Derby Silk Mill – Storbritanniens første silkemølle og industrimuseum

Derby Silk Mill er et industrimuseum i Derby, England, og ligger i en historisk tidligere silkefabrik, som er en del af Derwent Valley Mills. Mellem 1717 og 1721 opførte ingeniøren George Sorocold Storbritanniens første fabriksbygning ved floden Derwent. Møllen blev bygget til at producere silketråde ved hjælp af maskineri, der blev drevet af et vandhjul, og repræsenterer et af de tidligste eksempler på overgangen fra håndværk til fabrikssystemet.

Teknologi og produktion

Fabrikken var designet til at samle flere trin i silkefremstillingen under ét tag — fra rå silke til færdig tråd — ved hjælp af store, vanddrevne spindemaskiner. Traditionelt fremstillede lokale spindere små mængder silketråd med spindehjulet, men de nye, industrielle maskiner kunne producere langt større mængder og konkurrerede direkte med den italienske silkeproduktion. Et vandhjul, der blev drejet af mølleløbets vand, drev disse spindemaskiner og gjorde kontinuerlig, mekaniseret produktion mulig på et helt andet niveau end tidligere.

John Lombe og industrispionage

John Lombe, som ifølge samtidige kilder kopierede design og teknikker fra den italienske silkeindustri, spillede en central rolle i at overføre viden om kaste- og spindemaskiner til England. Denne handling er ofte omtalt som et tidligt eksempel på industrispionage. Lombe døde under mystiske omstændigheder i 1722, og der var samtidig samtidsfortællinger om, at han var blevet forgiftet som hævn fra italiensk side — en historie, der har bidraget til fabrikens dramatiske efterliv i erindringen.

Organisation og arbejdskraft

De nye, cirkulære spindemaskiner (også kaldet "kastemaskiner") var fabrikens mest progressive element. De benyttede den ene energikilde (vand) og beskæftigede et betydeligt antal organiserede arbejdere — nyere skøn anfører mellem 200 og 400 ansatte. På grund af denne samlede produktionsproces anses Lombes' silkefabrik ofte for at være den første vellykkede anvendelse af fabriks- eller fabrikssystemet i Storbritannien.

Arbejdet ved møllen var hårdt: William Hutton, en tidligere medarbejder, mindedes senere de lange arbejdsdage, lave lønninger og fysisk afstraffelse. Arbejdet fortsatte i almindelighed uafbrudt, kun stoppet ved ekstrem tørke, frost eller mangel på silkeforsyning. Samtidig vakte forholdene gentagne gange kritik fra samtidige besøgende — Torrington omtalte f.eks. "varmen, stanken og støjen", og i 1835 fandt Fairholt forholdene foruroligende med hensyn til svage og underernærede børn i fabrikken.

Ejere, forpagtere og økonomisk udvikling

Efter John Lombes død arvede hans halvbror, Sir Thomas Lombe Knt., ejendommen indtil sin død den 2. juni 1739, hvor ejendommen blev overladt til enke og døtre. Dame Elizabeth annoncerede forpagtningen af bygningen og maskinerne i 1739, og de resterende 64 år af forpagtningen blev overdraget til Richard Wilson junior fra Leeds for £2.800. Senere førtes møllen af parterne William og Samuel Lloyd (London-købmænd) med Thomas Bennet som lønnet leder.

Partnerskaber og ejerskifte prægede møllens videre historie: Wilson og Lloyds partnerskab brød sammen i 1753, og Lloyd beholdt bygningen og maskinerne. I 1765 købte Thomas Bennet møllen af Lloyd med pant i den til Wilson-familien, men produktionen faldt i takt med øget konkurrence fra andre møller i Derby og Cheshire. I 1780 blev Lamech Swift underforpagter og betalte årlige afgifter til både Corporation og Thomas Wilson; han forblev forpagter indtil 1803.

Social uro og fagforeningsbevægelsen

I november 1833 begyndte arbejderbevægelser i Derby, som førte til dannelsen af Grand National Trades Union i februar 1834. Silk Mill deltog ikke nødvendigvis som centrum for bevægelserne, men møllens forpagter, Taylor, var en af arbejdsgiverne, der nægtede at genansætte fagforeningsmedlemmer. I april 1834 var to tredjedele af maskineriet igen i drift, og mange tidligere arbejdere søgte genansættelse; nogle formåede dog aldrig at få arbejde igen i området. Begivenhederne markeres stadig af en mindemarch organiseret af Derby Trades Union Council hvert år i weekenden før MayDay.

Nedgang, brand og genopbygning

Industrien gik gradvis tilbage i anden halvdel af 1800-tallet. Taylor-familien mistede i 1865 deres formue og måtte sælge maskiner og lejemål, og flere silkefabrikker i området blev meldt til salg i aviser som "The Derby Mercury". Den traditionelle silkeproduktion i bygningen ophørte omkring 1908, hvorefter F.W. Hampshire and Company, kemikere, overtog lokalerne til fremstilling af bl.a. fluepapir og hostemedicin.

Den 5. december 1910 indtraf en alvorlig brand, som startede i den nærliggende Sowter Brothers' melmølle og hurtigt spredte sig til silkefabrikken. Østmuren faldt ned i floden, og det meste af bygningen brændte. Brandvæsenet og Midland Railway Company lykkedes med at redde tårnets ydre skal og omridset af døråbningerne til de oprindelige fem etager — de spor kan stadig ses i tårnets trappe. Bygningen blev genopbygget i samme højde, men med tre etager i stedet for fem, hvilket er den form, den i store træk har i dag.

Fra kraftværk til museum

I 1920'erne overtog elektricitetsmyndighederne bygningen, som herefter blev brugt til lager, værksteder og kantine. Møllen lå delvist skjult bag kraftværket og kom relativt i glemsel, indtil kraftværket blev fjernet i 1970. Lokal interesse for at bevare stedets industrielle historie førte til en omdannelse af bygningen til industrimuseum, og museet åbnede officielt den 29. november 1974.

Som museum formidler Derby Silk Mill historien om den tidlige industrielle produktion og arbejdernes liv i forbindelse med silkeindustrien og den tidlige fabriksdrift. Udstillinger præsenterer teknisk udstyr, rekonstruerede processer, sociale historier og fortællinger om lokal infrastruktur og vandkraftens rolle i den industrielle udvikling.

Kulturarv og betydning

Derby Silk Mill er en væsentlig del af Derwent Valley Mills, et område, som internationalt anerkendes for sin rolle i den industrielle revolution. Derwent Valley Mills er optaget som et verdensarvsområde (UNESCO) og bruges ofte som eksempel på den tidlige, organiserede fabriksproduktion og dens sociale konsekvenser. Silk Mill står i dag som et fysisk vidnesbyrd om overgangen fra håndværk til industriel masseproduktion og som et sted for undervisning om teknologi, arbejdsliv og byudvikling i 1700- og 1800-tallet.

Fortsat relevans: Derby Silk Mill fortæller ikke blot om en lokal industrivirksomhed, men illustrerer også bredere temaer fra den industrielle revolution: teknologisk innovation, arbejdskraftens organisering, ejerskiftets økonomiske dynamikker og konsekvenserne af global konkurrence for lokal produktion. Museet bevarer både de fysiske spor af fabrikken og de humane fortællinger om dem, som arbejdede der.