Bruno Latour — fransk filosof og forsker i videnskab og teknologi
Bruno Latour — fransk filosof og banebrydende forsker i videnskab og teknologi. Læs om hans bøger, teorier og indflydelse på moderne videnskabs- og teknologistudier.
Bruno Latour (født 22. juni 1947 i Beaune; død 9. oktober 2022 i Paris) var en fransk filosof og sociolog, især kendt for sit arbejde inden for studiet af videnskab, teknologi og samfund (Science and Technology Studies, STS). Latour underviste på flere universiteter, bl.a. École des Mines de Paris, Sciences Po og London School of Economics, og var med til at stifte Centre de sociologie de l'innovation (CSI) ved École des Mines.
Han er forfatter til en række indflydelsesrige bøger, herunder Laboratory Life (1979, skrevet sammen med Steve Woolgar), Science in Action (1987) og We Have Never Been Modern (1991). Andre centrale værker er Politics of Nature (1999) og Reassembling the Social (2005). I 2007 var han den tiende mest citerede forfatter inden for samfundsvidenskab, og i 2013 modtog han Holbergprisen for sit betydelige bidrag til humaniora og samfundsvidenskab.
Latours forskning kombinerede etnografiske studier af videnskabelige laboratorier med teoretisk refleksion. I Laboratory Life beskrev han, hvordan videnskabelige fakta bliver til gennem praksis, forhandlinger og materiale objekters rolle. Han introducerede flere begreber, der er blevet centrale i STS, fx ”black box” (hvordan komplekse tekniske eller videnskabelige processer fungerer som skjulte, stabile enheder), inskriptioner, immutable mobiles og circulating references.
Et af Latours mest kendte teoretiske bidrag er aktør-netværksteori (Actor–Network Theory, ANT), udviklet sammen med forskere som Michel Callon og John Law. ANT understreger, at sociale processer ikke kun formes af mennesker, men af netværk bestående af både menneskelige og ikke-menneskelige aktører (teknologier, instrumenter, dokumenter osv.). Latour argumenterede for, at man bør følge de praktiske forbindelser og relationer, hvis man vil forstå, hvordan viden og sociale ordener skabes og opretholdes.
I værket We Have Never Been Modern udfordrede han den moderne opdeling mellem natur og samfund og foreslog i stedet at tænke i hybrider — sammenvævede natur-samfunds-forekomster. I Politics of Nature foreslog han desuden en udvidet politisk arena, nogle gange kaldet en ”parlament af ting”, hvor ikke-menneskelige interesser får en form for repræsentation i politiske beslutningsprocesser. Senere arbejder rettede i stigende grad også opmærksomhed mod klimaforandringer, økologi og de politiske konsekvenser af videnskabelig viden om miljøet.
Latours arbejde har haft stor indflydelse på sociologi, filosofi, antropologi, teknologistudier, miljøstudier og andre felter. Han er blevet rost for sin empiri-baserede tilgang og sin evne til at bygge bro mellem teori og feltarbejde. Samtidig har han mødt kritik, bl.a. fra dem, der mener, at nogle af hans formuleringer kan tolkes som relativistiske; Latour selv insisterede dog på, at hans pointe var at vise, hvordan fakta bliver produceret, ikke at benægte, at nogle forklaringer virker bedre end andre.
Hans arbejde fortsætter med at inspirere tværfaglig forskning og debatter om, hvordan vi forstår viden, teknologi og de politiske udfordringer i en verden præget af komplekse relationer mellem mennesker og ikke-menneskelige aktører.
Biografi
Latour har en ph.d. i teologi fra Université de Tours. Han begyndte at interessere sig for antropologi og tog til Elfenbenskysten for at lave feltarbejde til en artikel om race og kolonier.
I 1982 begyndte Latour at undervise på École des Mines de Paris. I 2005 overtog han stillingen som Spinoza-lektor for filosofi ved Amsterdams Universitet. Han afsluttede sin undervisning ved École des Mines de Paris i 2006 for at blive videnskabelig direktør ved Sciences Po. I 2017 trak han sig tilbage fra de fleste universitetsaktiviteter.
Søge