Cavalleria rusticana er en italiensk opera i én akt. Musikken er skrevet af Pietro Mascagni. Historien og teksten (libretto) er skrevet af Giovanni Targioni-Tozzetti og Guido Menasci. Operaen var baseret på et skuespil af Giovanni Verga.

Operaen blev uropført i Rom den 17. maj 1890. Værket markerede starten på verismo-stilen i den italienske opera. Den bliver ofte parret med Ruggero Leoncavallos opera Pagliacci for at skabe en hel aften. Begge operaer varer lidt over en time hver.

Baggrund: Mascagni indsendte Cavalleria rusticana som en ét-akt opera til en konkurrence udskrevet af forlaget Edoardo Sonzogno. Værket, der bygger på Giovanni Vergas novelle og drama, vakte stor opsigt ved sin uropførelse og regnes som det mest berømte eksempel på italiensk verismo — en retning, der søgte realistiske skildringer af almindelige menneskers lidenskaber og konflikter frem for mytiske eller aristokratiske emner.

Handling (kort): Handlingen foregår i en siciliansk landsby omkring påsketid. Hovedpersonen Turiddu er vendt hjem fra militærtjeneste og finder, at hans tidligere elskerinde Lola er blevet gift med Alfio. For at hævne sig indleder Turiddu et forhold til Santuzza, men stadig har han en hemmelig affære med Lola. Santuzza, fortvivlet over situationen, går til Alfio og fortæller ham om utroskaben. Alfio udfordrer Turiddu til duellen, og i et klassisk veristisk drama ender konflikten i blod — Turiddu bliver myrdet, og operaen slutter med den sørgelige afslutning og kirkens påskeprocession.

Personer (udvalg) og stemmetyper:

  • Santuzza – sopran (den plagede kvinde, som elsker Turiddu)
  • Turiddu – tenor (ung mand, centrum for intrigen)
  • Alfio – baryton (Lolas mand, som søger hævn)
  • Lola – mezzo-sopran/alt (den forbudte elskerinde)
  • Mamma Lucia – mezzo/alt (Turiddus mor)
  • Kor – landsbyens beboere (vigtigt dramatisk element, bl.a. påske- og begravelsesscener)

Musikalske træk og berømte øjeblikke: Cavalleria rusticana er kendt for sin intense, melodiske og dramatiske musik, der understreger rå menneskelige følelser. Orkestret spiller en central rolle i at skabe atmosfære, fra de stille, lidende scener til voldelige konflikter. De mest berømte numre er korpassagerne i påskescenerne og det orkestrale Intermezzo, et lyrisk instrumentalt afsnit, som ofte spilles selvstændigt i koncerter. Operaen rummer også store arier og ensemblescener, som sætter krav til sangernes følelsesmæssige intensitet mere end til virtuositet alene.

Betydning og reception: Cavalleria rusticana sikrede Pietro Mascagni øjeblikkelig berømmelse; værket forblev hans mest spillede opera og en fast del af operarepertoiret verden over. Som et pejlemærke for verismo påvirkede det samtidig andre komponister og sceniske tilgange i slutningen af 1800‑tallet. Den korte, intense form gør, at operaen ofte sættes sammen med en anden ét‑akters opera — typisk Pagliacci — for at skabe en aften i teatret.

Opførelser og optagelser: Cavalleria rusticana opføres hyppigt på internationale operascener og findes i et stort antal indspilninger med nogle af de største sangere og dirigenter. Værkets umiddelbare drama og genkendelige musik har gjort det populært både i traditionelle opsætninger og i moderniserede fortolkninger, ligesom enkelte scener og orkestrale passager ofte anvendes i film og koncerter.

Varighed og scenisk form: Selvom operaen teknisk er i én akt, består den typisk af flere scener, og en almindelig fuld opførelse varer omkring 60 minutter. Den korte formen og det intense følelsesregister gør stykket velegnet til publikums stærke, umiddelbare reaktioner.