Derby Silk Mill – Storbritanniens første silkemølle og industrimuseum

Oplev Derby Silk Mill — Storbritanniens første silkemølle og industrimuseum i Derwent Valley. Historie, oprindelige maskiner og fascinerende fortællinger fra den industrielle revolution.

Forfatter: Leandro Alegsa

Derby Silk Mill er et industrimuseum i Derby, England, og ligger i en historisk tidligere silkefabrik, som er en del af Derwent Valley Mills. Mellem 1717 og 1721 opførte ingeniøren George Sorocold Storbritanniens første fabriksbygning ved floden Derwent. Møllen blev bygget til at producere silketråde ved hjælp af maskineri, der blev drevet af et vandhjul, og repræsenterer et af de tidligste eksempler på overgangen fra håndværk til fabrikssystemet.

Teknologi og produktion

Fabrikken var designet til at samle flere trin i silkefremstillingen under ét tag — fra rå silke til færdig tråd — ved hjælp af store, vanddrevne spindemaskiner. Traditionelt fremstillede lokale spindere små mængder silketråd med spindehjulet, men de nye, industrielle maskiner kunne producere langt større mængder og konkurrerede direkte med den italienske silkeproduktion. Et vandhjul, der blev drejet af mølleløbets vand, drev disse spindemaskiner og gjorde kontinuerlig, mekaniseret produktion mulig på et helt andet niveau end tidligere.

John Lombe og industrispionage

John Lombe, som ifølge samtidige kilder kopierede design og teknikker fra den italienske silkeindustri, spillede en central rolle i at overføre viden om kaste- og spindemaskiner til England. Denne handling er ofte omtalt som et tidligt eksempel på industrispionage. Lombe døde under mystiske omstændigheder i 1722, og der var samtidig samtidsfortællinger om, at han var blevet forgiftet som hævn fra italiensk side — en historie, der har bidraget til fabrikens dramatiske efterliv i erindringen.

Organisation og arbejdskraft

De nye, cirkulære spindemaskiner (også kaldet "kastemaskiner") var fabrikens mest progressive element. De benyttede den ene energikilde (vand) og beskæftigede et betydeligt antal organiserede arbejdere — nyere skøn anfører mellem 200 og 400 ansatte. På grund af denne samlede produktionsproces anses Lombes' silkefabrik ofte for at være den første vellykkede anvendelse af fabriks- eller fabrikssystemet i Storbritannien.

Arbejdet ved møllen var hårdt: William Hutton, en tidligere medarbejder, mindedes senere de lange arbejdsdage, lave lønninger og fysisk afstraffelse. Arbejdet fortsatte i almindelighed uafbrudt, kun stoppet ved ekstrem tørke, frost eller mangel på silkeforsyning. Samtidig vakte forholdene gentagne gange kritik fra samtidige besøgende — Torrington omtalte f.eks. "varmen, stanken og støjen", og i 1835 fandt Fairholt forholdene foruroligende med hensyn til svage og underernærede børn i fabrikken.

Ejere, forpagtere og økonomisk udvikling

Efter John Lombes død arvede hans halvbror, Sir Thomas Lombe Knt., ejendommen indtil sin død den 2. juni 1739, hvor ejendommen blev overladt til enke og døtre. Dame Elizabeth annoncerede forpagtningen af bygningen og maskinerne i 1739, og de resterende 64 år af forpagtningen blev overdraget til Richard Wilson junior fra Leeds for £2.800. Senere førtes møllen af parterne William og Samuel Lloyd (London-købmænd) med Thomas Bennet som lønnet leder.

Partnerskaber og ejerskifte prægede møllens videre historie: Wilson og Lloyds partnerskab brød sammen i 1753, og Lloyd beholdt bygningen og maskinerne. I 1765 købte Thomas Bennet møllen af Lloyd med pant i den til Wilson-familien, men produktionen faldt i takt med øget konkurrence fra andre møller i Derby og Cheshire. I 1780 blev Lamech Swift underforpagter og betalte årlige afgifter til både Corporation og Thomas Wilson; han forblev forpagter indtil 1803.

Social uro og fagforeningsbevægelsen

I november 1833 begyndte arbejderbevægelser i Derby, som førte til dannelsen af Grand National Trades Union i februar 1834. Silk Mill deltog ikke nødvendigvis som centrum for bevægelserne, men møllens forpagter, Taylor, var en af arbejdsgiverne, der nægtede at genansætte fagforeningsmedlemmer. I april 1834 var to tredjedele af maskineriet igen i drift, og mange tidligere arbejdere søgte genansættelse; nogle formåede dog aldrig at få arbejde igen i området. Begivenhederne markeres stadig af en mindemarch organiseret af Derby Trades Union Council hvert år i weekenden før MayDay.

Nedgang, brand og genopbygning

Industrien gik gradvis tilbage i anden halvdel af 1800-tallet. Taylor-familien mistede i 1865 deres formue og måtte sælge maskiner og lejemål, og flere silkefabrikker i området blev meldt til salg i aviser som "The Derby Mercury". Den traditionelle silkeproduktion i bygningen ophørte omkring 1908, hvorefter F.W. Hampshire and Company, kemikere, overtog lokalerne til fremstilling af bl.a. fluepapir og hostemedicin.

