Saparman Sodimejo, bedre kendt som Mbah Gotho (angiveligt født 31. december 1870 – død 30. april 2017) var en indonesisk mand, som af familie og lokale myndigheder blev påstået at have levet i over 140 år. Hvis påstanden var korrekt, ville han være den ældste person, der nogensinde er registreret.
Alderspåstande og de fremførte beviser
Mbah Gotho selv kunne ikke med sikkerhed huske sin præcise fødselsdato. Han sagde dog, at han mindedes opførelsen af en sukkerfabrik i området omkring 1880, hvilket blev brugt som et historisk pejlemærke for hans alder. I 2010 registrerede lokale myndigheder ham som værende over 140 år, og et indonesisk id-kort udstedt i 2014 angav hans fødselsår til 1870. Familien og lokale medier rapporterede jævnligt om hans høje alder, og historier om hans daglige rutiner og enkle livsstil fik stor opmærksomhed i både nationale og internationale medier.
Kritik, dokumentation og verifikation
Selvom påstanden skabte stor opsigt, blev den ikke anerkendt af internationale verifikationsinstanser. For at en sådan ekstrem alderspåstand kan godkendes, kræves typisk samtidige og pålidelige dokumenter som en fødselsattest, kirkebogsbegivenheder (dåb), tidlige skatteregistre, skole- eller militære optegnelser eller andre samtidige dokumenter, der entydigt beviser en persons fødselstidspunkt. I Mbah Gothos tilfælde manglede sådanne stærke, uafhængige beviser. Indonesiens folkeregistre fra slutningen af 1800-tallet er ofte ufuldstændige, især i landdistrikter, og fejl i senere registreringer eller forveksling mellem personer med samme eller lignende navne kan forekomme.
Derfor afviste internationale rekordorganisationer og mange forskere at anerkende hans påståede alder. Kritikere pegede desuden på, at mundtlige erindringer om historiske begivenheder (fx en fabrik fra 1880) ikke er præcise nok til at fastslå en fødselsdato med den nødvendige sikkerhed, og at der kan være fejl i de papirer, der blev udstedt senere i livet.
Sammenligning med dokumenterede rekorder
Den ældste kendte person, hvis alder er veldokumenteret og bredt accepteret, er Jeanne Calment, som var 122 år, da hun døde. De længste alderspåstande kræver derfor ekstra streng dokumentation for at blive anerkendt, fordi statistisk og biologisk viden om menneskelig aldring gør påstande langt over 120 år ekstraordinære og usædvanlige.
Betydning og perspektiv
Mbah Gothos historie illustrerer både fascinationen af ekstrem levetid og de metodiske udfordringer ved at verificere meget gamle alderspåstande. Uanset den videnskabelige verifikation spillede hans påstande og den brede medieomtale en rolle i den offentlige debat om aldring, befolkningshistorie og betydningen af pålidelige offentlige registre. Efter hans død i april 2017 forblev påstanden om, at han blev omkring 146 år gammel, ubekræftet af internationale verifikationsorganer og derfor klassificeres som uverificeret.