Evo Morales: Bolivias aymara-præsident og leder af Bevægelsen mod Socialisme

Evo Morales — Bolivias aymara-præsident og MAS-grundlægger: fra kokaproducenternes leder til præsident, hans sociale reformer, konflikt med USA og politiske arv.

Juan Evo Morales Ayma (født den 26. oktober 1959) var Bolivias præsident fra 2006 til 2019. Han er en aymara-indfødt amerikaner og er politisk venstreorienteret. Han er grundlægger og leder af det politiske parti Bevægelsen mod socialisme (eller MAS). Movimiento al Socialismo er dets spanske navn.

Tidlige år og fagforeningsleder

Morales er født i en landbrugsfamilie i departementet Oruro. Som ung arbejdede han med landbrug og blev tidligt involveret i lokalsamfundets organisering. I 1990'erne steg han til fremtrædende leder af en fagforening for kokaproducenter, og hans profil voksede i takt med, at debatten om kokaens rolle i boliviansk kultur og økonomi intensiveredes. Koka er en bestanddel i kokain, men er også en vigtig del af den bolivianske kultur, traditioner og daglig ernæring i visse egne. Morales brugte denne platform til at kritisere både landets økonomiske ulighed og internationale narkotikapolitikker, især USA's indsats, som han mente var skadelig for småbønderne.

Vejen til magten

Morales blev kendt nationalt og valgt til Kongressen som repræsentant for kokaproducenterne. Selvom han mistede sin plads i Kongressen i 2002, steg hans popularitet på grund af en kombination af sociale bevægelser, kritik af tidligere regeringers privatiseringer og stor opbakning fra fattigere og indfødte befolkningsgrupper. I 2005 vandt han præsidentvalget med løfter om at omfordele landets ressourcer, reducere fattigdom og give større politisk indflydelse til indfødte folk.

Præsidentperioden: politik og reformer

Som præsident gennemførte Morales en række markante politiske og økonomiske tiltag. Hans regering nationaliserede nøglesektorer, herunder store dele af landets hydrokarbonindustri, for at sikre større statslige indtægter. Disse penge blev delvist brugt på sociale programmer, investeringer i infrastruktur og støtteordninger målrettet fattige familier og indfødte samfund. Under hans styre oplevede Bolivia vækst i BNP og en mærkbar reduktion i ekstrem fattigdom, delvist hjulpet af høje råvarepriser i denne periode.

I 2009 vedtog Bolivia en ny forfatning, som oprettede en formel plurinational stat og anerkendte større rettigheder for indfødte folk, samt ændrede institutionelle rammer for decentralisering og repræsentation. Morales opnåede genvalg i 2009 og igen i 2014 og arbejdede regionalt sammen med andre venstreorienterede ledere i Sydamerika som Rafael Correa og Nestor Kirchner.

Kontroverser og politisk modstand

Morales' regering blev både rost og kritiseret. Tilhængere fremhævede fattigdomsbekæmpelse, øget adgang til uddannelse og sundhed samt styrket national kontrol over naturressourcerne. Kritikere pegede på bekymringer om svækkelse af retsstaten, øget politisk centralisering, håndtering af miljø- og oprindelige folks rettigheder i forbindelse med udvinding og infrastrukturprojekter samt en hård linje over for politiske modstandere og medier.

I 2016 stillede Morales forslag om en forfatningsændring, som ville give ham mulighed for at stille op til endnu en præsidentperiode i 2019. Forslaget blev afvist i en folkeafstemning, hvilket mange så som en afvisning af øget magtkoncentration. Kort tid efter gav Bolivias Højesteret imidlertid senere (i 2017) grønt lys for, at tidligere præsidenter kunne stille op igen med begrundelse i internationale menneskerettighedskonventioner, hvilket banede vej for hans kandidatur i 2019.

Valget i 2019, protester og afgang

Den 20. oktober 2019 fik Morales 47,1 % af stemmerne i første runde af præsidentvalget i 2019. Resultaterne blev straks anfægtet og udløste omfattende protester fra oppositionslejren. Den 9. november 2019 offentliggjorde Organisationen af AmerikanskeStater en foreløbig rapport, som konkluderede, at der var "tydelige manipulationer" i optællingsprocessen. Rapporten og de efterfølgende protester, hvor også dele af politiet og militæret sluttede sig til demonstranterne, øgede presset mod regeringen. Den 10. november 2019 annoncerede Morales sin afgang; mange internationale observatører, politikere og analytikere beskrev hændelserne forskelligt — nogle kaldte det et kup, andre så det som et legitimt folkeligt oprør imod valgfusk.

Eksil, anklager og tilbagevenden

Efter sin afgang forlod Morales Bolivia og søgte først asyl i Mexico og senere i Argentina. I hans fravær førte nye bolivianske myndigheder adskillige undersøgelser og rejste anklager mod ham og medlemmer af hans regering for blandt andet korruption og valgsvindel; Morales og hans tilhængere afviste anklagerne som politisk motiverede. Efter valget i oktober 2020 vandt MAS-partiet igen præsidentposten med kandidaten Luis Arce, og i november 2020 vendte Morales tilbage til Bolivia, hvor han fortsat er en indflydelsesrig figur inden for partiet og i boliviansk politik.

Betydning og eftermæle

Morales har haft stor betydning for Bolivias politiske landskab: han bragte indfødte krav ind i national politik på hidtil uset niveau, ændrede relationen mellem stat og naturressourcer og implementerede sociale programmer, der nåede brede lag af befolkningen. Samtidig står hans regering tilbage med en kompleks arv præget af både sociale forbedringer og dybe politiske splittelser. Debatten om hans regeringstid — dens resultater og fejl — forbliver central i Bolivia og i analyser af venstreorienterede regeringers rolle i Latinamerika.

Bemærk: Morales' politiske rolle og de juridiske sager mod ham har udviklet sig efter 2019; situationen kan fortsat ændre sig, og forskellige kilder vurderer begivenhederne forskelligt.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Bolivias præsident fra 2006-2019?

Spørgsmål: Hvornår blev han født?

Sp: Hvilken etnisk oprindelse har han?

Spørgsmål: Hvilken politisk ideologi tilslutter han sig?

Spørgsmål: Hvilket politisk parti grundlagde og ledede han?

Søg efter bogstav