Urkabinettet i Versailles: Ludvig XVs astronomiske Passemant-ur

Oplev Urkabinettet i Versailles: Ludvig XVs astronomiske Passemant-ur — et mesterværk der viser tid, månefaser og planetsystemet. Historie, kunst og videnskab samlet.

Urkabinettet er et rum i Versailles og hører til kongens private kabinetter. I rummet står et praktfuldt astronomisk ur — kendt som Passemant-uret — som afspejler Ludvig XVs store interesse for astronomi og videnskab. Uret viser ikke kun klokkeslæt, men også ugedag, måned, år og månens faser. Øverst sidder en krystalglobe med et mekanisk solsystem, hvor planeterne bevæger sig rundt om solen i henhold til Kopernikus’s system. Hele anlægget måler over to meter i højden og er både et teknisk og kunstnerisk mesterværk.

Urværket og funktioner

Uret blev designet af Claude-Siméon Passemant, som var kongens ingeniør. Det mekaniske urværk blev udført af urmageren Louis Dauthiau, mens huset i forgyldt bronze blev støbt af Jacques og Philippe II Caffiéri. Uret rummer en række avancerede funktioner for sin tid, blandt andet:

• visning af timer og minutter
• angivelse af ugedag, måned og år
• månefaser og månens kvarter
• en krystalglobe med et mekanisk, kopernikansk solsystem (planeterne kredser om solen)

Uret blev præsenteret for og godkendt af Videnskabsakademiet i august 1749 og overdraget til kongen af Duc de Chaulnes den 7. september 1750. Det blev anbragt i urkabinettet i 1754. Uret fungerede også som et referencemarkør for tid — det blev brugt til at fastlægge et første officiel tidssystem for hele kongeriget, hvilket viser, hvordan teknisk præcision og statslig administration kunne gå hånd i hånd i oplysningstidens Frankrig.

Rummets historie og indretning

Rummets funktion og udseende har ændret sig gennem århundredet. Allerede i 1692 var lokalet et forkammer og del af Ludvig XIV's kunstkabinet. I 1738 ombyggedes det til en oval salon, og i 1760 fik det sin nuværende form. Væggene er beklædt med paneler udført af Verberckt og Rousseau. Overdørene (det vil sige de dekorative felter over døråbningerne) er kopier af scener fra Diana-historien, oprindelig malet af Boucher.

Møblerne i rummet afspejler hoffets smag og bestillinger fra Ludvig XV. Blandt inventaret findes jagtborde bestilt hos kunsthåndværkere som Slodtz, Foliot og Roumier. Rummet rummer også to rytterstatuer: en i Sèvres-bisque, der forestiller Frederik II, og en mindre rytterstatue af Louis XV — en kopi af Vassé efter Bouchardons store rytterstatue, som står på Place de la Concorde i Paris.

Betydning og kulturhistorisk kontekst

Passemant-uret og dets placering i kongens private kabinet illustrerer sammenfletningen af kunst, videnskab og magt i 1700-tallets Frankrig. Uret er både et teknisk instrument — et udtryk for datidens avancerede urfremstilling og astronomiske viden — og et ceremonielt objekt, der forstærkede kongemagten gennem præsentationen af orden, nøjagtighed og kontrol over tid. Det er i dag et af de mest iøjnefaldende vidnesbyrd om Versailles’ rolle som centrum for både kunstnerisk udsmykning og videnskabelig interesse i oplysningstiden.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er urskabe?

Spørgsmål: Hvad viser det astronomiske ur?

Spørgsmål: Hvornår blev uret godkendt?

Spørgsmål: Hvem præsenterede det for Ludvig XV?

Spørgsmål: Hvordan fik rummet sit navn?

Spørgsmål: Hvornår blev det ombygget til en oval formet tegnestue?

Spørgsmål: Hvem har lavet møbler til dette rum?

Søg efter bogstav