Klitorisens anatomi: Corpus cavernosum, funktion og blodforsyning
Indsigt i klitorisens anatomi: corpus cavernosum, funktion og blodforsyning. Lær strukturen, blodkar og fysiologi bag seksuel respons og sensation.
Corpus cavernosum clitoridis er et af de to svampelignende væv, der findes i klitoris. Det svarer til corpus cavernosum penis hos manden og udgør hoveddelen af klitoris' indre, erektilt væv. De to korpora ligger side om side og danner kroppens lange, cylindriske dele, som mod proximalt bindes til bækkenets knogler.
Anatomi
Klitoris består af flere dele: to corpora cavernosa, to crura (ben), en synlig glans og et hudfold (klitorishætte). Hunnen har ikke noget corpus spongiosum; i stedet findes to vestibulære pærer (bulbi vestibuli) beliggende under huden ved indgangen til skeden. De vestibulære pærer er homologe med det mandlige corpus spongiosum og udvider sig samtidig med klitoris glans under ophidselse.
- De to corpora cavernosa fortsætter bagud som crura, som sidder fast langs skambenet og hoftebenet (ischiopubic rami).
- Glans er rigt innerveret og ofte den mest følsomme del, dækket af en klitorishætte.
- Vestibulære pærer ligger bilateralt og omslutter urethra og skedeåbningens forfelt.
Funktion
Corpus cavernosum clitoridis fyldes med blod ved seksuel ophidselse, hvilket giver en kompakt og følsom struktur — den såkaldte erektion af klitoris. Processen bygger på øget arterielt blodflow og nedsat venøs afløb, hvilket kaldes vasokongestion. Resultatet er en forstørret og mere følsom klitoris, hvilket spiller en central rolle i seksuel nydelse og orgasme.
Blodforsyning og dræning
Blodforsyningen til klitoris kommer primært fra grene af den interne pudendale arterie. Kort oversigt:
- Arterier: Den dybe arterie (arteria profunda clitoridis) forsyner corpora cavernosa, mens dorsalarterien (arteria dorsalis clitoridis) forsyner glans og overfladiske strukturer. Der er også arterier til de vestibulære pærer.
- Vener: Venøst blod fra klitoris ledes via dybe og superficielle veneplexer. Den dybe dorsale vene fører blod væk fra glans og corpora mod bækkenets venøse plexer, mens overfladiske vener kan dræne mod de superficielle lymfe- og venesystemer.
Generelt er hvert korpus forbundet med blodkarrene i skambenet og hoftebenet via klitoris’ arterier og vener, hvilket sikrer hurtig blodfyldning og afløb ved fysiologisk stimulation.
Innervation
Følelsen i klitoris formidles hovedsageligt af den dorsale nerve af klitoris, en gren af pudendalnerven. Autonome (parasympatiske) fibre fra pelvic splanchniske nerver styrer vasodilatation i de erektile væv og dermed blodtilstrømningen ved ophidselse. Denne kombination af sensorisk og autonom innervation gør klitoris både yderst følsom og funktionelt central for den seksuelle respons.
Klinisk betydning
- Beskyttelse og bevaring af klitorale strukturer er vigtig ved gynækologiske operationer for at undgå tab af følesans eller seksuel funktion.
- Skader, medfødte variationer eller genital mutilation kan påvirke både anatomi og funktion signifikant.
- Ved udredning af seksuel dysfunktion, smerter eller masse ved vulva anvendes ofte klinisk undersøgelse og billeddiagnostik (fx ultralyd eller MR) for at vurdere corpora cavernosa og bulbøs væv.
Sammenfattende er corpus cavernosum clitoridis et af to centrale erektile væv i klitoris, homologt med corpus cavernosum penis, og sammen med de vestibulære pærer og det rige nerve- og karsystem spiller det en afgørende rolle i kvindens seksuelle funktion og følsomhed.
Fysiologi
Nogle gange afslappes musklerne omkring skeden ved frigivelse af nitrogenoxid, hvilket kaldes seksuel ophidselse. Der strømmer mere blod ind gennem corpus cavernosum, og klitoris fyldes med blod. Dette fører til bedre følsomhed.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er corpus cavernosum clitoridis?
A: Svælglegemet er et af to svampelignende væv, der findes i klitoris' krop.
Q: Hvordan ligner corpus cavernosum clitoridis corpus cavernosum penis?
A: Svellestokkene i klitoris svarer til svellestokkene i penis hos manden.
Q: Har kvinden et corpus spongiosum?
A: Nej, hunnen har ikke noget svampekorn.
Q: Hvad har kvinden i stedet for et corpus spongiosum?
A: Hunnen har to vestibulære knolde under huden ved indgangen til skeden, som udvider sig samtidig med klitoris' glans.
Q: Hvordan er hvert corpus forbundet med blodkarrene i skambenet og hoftebenet?
A: Hvert corpus er forbundet med blodkarrene i skambenet og hoftebenet via klitoris.
Q: Hvad er funktionen af corpus cavernosum clitoridis?
A: Svælglegemets funktion er at blive fyldt med blod under seksuel ophidselse, hvilket får klitoris til at blive forstørret og stiv.
Q: Hvad er betydningen af de vestibulære pærer?
A: De vestibulære pærer spiller en vigtig rolle i kvindens seksuelle respons ved at udvide sig under ophidselse, hvilket bidrager til følelsen af stramhed og forøgelsen af vaginaens størrelse.
Søge