Den 5. december 1910 indtraf en alvorlig brand, som startede i den nærliggende Sowter Brothers' melmølle og hurtigt spredte sig til silkefabrikken. Østmuren faldt ned i floden, og det meste af bygningen brændte. Brandvæsenet og Midland Railway Company lykkedes med at redde tårnets ydre skal og omridset af døråbningerne til de oprindelige fem etager — de spor kan stadig ses i tårnets trappe. Bygningen blev genopbygget i samme højde, men med tre etager i stedet for fem, hvilket er den form, den i store træk har i dag.

Fra kraftværk til museum

I 1920'erne overtog elektricitetsmyndighederne bygningen, som herefter blev brugt til lager, værksteder og kantine. Møllen lå delvist skjult bag kraftværket og kom relativt i glemsel, indtil kraftværket blev fjernet i 1970. Lokal interesse for at bevare stedets industrielle historie førte til en omdannelse af bygningen til industrimuseum, og museet åbnede officielt den 29. november 1974.

Som museum formidler Derby Silk Mill historien om den tidlige industrielle produktion og arbejdernes liv i forbindelse med silkeindustrien og den tidlige fabriksdrift. Udstillinger præsenterer teknisk udstyr, rekonstruerede processer, sociale historier og fortællinger om lokal infrastruktur og vandkraftens rolle i den industrielle udvikling.

Kulturarv og betydning

Derby Silk Mill er en væsentlig del af Derwent Valley Mills, et område, som internationalt anerkendes for sin rolle i den industrielle revolution. Derwent Valley Mills er optaget som et verdensarvsområde (UNESCO) og bruges ofte som eksempel på den tidlige, organiserede fabriksproduktion og dens sociale konsekvenser. Silk Mill står i dag som et fysisk vidnesbyrd om overgangen fra håndværk til industriel masseproduktion og som et sted for undervisning om teknologi, arbejdsliv og byudvikling i 1700- og 1800-tallet.

Fortsat relevans: Derby Silk Mill fortæller ikke blot om en lokal industrivirksomhed, men illustrerer også bredere temaer fra den industrielle revolution: teknologisk innovation, arbejdskraftens organisering, ejerskiftets økonomiske dynamikker og konsekvenserne af global konkurrence for lokal produktion. Museet bevarer både de fysiske spor af fabrikken og de humane fortællinger om dem, som arbejdede der.

Akvarel af Alfred John Keene af branden i 1910.Zoom
Akvarel af Alfred John Keene af branden i 1910.

Derby Silk Mill, sandsynligvis i begyndelsen af 1900-tallet, før branden i 1910.Zoom
Derby Silk Mill, sandsynligvis i begyndelsen af 1900-tallet, før branden i 1910.

Museets indgang og tårn fra Cathedral GreenZoom
Museets indgang og tårn fra Cathedral Green

Lukning og nedlukning i 2011

Derby City Council lukkede museet den 3. april 2011 for at frigøre midler til ombygningen af Silk Mill-museet og andre museer i byen. I rapporten fra den strategiske direktør for naboskaber (punkt 7 på Rådets kabinetsmøde den 26. oktober 2010) anføres det, at 8,6 fuldtidsjob ville gå tabt, men at der til gengæld ville blive sparet 197 000 GBP for at kompensere for tabet af midler fra "Renaissance Programme". Der er ikke angivet nogen dato for genåbning af museet i rapporten, selv om der er blevet nævnt en periode på to år.

Spørgsmål og svar

Sp: Hvad er Derby Silk Mill?


A: Derby Silk Mill er et industrimuseum i Derby, England. Det var tidligere kendt som Derby Industrial Museum og har til huse i en historisk tidligere silkefabrik, som er en del af Derwent Valley Mills.

Spørgsmål: Hvem byggede Storbritanniens første silkefabrik?


Svar: George Sorocold byggede Storbritanniens første mølle ved siden af floden Derwent mellem 1717 og 1721. Møllen blev bygget til at producere silketråde ved hjælp af maskiner, der blev drevet af et vandhjul.

Spørgsmål: Hvordan fik John Lombe designet til disse maskiner?


Svar: John Lombe kopierede designet til de maskiner, der blev brugt til at spinde store mængder silke, da han arbejdede i den italienske silkeindustri, hvilket kan være et eksempel på industrispionage.

Spørgsmål: Hvad skete der med John Lombe?


Svar: John Lombe døde unaturligt i 1722, og man mente, at han blev dræbt med gift af en italiener som hævn for at have stjålet forretningshemmeligheder.

Spørgsmål: Hvem lejede bygningen og maskinerne efter Sir Thomas Lombe Knt.
Svar: Richard Wilson junior fra Leeds lejede bygningen og maskinerne af Dame Elizabeth efter Sir Thomas Lombe Knt. og betalte 2 800 £ for 64 års leje.

Spørgsmål: Hvad gjorde Lombes silkefabrik til en succes? Svar: Lombes' silkefabrik var en succes på grund af dens brug af cirkulære spindemaskiner (også kendt som "kastemaskiner"), en enkelt energikilde (vand), organiserede arbejdere (200-400) og en samlet proces fra rå silke til fin kvalitetstråd - hvilket gør den til den første vellykkede anvendelse af et fabrikssystem i Storbritannien.

Spørgsmål: Hvornår udbrød der brand i silkefabrikken? A: Branden brød ud på Silk Mill den 5. december 1910 kl. 5.00 om morgenen, fordi en nærliggende melmølle tilhørende Sowter Brothers brød i brand, hvilket spredte sig til Silk Mill og forårsagede store skader, herunder nedstyrtende vægge i floden Derwent, inden den blev genopbygget med tre etager i stedet for de fem oprindelige.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3