Big Mama Thornton – amerikansk bluesvokalist, oprindelig 'Hound Dog'-indspiller

Big Mama Thornton — ikonisk amerikansk bluesvokalist, oprindelig indspiller af Hound Dog og kendt for Ball 'n' Chain; banebrydende stemme bag rock'n'roll-klassikere.

Forfatter: Leandro Alegsa

Willie Mae "Big Mama" Thornton (12. november 1926 i Montgomery, Alabama - 25. juli 1984 i Los Angeles, Californien) var en amerikansk bluessangerinde, mundharpespiller og sangskriver. Hun var kendt for sin rå, kraftfulde stemme, markante scenetilstedeværelse og for at have lagt stemme til sange, der senere blev rockklassikere.

Thornton var den første, der indspillede "Hound Dog" af Jerry Leiber og Mike Stoller. Denne indspilning fra begyndelsen af 1950'erne blev en stor R&B-hit og satte hende på landkortet som en tung stemme i bluesen. En anden sang, som ofte er blevet coveret, er "Ball 'n' Chain". Den er med på Rock and Roll Hall of Fame's liste over de "500 sange, der formede Rock and Roll" og er i høj grad blevet kendt gennem Janis Joplin's opførelser og indspilninger.

Tidligt liv og karriere

Willie Mae Thornton voksede op i det amerikanske syd og begyndte at synge i kirken. Hun spillede senere på scener på den såkaldte "Chitlin' Circuit" og i forskellige klubber, hvor hun udviklede sin karakteristiske, kraftfulde stil. Hendes kunstnernavn "Big Mama" henviser både til hendes stemmeprakt og hendes dominerende scenepersona.

Musik og kunstnerisk betydning

Stil: Thornton havde en dyb, rå contralto-stemme og spillede mundharpe (harp), hvilket gav hendes optrædener et robust, jordnært udtryk. Hun kombinerede traditionel blues med et aggressivt scenetemperament, hvilket inspirerede senere blues- og rockvokalister.

Indflydelse: Hendes indspilninger, især "Hound Dog" og "Ball 'n' Chain", blev af andre kunstnere tolket i nye genrer — mest kendt er Elvis Presleys rock 'n' roll-version af "Hound Dog" og Janis Joplins fortolkninger af "Ball 'n' Chain". Thornton regnes i dag for en vigtig bro mellem traditionel blues og den tidlige rockhistorie.

Udvalgte indspilninger

  • Hound Dog (første indspilning af Leiber & Stoller; blev et stort R&B-hit)
  • Ball 'n' Chain (sang gjort berømt for et bredere publikum via senere covers)
  • Flere singleudgivelser og liveoptagelser, som gennem årene har cementeret hendes ry som en central bluesvokalist

Senere år og arv

Thornton fortsatte med at optræde gennem 1960'erne og 1970'erne og blev genopdaget af nye publikum gennem blues- og roots-genrens revival. Hun døde i Los Angeles i 1984. Efter sin død er hun blevet anerkendt som en af de mest indflydelsesrige kvindelige bluesvokalister i det 20. århundrede, og hendes indspilninger fortsætter med at blive studeret og genudgivet.

Hun er især husket for at have bragt en ukuelig, direkte bluesfølelse ind i sange, som senere blev vigtige for rockens udvikling, og for at have inspireret sangerinder som Janis Joplin og mange andre, der fulgte i kølvandet på hende.

Karriere

Hun blev født i Montgomery, Alabama. Hun fik sin musikalske uddannelse i en baptistkirke, hvor hendes far var præst og hendes mor var korsangerinde. Som 14-årig blev hun medlem af Sammy Green's Georgia-baserede Hot Harlem Revue og turnerede rundt i sydstaterne. Hun var også selvlært trommeslager og mundharmonikaspiller. Hun spillede ofte hvert instrument på scenen.

1948 bosatte hun sig i Houston. I 1951 underskrev hun en pladekontrakt med Peacock Records. For dette selskab indspillede hun "Hound Dog", som blev nr. 1 på Rhythm ´n Blues-listerne. Derefter turnerede hun med Junior Parker og Esther Phillips. I slutningen af 1950'erne svandt hendes karriere ind. Hun flyttede til San Francisco Bay Area, hvor hun mest spillede på lokale bluesklubber.

I 1966 indspillede hun Big Mama Thornton With The Muddy Waters Blues Band med Muddy Waters (guitar), Sammy Lawhorn (guitar), James Cotton (mundharmonika), Otis Spann (klaver), Luther Johnson (basguitar) og Francis Clay (trommer). Hendes Ball 'n' Chain-album fra 1968 med Lightnin' Hopkins (guitar) og Larry Williams (vokal) indeholdt sangene "Hound Dog", "Wade in the Water", "Little Red Rooster", "Ball 'n' Chain", "Money Taker" og "Prison Blues".

Et af Thorntons sidste album var Jail (1975) for Vanguard Records, der blev indspillet i midten af 1970'erne i to fængsler. Hun blev leder af et bluesensemble .Thornton optrådte på Monterey Jazz Festival i 1966 og 1968 og på San Francisco Blues Festival i 1979. I 1965 optrådte hun med American Folk Blues Festival-pakken i Europa, hvor hun indspillede albummet Big Mama Thornton in Europe og fulgte det året efter i San Francisco med Big Mama Thornton with the Chicago Blues Band. Begge album udkom på Arhoolie-selskabet. Thornton fortsatte med at indspille for Vanguard, Mercury og andre mindre pladeselskaber i 1970'erne og med at arbejde på bluesfestivaler indtil sin død i 1984. Hun blev optaget i Blues Hall of Fame i 1984.

Thornton døde af et hjerteanfald i Los Angeles den 25. juli 1984 i en alder af 57 år.

Udvalgt diskografi

  • 1965 Big Mama Thornton i Europa Arhoolie
  • 1967 Big Mama the Queen i Monterey MCA
  • 1968 Hun er tilbage
  • 1969 Stærkere end snavs
  • 1970 Måske Roulette Records
  • 1970 The Way It Is Mercury
  • 1973 Sparet Pentagram Records
  • 1975 Fængsel Vanguard
  • 1975 Sassy Mama!
  • 1978 Mama's Pride Vanguard


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3