Charing Cross Station - Central jernbanestation i Westminster, London

Charing Cross Station i Westminster, London – central, historisk jernbanestation fra 1864 med forbindelser over Hungerford Bridge, ikonisk facade og nem adgang til byens centrum.

Charing Cross Station er en central jernbanestation i London i Westminster. Den forvaltes af Network Rail, og togene drives af Southeastern. Stationen er en af Londons store terminaler og er den femte travleste jernbaneterminal i byen, primært som pendlerterminal for reisende mellem det centrale London og områder i det sydøstlige England.

Placering og forbindelse

Stationen har sit navn fra Charing Cross, et vejkryds i det centrale London, og ligger ud mod The Strand. Den ligger i gåafstand fra Trafalgar Square og har direkte forbindelse til Charing Cross undergrundsstation via underjordiske passager, hvilket gør skift til metroen og til lokale buslinjer nemt. Den anden ende af stationen er den nordlige ende af Hungerford Bridge, som alle tog, der betjener stationen, kører over. Over broen ligger også de fodgængerbroer, der forbinder The Strand med South Bank.

Stationsbygningen og arkitektur

Den oprindelige stationsbygning blev opført på pladsen for det tidligere Hungerford Market og åbnede den 11. januar 1864. Stationshallen dækkes af et karakteristisk smedejernstag med et enkelt spænd, der buer sig over de seks perroner på den relativt trange plads. Den tilstødende Charing Cross Hotel åbnede den 15. maj 1865 og gav stationen en udsmykket facade i fransk renæssancestil, som stadig præger facaden mod The Strand.

Forpladsen og Eleanor-korset

På stationsforpladsen står en kopi af det middelalderlige Eleanor-kors, modelleret efter det oprindelige Whitehall-kors fra det 13. århundrede, som blev revet ned i 1647. Det er vigtigt at bemærke, at afstande i London officielt måles fra det oprindelige sted, hvor korset i Whitehall stod — ikke fra denne kopi — og at den officielle referenceplacering i centrum af byen ligger, hvor der nu står en statue af Charles I.

Drift, perroner og adgang

Stationen har seks perroner, arrangeret på en trang plads inden for togskinnerne, og fungerer primært som endestation (terminus) for tog mod sydøstlige forstæder og Kent. Billetbarrierer kontrollerer adgangen til alle perroner inde i stationsbygningen, selv om selve broindgangen ved Hungerford Bridge ikke har barrierer. Stationen betjener både pendlertrafik i myldretiden og regionale forbindelser til kystbyer og mindre byer i regionen.

Betydning og nutid

Charing Cross spiller fortsat en central rolle i Londons jernbanenetværk som fødevej for pendlere ind til det centrale forretningsområde og som terminal for regionale ruter mod sydøst. Området omkring stationen er tæt bebygget og trafikeret, og bygningen kombinerer historisk arkitektur med moderne driftsfaciliteter. Der er løbende opgraderinger og vedligehold for at forbedre tilgængeligheden og passageroplevelsen, samtidig med at stationens oprindelige arkitektoniske karakter bevares.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er Charing Cross station?

Spørgsmål: Hvem administrerer Charing Cross station?

Sp: Hvilken togoperatør betjener Charing Cross station?

Sp: Hvor travlt er der på Charing Cross station?

Spørgsmål: Hvorfor hedder Charing Cross station Charing Cross?

Sp: Hvornår blev Charing Cross station oprindeligt bygget?

Sp: Hvilke vigtige vartegn ligger i nærheden af Charing Cross station?

Søg efter bogstav