Bhimsen Thapa Chhetri
listen (Nepali: भीमसेन थापा क्षेत्री; august 1775 - 5. august 1839) var Mukhtiyar (svarende til premierminister) og Nepals reelle hersker fra 1806 til 1837.
Tidlige år og opstigning
Bhimsen Thapa tilhørte den indflydelsesrige Thapa-familie og trådte ind i hoffets tjeneste som Hajuriya (personlig sekretær) for kong Rana Bahadur Shah i 1797. Han fulgte kongen i eksil til Varanasi i 1800, efter at politisk uro havde tvunget kongen til at forlade Kathmandu. Under eksilet i Varanasi blev Bhimsen en tæt rådgiver for Rana Bahadur og hjalp med planlægning af kongens tilbagevenden til Nepal i 1804.
Magtovertagelse og konsolidering
Da Rana Bahadur vendte tilbage og dannede en ny regering i 1804, udnævnte han Bhimsen til kaji (minister). Efter at kongen blev myrdet af sin stedbror Sher Bahadur i 1806, brugte Bhimsen situationen til at slå hårdt ned på sine politiske fjender; han lod omkring 93 personer henrette som involveret i sammensværgelsen. I kølvandet på disse begivenheder opnåede Bhimsen titlen mukhtiyar og fik dermed den reelle udøvende magt i riget.
Udenrigspolitik og militære kampagner
Som statens stærke mand førte Bhimsen Thapa en aktiv udenrigs- og ekspansionspolitik i vest mod de indiske småkongeriger. Nepals grænser blev udvidet ved erobringer i områder som Kumaon og Garhwal under de gorkha-ledede felttog, og Bhimsen søgte at opbygge og modernisere hæren. Hans søskendebonde, general Kaji Nain Singh Thapa Chhetri, faldt i kamp, og Bhimsens far, general Sanukaji Amar Singh Thapa, var en fremtrædende militær skikkelse, indtil han døde i 1814.
Anglo‑nepalesiske krig og eftervirkninger
I 1814 indgik Bhimsen i et sammenstød med British East India Company, hvilket udløste den anglo‑nepalesiske krig (1814–1816). Krigen endte med, at Nepal led territoriale tab ved Sugauli‑traktaten af 1816, men landet bevarede sin uafhængighed og interne styreform. Krigen afslørede både styrker og begrænsninger i Nepals militære organisation og førte til, at Bhimsen fokuserede på at styrke forvaltningen og forsvaret.
Indenrigsreformer, byggeprojekter og kultur
Bhimsen Thapa søgte at modernisere landet gennem administrative og militære reformer. Han støttede opbygningen af offentlig infrastruktur — blandt andet blev det berømte Dharahara (ofte kaldet Bhimsen‑tårnet) opført i denne periode. Der blev også anlagt vandhaner, reservoirer, forter og flere templer. Hans paternelle netværk, herunder dronning Lalita Tripurasundari — hans niece, som var kong Rana Bahadur Shahs yngste hustru og senere regerende dronningemoder — var vigtige støtter i hoffet.
Fald fra magten og død
I begyndelsen af 1830'erne svækkedes Bhimsens greb om magten som følge af intriger i hoffet, rivalisering mellem adelsfraktioner og voksende misfornøjelse blandt nogle dele af aristokratiet. Efter en række politiske konflikter mistede han sin position i 1837, blev arresteret og fængslet. Den 5. august 1839 døde Bhimsen Thapa i fængslet; hans død blev officielt registreret som selvmord, men omstændighederne omkring dødsfaldet er omdiskuterede.
Arv og betydning
Bhimsen Thapa står som en af de mest markante politiske skikkelser i Nepals moderne historie. Han konsoliderede centralmagtens position, forsøgte at modernisere hæren og administrationen og efterlod sig varige bygningsværker og religiøse monumenter. Selvom hans styre også var præget af hårdhændede politiske renselser og autoritære metoder, anses hans periode for at være central i overgangen fra middelalderlig feudalisme mod en mere centraliseret stat i Nepal.