlig DAI kommer aldrig til bevidsthed igen, og de patienter, der vågner op, er ofte stadig betydeligt svækkede.

Spørgsmål: Kan diffus axonal skade forekomme i mildere former?


A: Ja, andre forfattere anfører, at diffus axonal skade kan forekomme i alle sværhedsgrader fra (meget) mild eller moderat til (meget) alvorlig.

Spørgsmål: Hvordan hænger hjernerystelse sammen med diffus axonal skade?


Svar: Hjernerystelse kan være en mildere form for diffus axonal skade.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3