Timothy Henry "Tim" Henman OBE (født den 6. september 1974) er en engelsk pensioneret tennisspiller, født i Oxford. Han blev i sin aktive karriere kendt som en af Storbritanniens mest markante spillere i slutningen af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne og var ofte publikumsfavorit, især på græs.
Henman slog for alvor igennem på klubbens og tourens højeste niveauer med sin disciplinerede serve-og-volley-stil, hurtige fødder og taktiske sans, hvilket gjorde ham særligt stærk på hurtige underlag. Han nåede semifinalen i Wimbledon flere gange og blev af mange betragtet som den første moderne britiske udfordrer på den største scene, som den første britiske tennisspiller siden 1970'erne til at være tæt på at vinde turneringen for hjemmepublikummet.
I løbet af sin karriere nåede Henman i alt seks grand slam-semifinaler og vandt elleve individuelle titler på ATP-touren. Han opnåede en højeste placering som nummer fire i verden, hvilket cementerede hans status som en af tourens toprankede spillere i begyndelsen af 2000'erne. Han var desuden sponsoreret af Adidas og Slazenger i dele af sin karriere.
- Meritter: Seks grand slam-semifinaler, herunder flere Wimbledon-semifinaler, og 11 ATP-titler.
- Topplacering: Rangering som verdens nr. 4 i sine stærkeste år.
- Davis Cup: Langvarig og vigtig bidragyder til det britiske Davis Cup-hold, hvor han ofte bar holdets forhåbninger i internationale opgør.
Henmans karriere var ikke uden udfordringer; han kæmpede med skader og mod en generelt stigende standard blandt baslinjespillere i samme periode. Alligevel blev han ved sin tilbagetrækning i 2007 omtalt som Englands mest succesfulde tennisspiller i de foregående tyve år.
Efter karrieren fortsatte Henman med at være synlig i tennismiljøet: han har arbejdet som ekspertkommentator og tv-pundit, deltaget i opvisningskampe samt engageret sig i velgørenhed og arrangementer, der fremmer sporten. For sine indsatser i og uden for banen er han blevet hædret med titlen OBE.
Henman står i den britiske tennishistorie som en vigtig figur, både for det høje sportslige niveau han leverede, og for den rolle han spillede i at genoplive britisk interesse og forhåbninger omkring Wimbledon og international tennis i perioden omkring årtusindskiftet.

