Derby Silk Mill

Derby Silk Mill, er et industrimuseum i Derby, England. Museet har til huse i en historisk tidligere silkefabrik, som er en del af Derwent Valley Mills. Mellem 1717 og 1721 byggede George Sorocold Storbritanniens første mølle ved siden af floden Derwent. Møllen blev bygget til at producere silketråde ved hjælp af maskiner, der blev drevet af et vandhjul.

John Lombe kopierede designet til de maskiner, der blev brugt til at spinde store mængder silke, da han arbejdede i den italienske silkeindustri. Dette er måske det første eksempel på industrispionage.

Traditionelt blev spindehjulet brugt til at fremstille små mængder silketråd hos lokale spindere. Men de nye, store maskiner kunne producere langt større mængder silke og kom til at konkurrere med italienerne. Disse maskiner krævede imidlertid store bygninger og en enorm energikilde. Et vandhjul, der blev drejet af møllelampen på vestsiden af den nye silkefabrik, drev disse store spindemaskiner.

John Lombe døde på unaturlig vis i 1722. Man troede, at han blev dræbt med gift af en italiener som hævn for at have stjålet forretningshemmeligheder. Hans halvbror, Sir Thomas Lombe Knt. døde den 2. juni 1739 og efterlod sin ejendom til sin enke og deres to døtre.

Dame Elizabeth annoncerede forpagtningen af bygningen og maskinerne i 1739, og de resterende 64 år af forpagtningen blev overdraget til Richard Wilson junior fra Leeds for 2.800 £.

Richard Wilson blev i Leeds og fik en del af overskuddet. Møllen blev ledet af William og Samuel Lloyd (begge London-købmænd) og Thomas Bennet som lønnet leder.

En beskrivelse af møllen af William Wilson fra en tid mellem 1739 og 1753 er som følger:

Disse cirkulære spindemaskiner (også kendt som "kastemaskiner") var det mest progressive element i fabrikken. De brugte også den eneste energikilde (vand) og beskæftigede mange organiserede arbejdere (200-400 ifølge nyere kilder). På grund af denne samlede produktionsproces fra rå silke til fin kvalitetstråd anses Lombes' silkefabrik for at være den første vellykkede anvendelse af fabrikssystemet i Storbritannien.

Silkefabrikken blev besøgt af mange turister. Boswell besøgte den f.eks. i september 1777. Det var ikke alle besøgende, der mente, at silkefabrikken var i god stand. Torrington kommenterede "varmen, stanken og støjen". I 1835 var Fairholt chokeret over usunde, fattige børn. Udenlandske besøgende besøgte også møllen under deres rejser.

William Hutton var en af de ansatte, og han mindede senere om de lange arbejdsdage, den lave løn og tæsk. Arbejdet blev kun indstillet i tilfælde af ekstrem tørke eller frost eller ved mangel på silkeforsyning. Men i august 1748 blev der taget uofficielle ferier i forbindelse med valg og Derby-løb.

Wilson og Lloyds partnerskab ophørte i 1753 på grund af skænderier og retssager. Lloyd forblev i besiddelse af bygningen og maskinerne.

I 1765 købte Thomas Bennet møllen af Lloyd med pant i den til Wilson-familien, men møllen blev forsømt i årevis, fordi andre møller i Derby og Cheshire var blevet konkurrenter, og silkehandelen var gået tilbage.

Lamech Swift blev underforpagter i 1780. Han betalte henholdsvis £7 til Corporation og £170 til Thomas Wilson (bror til Richard og William) om året. Han kom i konflikt med Corporation om reparationer af dæmninger i 1781, han forblev i besiddelse indtil lejemålet udløb i 1803.

I 1803 bekendtgjorde Corporation, at lejemålet skulle løbe i 60 år. I annoncen stod der, at "det italienske værk" stadig blev brugt til at kaste silke.

I november 1833 begyndte arbejderbevægelser i Derby, som førte til dannelsen af Grand National Trades Union i februar 1834. Flere måneder senere fandt Tolpuddle Martyrs sted. Silk Mill var ikke i centrum for bevægelserne, Taylor (møllens forpagter på dette tidspunkt) var en af de arbejdsgivere, der indvilligede i ikke at ansætte nogen arbejder, der var medlem af en fagforening. I midten af april 1834 rapporterede Taylor, at to tredjedele af hans maskineri var i drift, og at mange af hans tidligere arbejdere søgte om genansættelse. Ifølge "The Derby Mercury" var nogle af de tidligere fagforeningsmedlemmer aldrig i stand til at finde et nyt job i Derby. Denne begivenhed mindes ved en march, som organiseres af Derby Trades Union Council hvert år i weekenden før MayDay.

Taylor-familien beholdt møllen, men i 1865 gik de i ruiner og blev tvunget til at sælge deres maskiner og lejemål. "The Derby Mercury" annoncerede mange silkefabrikker til salg det år, og det var tydeligt, at en generel depression var ved at ramme industrien. Dette fandt sted fire år før Cobden-traktaten med Frankrig, som siges at have ødelagt den britiske silkeindustri effektivt.

Den lange forbindelse med silkeproduktionen sluttede omkring 1908, da F.W. Hampshire and Company, Chemists, flyttede ind i bygningerne for at fremstille fluepapir og hostemedicin. Den 5. december 1910 kl. 5.00 om morgenen udbrød der brand i Sowter Bothers nærliggende melmølle, og snart spredte flammerne sig til silkefabrikken. Møllens østmur faldt ned i floden, og hele bygningen brændte op. Borough Fire Brigade og Midland Railway Company gjorde en stor indsats for at redde tårnets skal og omridset af døråbningerne til de oprindelige fem etager. Disse kan stadig ses i dag på tårnets trappe. Bygningen blev genopbygget i samme højde, men med tre etager i stedet for fem, og sådan er den stadig i dag.

I 1920'erne overgik bygningen til elektricitetsmyndighederne. De brugte den til dels som lager, værksteder og kantine. Møllen var skjult fra vejen af kraftværket og blev stort set glemt af offentligheden, indtil kraftværket blev fjernet i 1970. Den blev derefter omdannet til industrimuseum, hvilket Derby længe havde foreslået. Museet åbnede den 29. november 1974.

Spørgsmål og svar

Sp: Hvad er Derby Silk Mill?

Spørgsmål: Hvem byggede Storbritanniens første silkefabrik?

Spørgsmål: Hvordan fik John Lombe designet til disse maskiner?

Spørgsmål: Hvad skete der med John Lombe?

Søg efter bogstav