David Lynch (født den 20. januar 1946) er en amerikansk filminstruktør og multikunstner, kendt for sin særegne, drømmelignende stil og mørke, ofte surrealistiske universer. Hans film omfatter Eraserhead, Blue Velvet, The Elephant Man og Mulholland Drive. Han stod også bag tv-serien Twin Peaks, som er blandt hans mest berømte værker. Eraserhead, hans første spillefilm, er fortsat et centralt kultværk og blev udvalgt til bevaring som samfundsmæssigt vigtig af det amerikanske kongresbibliotek. Lynch har ofte arbejdet sammen med skuespilleren Jack Nance, som medvirkede i langt de fleste af hans film. Han har desuden erklæret, at han fremover ville arbejde digitalt og eksperimentere med nye billedformater.

Han er også kendt for sine tidlige kortfilm, hvor The Alphabet og The Grandmother er to af de mest berømte. The Alphabet tematiserer frygt og ambivalens i forhold til uddannelse, mens The Grandmother fortæller om en ensom dreng, der får en bedstemor til at vokse op som en plante fra et frø — et eksempel på Lynchs tidlige brug af symbolik og fortælling, der blander det hjemlige med det groteske.

Stil og temaer

Lynch er kendt for en filmstil, der ofte betegnes som "lynchkaesque" eller blot "Lynch-agtig": brug af drømmetilstande, fortrængning, identitetsforvirring, dobbeltgængere, og en sammenfletning af det idylliske, amerikanske hverdagsliv med skjult undertrykt vold og korruption. Han prioriterer lyd og musik højt i sine værker og samarbejder ofte tæt med komponisten Angelo Badalamenti om atmosfærisk, melodisk score. Hans arbejde rækker ud over film — ind i maleri, fotografi, musik og lydkunst — hvilket giver hans projekter en tværkunstnerisk karakter.

Væsentlige værker (udvalg)

  • Eraserhead (1977) – debutfilm og kultklassiker, kendt for sin klaustrofobiske atmosfære.
  • The Elephant Man (1980) – et mere konventionelt drama, der gav Lynch bred opmærksomhed og kritikervurdering.
  • Dune (1984) – et stort filmprojekt baseret på Frank Herberts roman, med blandede reaktioner.
  • Blue Velvet (1986) – et vigtigt værk i opbygningen af Lynchs status som moderne auteur.
  • Wild at Heart (1990) – vandt Palme d'Or ved filmfestivalen i Cannes.
  • Twin Peaks, (tv-serie 1990–1991; genoplivet 2017 som Twin Peaks: The Return) – banede vejen for nyere tv-dramatik med kunstneriske ambitioner.
  • Lost Highway (1997) og Mulholland Drive (2001) – eksempler på Lynchs senmodernistiske, labyrintiske fortællestrukturer.
  • Inland Empire (2006) – eksperimentel langfilm optaget digitalt og stærkt bygget op omkring fragmentariske drømmesekvenser.

Samarbejder og faste medarbejdere

Ud over Jack Nance har Lynch gennem årene arbejdet tæt sammen med skuespillere som Kyle MacLachlan og Naomi Watts, komponisten Angelo Badalamenti, og en række redaktører og producere, herunder Mary Sweeney. Hans samarbejder har været med til at forme det genkendelige "Lynch-univers" og sikre kunstnerisk kontinuitet fra projekt til projekt.

Priser og anerkendelse

I løbet af sin karriere har Lynch modtaget adskillige priser og nomineringer. Han har fået tre Oscar-nomineringer for bedste instruktør samt en nominering for bedste manuskript. Han har vundet Frankrigs César Award to gange for bedste udenlandske film og modtog Palme d'Or ved filmfestivalen i Cannes. Derudover blev han tildelt en Golden Lion for sit livsværk ved filmfestivalen i Venedig. Hans tidlige film som Eraserhead er desuden blevet bevaret som kulturarv af kongresbiblioteket.

Andre kunstneriske aktiviteter og engagement

Udover film har Lynch arbejdet med maleri, fotografi, installationskunst, musik og radio. Han har udgivet musik under eget navn — bl.a. pladerne "Crazy Clown Time" og "The Big Dream" — og han har instrueret musikvideoer og reklamefilm. Lynchs interesse for lyd og ambient-æstetik er et gennemgående træk i hans arbejde.

Privat er Lynch også kendt for sit engagement i Transcendental Meditation; han har stiftet og støttet David Lynch Foundation, der arbejder for at gøre meditation tilgængelig for blandt andre traumatiserede og udsatte grupper.

Arv og betydning

David Lynch regnes i dag som en af de mest indflydelsesrige moderne filmskabere. Hans unikke kombination af surrealistisk billedsprog, stærk lyd- og musikbrug samt evne til at transformere hverdagslige elementer til noget uhyggeligt og gådefuldt har inspireret generationer af filmskabere, forfattere og kunstnere. Begrebet "lynchsk" (eller "Lynch-agtig") er blevet en del af det kritiske sprogbrug, når man beskriver værker, der leger med drømme, identitet og det underliggende mørke i tilsyneladende normale miljøer.