Victoria Claflin Woodhull, senere Victoria Woodhull Martin (23. september 1838 – 9. juni 1927) var en central skikkelse i den amerikanske kvindebevægelse for stemmeret og en af de mest omdiskuterede reformatorer i sin tid. Hun er i almindelighed anerkendt som den første kvinde, der stillede op til præsidentvalget i USA, og hendes liv kombinerede politisk aktivisme, forretningsvirksomhed, offentlig polemik og spirituel praksis.
Woodhull voksede op i fattigdom og oplevede tidligt både personlige og økonomiske omvæltninger. Sammen med sin yngre søster Tennessee Claflin arbejdede hun som foredragsholder og spiritistisk formidler, før de slog sig ned i New York. Søstrene gjorde sig bemærket som blandt de første kvindelige børsmæglere på Wall Street, og de etablerede i begyndelsen af 1870'erne en formue gennem finansielle spekulationer og forretningsforehavender.
Som publicist udgav Victoria og Tennessee ugeavisen Woodhull & Claflin's Weekly, som blev et vigtigt talerør for radikale idéer. Gennem avisen argumenterede Woodhull for kvinders politiske rettigheder, økonomisk frihed, ændringer i skilsmisselovgivning, arbejderrettigheder og seksuel frigørelse (ofte omtalt som "free love"). Hendes synspunkter var kontroversielle og vakte både begejstring og voldsom kritik i offentligheden.
I 1872 stillede Woodhull op til præsidentvalget i USA. Hun blev nomineret af den nystiftede Equal Rights Party, som kæmpede for kvinders stemmeret og ligestilling. På sit valgliste stod også den berømte abolitionist Frederick Douglass opført som vicepræsidentkandidat, men Douglass havde ikke givet sit samtykke og afviste senere formelt at være Woodhulls løbende makker. Der har været debat blandt historikere om, hvorvidt hendes kandidatur kan betragtes som fuldt lovligt og reelt, fordi hun ved valget var under den forfatningsbestemte mindstealder på 35 år. Præsidentindsættelsen fandt sted i marts 1873, og Woodhull blev først 35 år i september 1873; samtidig peger samtidige avisers dækning ikke på, at hendes alder var det primære anliggende i den offentlige debat.
Woodhull og hendes søster blev i forbindelse med valgkampen og deres avis involveret i en offentlig skandale, da de i 1872 offentliggjorde beskyldninger mod den indflydelsesrige prædikant Henry Ward Beecher. Offentliggørelsen førte til retssager og kraftig omtale, hvilket svækkede hendes politiske indflydelse og skabte mange fjender. Hun blev sat i forbindelse med både ægteskabelige, moralske og juridiske kontroverser, men fortsatte ufortrødent med at fremsætte radikale krav om rettigheder for kvinder.
Personligt oplevede Woodhull både op- og nedture økonomisk og var gift tre gange; under sit tredje ægteskab ændrede hun sit navn til Victoria Woodhull Martin. I de senere år flyttede hun til England, hvor hun fortsatte sit forfatterskab, holdt foredrag og engagerede sig i spiritistiske kredse og reformarbejde.
Victoria Woodhull døde den 9. juni 1927. Hun efterlod sig et komplekst eftermæle: som en pioner for kvinders politiske deltagelse og som en provokerende reformator, hvis liv og idéer udfordrede datidens sociale og moralske grænser. Hendes kandidatur i 1872 betragtes i dag som et tidligt og symbolsk skridt mod kvinders adgang til højeste politiske embeder i USA.
