Tropiske cykloner og subtropiske cykloner navngives af forskellige advarselscentre for at lette kommunikationen mellem prognosemagere og offentligheden med hensyn til prognoser, vagter og advarsler. Navnene har til formål at mindske forvirringen i tilfælde af samtidige storme i det samme bassin. Når stormene frembringer vedvarende vindhastigheder på mere end 33 knob (61 km/t; 38 mph), tildeles navnene normalt i rækkefølge fra forudbestemte lister, afhængigt af hvilket bassin de stammer fra. Standarderne varierer dog fra bassin til bassin: Nogle tropiske depressioner navngives i det vestlige Stillehav, mens tropiske cykloner skal have en betydelig mængde vind af orkanstyrke omkring centrum, før de navngives på den sydlige halvkugle.

Før man begyndte at navngive tropiske cykloner formelt, blev de opkaldt efter steder, genstande eller helgeners højtider, hvor de opstod. Den første brug af personnavne for vejrsystemer tilskrives generelt meteorologen Clement Wragge fra Queenslands regering, som navngav systemerne mellem 1887 og 1907. Dette system til navngivning af vejrsystemer faldt efterfølgende i ubrug i flere år efter Wragges pensionering, indtil det blev genoplivet i den sidste del af Anden Verdenskrig for det vestlige Stillehav. Der er efterfølgende blevet indført og udviklet formelle navngivningsordninger og navngivningslister for det østlige, centrale, vestlige og sydlige Stillehavsområde samt for det australske område, Atlanterhavet og Det Indiske Ocean.

Hvorfor navngives stormene?

Navngivning gør kommunikationen hurtigere og klarere. Et kort, genkendeligt navn hjælper medier, myndigheder og offentligheden med at følge prognoser, advarsler og evakueringsbudskaber og mindsker risikoen for forveksling, når flere storme forekommer samtidig i samme område.

Hvornår får en storm et navn?

  • Typisk ved tropisk storm-styrke: De fleste advarselscentre navngiver systemer, når de når tropisk storm-styrke (normalt mindst 34 knob ≈ 63 km/t; 39 mph). Dette er dog en generel regel, og praksis varierer mellem regioner.
  • Regionale forskelle: I det vestlige Stillehav navngives troper, når de når visse kriterier for tropisk storm (ofte fastsat af Japan Meteorological Agency). På den sydlige halvkugle kan der være krav om, at en cyklon har en betydelig mængde orkanvind omkring centrum, før navngivning sker.
  • Subtropiske systemer: Nogle centre, f.eks. NHC i Atlanterhavet, kan også navngive subtropiske storme, hvis de opfylder kriterierne for navn

Hvem koordinerer navngivningen?

Navnene for hvert bassin administreres eller koordineres af regionale meteorologiske organisationer og WMO-komitéer. Eksempler på ansvarlige myndigheder:

  • Atlanterhavet: National Hurricane Center (NHC) og World Meteorological Organization (WMO) — navnelister roterer normalt hvert 6. år.
  • Østlige og centrale Stillehav: NHC (for østlige) og Central Pacific Hurricane Center (for centrale) — centralpoolske lister indeholder ofte hawaiianske navne.
  • Vestlige Stillehav: Japan Meteorological Agency og ESCAP/WMO Typhoon Committee — navnelister er bidraget af medlemslande og indeholder navne fra mange sprog og kulturer.
  • Indiske Ocean: India Meteorological Department (IMD) koordinerer navne i Nordlige Indiske Ocean; andre regionale centre som Météo-France (La Réunion) dækker det sydvestlige Indiske Ocean.
  • Australske og sydlige Stillehavsområder: Bureau of Meteorology (Australien), Fiji Meteorological Service og New Zealand Meteorological Service mv. har egne lister og grænseoverskridende samarbejde.

Regler for rotation og pensionering af navne

  • Rotation: I mange bassiner genbruges navnelister efter en fast periode (ofte hver 6. år i Atlanterhavet og det østlige Stillehav).
  • Retirement (pensionering): Navne for alvorlige, ødelæggende eller dødelige storme bliver ofte pensioneret efter anmodning fra berørte lande og vedtagelse af WMO-komitéen, så navnet ikke genbruges af respekt for ofrene og for at undgå forvirring. Kendte eksempler inkluderer Katrina (2005) og Haiyan/Yolanda (2013).
  • Erstatning: Når et navn pensioneres, vælger regionale komitéer et nyt navn som erstatter det pensionerede på listen.

Køn, sprog og kulturelle hensyn

I begyndelsen brugte man ofte kun kvindenavne i visse regioner, men man indførte kønsbalance (skiftevis mandlige og kvindelige navne) fra slutningen af 1970’erne i mange områder. De regionale lister afspejler også lokale sprog og kultur, idet navnene ofte foreslås af de lande, som listerne dækker.

Praktiske konsekvenser

Navngivning hjælper myndigheder med at udstede klare advarsler, medier med at rapportere præcist og offentligheden med at identificere og huske relevante storme. Det letter også videnskabelig kommunikation og historisk registrering af stormbegivenheder.

Opsummering

Navngivning af tropiske cykloner og subtropiske cykloner er et velafprøvet værktøj til klar kommunikation, koordineret af regionale meteorologiske centre og WMO. Reglerne for, hvornår et system får et navn, samt hvilke navne der bruges, varierer mellem bassiner, men fælles træk er brugen af forudbestemte lister, rotation af navne og pensionering af særligt ødelæggende navne.