Cancioneiro Geral (som betyder "Den generelle sangbog") er en antologi af portugisisk poesi, der er udarbejdet af digteren Garcia de Resende (ca. 1470–1536). Bogen blev første gang trykt i 1516 i Hermão de Campos' værksted og er tilegnet prins Johannes, den senere Johannes III af Portugal. Den rummer omkring 1000 digte af 286 forfattere fra det 15. og 16. århundrede, og regnes for den største og vigtigste samling af tidlig moderne portugisisk poesi. De fleste digte er på portugisisk, men ca. 150 er skrevet på kastiliansk.
Sangbogen følger modeller fra tidligere castilianske digtsamlinger som f.eks. Baenas sangbog fra 1445 og Hernando del Castillos Generale Cancionero fra 1511. Garcia de Resende samlede værket over en årrække og valgte digte, der spænder i produktionsperiode fra midten af det femtende århundrede til begyndelsen af det sekstende århundrede. I modsætning til den kastilianske sangbog fra 1511 er digtene i Cancioneiro Geral ikke ordnet efter faste temaer; samlingen fremstår snarere som en mosaik af stemmer og genrer fra hoffet og kredse rundt om det.
Indhold og temaer: Samlingen dækker et bredt spektrum af emner: kærlighedsdigte (tildels i den middelalderlige troubadourtradition), hoffets dagligliv og ceremonier, religiøse og moralske tekster, elegier, satirer og enkelte forsøg på episk fremstilling. Sproget afspejler overgangen fra middelalder til renæssance i Portugal, og mange digte viser både lyrisk finesse og retorisk bevidsthed. I modsætning til den ældre trouvère- og troubadourtradition, hvor digtene ofte var komponeret til musik og optræden (bailada), fremstår mange af værkets digte som mere autonome skriftlige tekster, hvor tempo og effekt i højere grad opnås gennem ordlyden og opbygningen af vers og strofer.
Former og forfattere: Samlingen indeholder forskellige lyriske former, herunder korte vilancetes/villancicos, canções, romances og trovas. Blandt de mange forfattere i samlingen kan nævnes João Roiz de Castel-Branco, Francisco de Sá de Mirandas, Bernardim Ribeiro og Garcia de Resende selv. Disse forfattere repræsenterer både hovpoesiens ydre rammer og et mere personligt, introspektivt lyrisk udtryk.
Historisk er Cancioneiro Geral central for studiet af portugisisk litteratur og sprogudvikling i overgangen mellem middelalderen og renæssancen. Det var den første store trykte digtsamling i Portugal og fungerer i dag som en uvurderlig kilde til både litteraturhistorikere og kulturhistorikere. Værket blev genudgivet i 1846 i Stuttgart, Tyskland, redigeret af Eduard Heinrich von Kausler, og siden da er det blevet genstand for adskillige kritiske udgaver og forskningsstudier.
Betydning og sammenligninger: På samme måde som Carmina Burana og Tottel's Miscellany i henholdsvis det latinske og det engelske traditionsområde, giver Cancioneiro Geral et rigt indblik i samtidens litterære praksis og sociale netværk. Samlingen dokumenterer både de skiftende æstetiske tendenser og den rolle, hoffet spillede som kulturelt centrum i tidlig moderne Portugal.
Efter udgivelsen i 1516 har Cancioneiro Geral været genstand for filologisk arbejde og historiske studier, og den fortsætter med at være en af de vigtigste kilder til forståelsen af portugisisk poesi fra det 15. og 16. århundrede.
