Onkel Bill "Tappy" Tapia (født 1. januar 1908 – død 2. december 2011) var en amerikansk musiker fra Honolulu, Hawaii. Han var født af portugisiske forældre og begyndte at spille professionelt allerede som barn: som 10‑årig spillede han "Stars and Stripes Forever" for soldater fra Første Verdenskrig på Hawaii.
Tidlige år og karrierestart
Tapias lange musikalske karriere begyndte i Vaudeville, hvor han tidligt lærte at tilpasse sit spil til forskellige publikummer og stilarter. Kort efter overgav han sig helt til jazz og blev kendt både som jazzguitarist og ukulelespiller. Hans tekniske kunnen, rytmiske fornemmelse og evne til improvisation gjorde ham hurtigt efterspurgt som akkompagnatør og solist.
Samarbejder og repertoire
Gennem sit lange virke arbejdede Tapia sammen med en række af tidens største kunstnere og navne inden for både amerikansk populærmusik og hawaiiansk musik. Han optrådte og indspillede med bl.a. Bing Crosby, Louis Armstrong og Elvis Presley, og han samarbejdede også med markante hawaiianske musikere som King Bennie Nawahi, Sol Ho'opi'i og Andy Iona.
Musikalsk betydning
Tapia omtales ofte som en pioner inden for at spille jazz på ukulele – mange mener, at han var den første til konsekvent at anvende ukulelen i en jazzkontekst. Hans stil kombinerede hawaiiansk strumming og ornamentik med swing, jazzimprovisation og klassisk guitarteknik, hvilket gav ukulelen nye muligheder som soloinstrument i moderne musik.
Senere år, arv og betydning
Tapia fortsatte med at spille og optræde langt op i alderen og oplevede i de senere år af sit liv fornyet interesse og anerkendelse fra både publikum og musikere. Han indspillede adskillige numre, optrådte ved koncerter og festivaler og blev betragtet som en vigtig brobygger mellem hawaiiansk tradition og amerikansk jazz. Hans lange karriere og rolle som inspirator har haft betydning for generationer af ukulelespillere og jazzmusikere.
Onkel Bill "Tappy" Tapia har efterladt sig et varigt musikalsk fodaftryk som en af de mest markante ukulelespillere i det 20. århundrede, og hans livshistorie illustrerer både musikalsk fleksibilitet og en levetid dedikeret til scenen.