Kathryn Grayson (9. februar 1922 – 17. februar 2010) var en amerikansk skuespillerinde og operasopran-sangerinde, bedst kendt for sine roller i Hollywoods musicals i 1940'erne og 1950'erne og for senere optrædener i teater- og operarepertoiret.

Tidlige år og uddannelse

Grayson begyndte sin musikalske uddannelse som 12-årig og blev trænet i klassisk sangteknik. Hendes træning lagde grundlaget for den klare, lyriske sopranstemme, der senere kom til at præge hendes filmroller og sceneoptrædener. I løbet af sine unge år optrådte hun ved lokalradio og koncerter, hvilket førte til synlighed i underholdningsbranchen.

Filmkarriere hos MGM

I begyndelsen af 1940'erne skrev Grayson under en kontrakt med MGM, hvor studiets fokus på store musikalproduktioner matchede hendes sangtalent. Hun medvirkede i en række succesfulde filmmusicals og blev ofte castet i roller, hvor hendes operatræning kunne stå i centrum. Blandt de mest kendte film er Thousands Cheer (1943), Anchors Aweigh (1945) sammen med Frank Sinatra og Gene Kelly, samt de store musicalfilmatiseringer Show Boat (1951) og Kiss Me Kate (1953), begge med Howard Keel. Disse film gjorde hende til en af MGM's faste musicalnavne i perioden.

Skuespil og operascene

Efterhånden som de klassiske filmmusicals fik mindre publikumsopbakning, vendte Grayson i stigende grad tilbage til scenen. Hun optrådte i teaterproduktioner og turnéer, herunder i Camelot (1962–1964), og udvidede sit repertoire mod mere rent operatiske roller. I løbet af 1960'erne og senere medvirkede hun i flere operaforestillinger, blandt andet La bohème, Madama Butterfly, Orfeus i underverdenen og La traviata, hvor hendes klassiske teknik og sceniske erfaring kom til sin ret.

Senere karriere og optrædener

Ud over film og teater indspillede Grayson plader og optrådte i koncerter og på tv. Hun bevarede et aktivt forhold til musikalsk optræden gennem sit liv og var værdsat for sin klare tone og elegante sceneoptræden. Hendes karriere strakte sig over flere årtier, fra Hollywoods studioperiode og ind i en periode med mere traditionel operascene.

Privatliv, arv og død

Grayson levede et forholdsvis privat liv uden for rampelyset, men hun efterlod sig et varigt indtryk som en sangerinde, der bragte operatonelementer ind i populærunderholdningen. Hendes arbejde i film og på scenen regnes stadig som en del af den guldalder, hvor musicals spillede en central rolle i amerikansk underholdning.

Grayson døde i sin søvn i sit hjem i Los Angeles, Californien den 17. februar 2010, 88 år gammel.