Den tyske hovedstad Berlin er opdelt i 12 bydele (på tysk: Stadtteile/ Bezirke). Bydelene kaldes Bezirke på tysk. De 12 bydele har politiske rettigheder som et bysamfund, men de er ikke en juridisk by.

Den 1. januar 2001 blev der gennemført en bydelsreform i Berlin. Reformen reducerede antallet af bydele i Berlin fra 23 til 12. Dette var resultatet af en sammenlægning af flere af de gamle bydele. Reformen blev gennemført for at nedbringe administrationsomkostningerne.

Her er de gamle og de nye bydele:

(dataene i tabellen er fra marts 2004)

Hvilke bydele blev slået sammen i 2001

  • Mitte — sammenlægning af Mitte, Tiergarten og Wedding. Midtbyen og statslige institutioner ligger her; bydelen omfatter Berlins historiske centrum.
  • Friedrichshain-Kreuzberg — sammenlægning af Friedrichshain og Kreuzberg. Kendt for natteliv, kultur, politisk aktivisme og et markant ungdomsmiljø.
  • Pankow — sammenlægning af Pankow, Prenzlauer Berg og Weißensee. Includes det meget populære Prenzlauer Berg-område, som har gennemgået gentrificering.
  • Lichtenberg — sammenlægning af Lichtenberg og Hohenschönhausen. Har betydelige boligområder fra DDR-tiden og nyudvikling i visse dele.
  • Marzahn-Hellersdorf — sammenlægning af Marzahn og Hellersdorf. Kendt for store boligblokke (Plattenbau) og grønne områder.
  • Treptow-Köpenick — sammenlægning af Treptow og Köpenick. Stor arealmæssigt, omfatter store sø- og skovområder i det sydøstlige Berlin.
  • Neukölln — forblev uændret som enkelt bydel, men består af flere lokale kvarterer med forskellig karakter.
  • Tempelhof-Schöneberg — sammenlægning af Tempelhof og Schöneberg. Indeholder bl.a. det tidligere Tempelhof-lufthavnsområde og karakterfulde kvarterer.
  • Steglitz-Zehlendorf — sammenlægning af Steglitz og Zehlendorf. Grønt, velhavende område med mange søer og parker.
  • Charlottenburg-Wilmersdorf — sammenlægning af Charlottenburg og Wilmersdorf. Vestligt centrum med shopping (bl.a. Kurfürstendamm), kultur og erhverv.
  • Spandau — forblev uændret; ligger i den vestlige del af byen og har en historisk bykerne.
  • Reinickendorf — forblev også uændret; nordvestligt bolig- og industriområde.

Organisation og funktioner

  • Bydelene er administrative enheder under delstaten Berlin (en såkaldt "Stadtstaat") og har lokal selvforvaltning i en række områder. De er dog ikke fuldstændigt juridisk selvstændige kommuner.
  • Hver bydel har et byråd kaldet Bezirksverordnetenversammlung (BVV), som vælges ved lokalvalg—typisk hvert femte år. Den udøvende ledelse er Bezirksamt, som ledes af en Bezirksbürgermeister (bydelsborgmester).
  • Typiske opgaver for bydelene omfatter lokal planlægning på mindre skala, skoler (drift og vedligeholdelse), daginstitutioner, socialforvaltning, kulturtilbud, lokal trafikanlæg og mindre byggeanmeldelser. Mange større beslutninger og store planstrategier ligger dog på delstatsniveau (Berlin).
  • Bydelene er yderligere inddelt i Ortsteile (lokalbydele eller kvarterer). Ortsteile svarer ofte til historiske bydele og er vigtige for lokal identitet og postadresser.

Baggrund, konsekvenser og bemærkninger

  • Formålet med bydelsreformen var især at reducere administrationsomkostninger, effektivisere sagsbehandling og tilpasse strukturen efter genforeningen, hvor mange administrative enheder fra Øst- og Vestberlin skulle harmoniseres.
  • Sammenlægninger medførte både gevinster (stordriftsfordele, færre administrative lag) og udfordringer (forskelle i lokal kultur, debat om repræsentation og risiko for tab af lokal identitet).
  • Selvom reformen officielt trådte i kraft i 2001, har diskussioner om skæve ressourcer, repræsentation og eventuelle justeringer fortsat vedblive i lokalpolitik. Lokale navne og identiteter er fortsat stærke, og mange borgere benytter stadig de gamle bydelsnavne i daglig tale.

Hvis du vil have en oversigtstabel over befolkning, areal og de præcise gamle-bydele der blev sammenlagt til hver af de 12 nye bydele, kan den også medtages — bemærk at (dataene i tabellen er fra marts 2004)