Ledelsesvalget i 2020 i Labour Party blev afholdt mellem 21. februar og 4. april 2020 for at vælge en leder til at erstatte Jeremy Corbyn. Den 13. december 2019 meddelte Corbyn, at han ikke ville lede Labour Party til det næste parlamentsvalg efter partiets dårlige resultater ved valget i december 2019.
Baggrund
Valget fandt sted efter Labourpartiets store tilbagegang ved parlamentsvalget i december 2019. Partiets nye leder skulle genopbygge tilliden til vælgere, formulere en strategi for at vinde tabte vælgere tilbage og forberede partiet på fremtidige valg. Valget faldt desuden sammen med starten på COVID-19-pandemien, hvilket påvirkede både valgkamp og den praktiske afvikling.
Kandidater
De vigtigste kandidater i lederkampen var Keir Starmer, Rebecca Long-Bailey og Lisa Nandy. De repræsenterede forskellige politiske retninger og prioriteringer inden for partiet: Starmer profilerede sig som en genopbygningskandidat med vægt på faglighed og enhed, Long-Bailey som den mest kontinuerlige kandidat i forhold til Corbyns linje, og Nandy fokuserede på at genvinde arbejderklasseområder og lokal engagement.
Valgprocedure
Labour bruger et system med én person = én stemme (one-member-one-vote). Alle registrerede partimedlemmer, registrerede supporters og tilknyttede støttere (fx via fagforeninger) kunne stemme. Selve stemmeafgivningen foregik som et foretrukketvalg (Alternative Vote), hvor vælgerne rangerer kandidater efter prioritet. En kandidat kunne vinde i første optællingsrunde, hvis vedkommende fik over 50 % af førstegangsstemmerne.
Resultat
Valget blev vundet af Keir Starmer, som fik 56,2 procent af stemmerne i første runde og dermed sikrede sig lederposten uden yderligere omvalg. Valget blev afholdt sideløbende med valget til Labourpartiets næstformand i 2020, hvor også en ny næstformand blev valgt.
Betydning og efterspil
- Politisk kurs: Sejren markerede et skifte væk fra Corbyn-ledelsens profil og signalerede et ønske i partiet om at fremstå mere bredt appellerende og fokuseret på valgbare politikker.
- Enhedsopgave: En af Starmeres centrale opgaver blev at samle partiet efter intern splittelse og skabe et fælles program frem mod det næste parlamentsvalg.
- Tidspunktet: At lederskiftet skete under COVID-19-pandemien betød, at den nye leder straks måtte forholde sig til en national krise, både i forhold til kritik og samarbejde med regeringen.
- Konsekvenser for frontbenet: Efter valget fulgte omrokeringer i skyggekabinet og gentænkning af strategier for kommunikation og politikudvikling.
Valget i 2020 var derfor ikke blot et internt magtskifte, men også et vendepunkt i Labourpartiets arbejde med at formulere sin rolle og politik i en ny politisk situation efter 2019-valget og midt i en global pandemi.
