Michel Fourniret (født den 4. april 1942 i Sedan) er en kendt fransk kriminel person, som er dømt for en række bortførelser, seksuelle overgreb og drab. Han er ofte omtalt under tilnavnet "Ardennernes uhyre" på grund af flere af sine forbrydelser i Ardennerne.

Baggrund og tidlige domme

Fourniret fik sin første kendte dom i 1986 for voyeurisme og andre forbrydelser. Senere blev han dømt for bortførelse og voldtægt af den 14-årige Daphne Le Gennan, og blev idømt syv års fængsel. Efter processen blev han løsladt mod kaution, da han allerede havde tilbragt størstedelen af straffen i forhør og varetægt. Kort efter løsladelsen begyndte han at begå mere alvorlige forbrydelser.

Bortførelser, voldtægter og første drab

Efter løsladelsen begik Fourniret efterfølgende sit første kendte mord, da han myrdede den 17-årige Isabelle Laville. Han flyttede derefter til Belgien, hvor han levede tilsyneladende et almindeligt liv og blandt andet var ansvarlig for en kantine på en skole i Gedine (Gedinne).

Flere af Fournirets ofre var unge piger og kvinder, ofte i teenagealderen. Ifølge efterforskningen brugte han metoder som at lokke ofre i sin bil eller udnytte situationer, hvor ofrene var alene. Hans hustru, Monique Olivier, skulle ifølge hendes senere forklaringer have medvirket ved bortførelserne ved at hjælpe med at lokke nogle af ofrene til parret.

Anholdelse og efterforskning

Den 26. juli 2003 forsøgte Fourniret at bortføre en 13-årig pige ved navn Marie-Ascension. Pigen undslap ved at springe ud af hans bil, og Fourniret blev samme år arresteret i Belgien. Belgisk politi havde allerede haft mistanke — i april 2001 anmeldte en kvinde, at hun var blevet forfulgt og chikaneret i det sydlige Belgien; hun gav et signalement, der passede på Fourniret, og angav også nummerpladen på hans bil. Kort tid efter forsvandt en trettenårig pige ved navn Mananya Thumpong i Sedan. Fourniret har senere tilstået at have dræbt hende.

Tilståelser fra Monique Olivier og efterfølgende tilståelser

Den 1. juli 2004 afgav Fournirets hustru, Monique Olivier, en omfattende tilståelse. Ifølge hendes forklaring havde Michel Fourniret dræbt op til ti mennesker, og hun erkendte at have hjulpet med bortførelserne og i nogle tilfælde været vidne til overgreb. Dagen efter begyndte Michel selv at afgive tilståelser; han erklærede først at have dræbt otte personer og senere også et niende offer. Der er gennem efterforskningen blevet rejst mistanke om, at der kan være flere ofre end dem, han officielt tilstod.

Retssager, anklager og konsekvenser

Fourniret blev anklaget for bortførelse af mindreårige og seksuelle krænkelser. Ifølge sagens oplysninger sad han fængslet siden juni 2003 i forbindelse med et forsøg på at bortføre en 14-årig pige i 2000. Hans retssag begyndte den 27. marts 2008, og sagen omfattede både anmeldelser fra ofre, vidnefrasagn og de tilståelser, Monique Olivier afgav.

Monique Olivier blev selv anklaget for medvirken: hun er tiltalt for et mord og for at have bistået Fourniret ved seks andre. Sagen vakte stor opmærksomhed i både Frankrig og Belgien, ikke mindst fordi der var kritik af politiets håndtering af enkelte anmeldelser og efterforskninger i de tidlige faser.

Efterspil og offentlig interesse

Sagen mod Fourniret fremhævede problemer med grænseoverskridende efterforskning mellem Frankrig og Belgien, samt spørgsmål om hvordan signalementer og anmeldelser håndteres lokalt. Den affødte også debat om medskyldighed fra nære pårørende og om ofrenes familieres kamp for at få afklaret, hvor mange mennesker Fourniret reelt havde myrdet.

Fourniret omtales fortsat i medier og bøger om seriemordere, både på grund af sagens omfang og den rolle, hans hustru tilstod at have spillet. Sagen er et eksempel på, hvordan gentagne mindre overtrædelser og tidlige domme kan eskalere til langt alvorligere kriminalitet, når efterforskningen ikke opsnapper et mønster i tide.

Bemærk: Der findes omfattende materiale i presse- og retsarkiver for dem, der ønsker dokumentation af konkrete domme, tilståelser og domsafsigelser i sagen mod Michel Fourniret og Monique Olivier.