Andrew Wiles – Abel-prisvindende matematiker, beviste Fermats sidste sætning
Mød Sir Andrew Wiles — Abel-prisvindende matematiker, der beviste Fermats sidste sætning. Læs om hans liv, banebrydende arbejde i talteori og rolle som forskningsprofessor ved Oxford.
Sir Andrew John Wiles, KBE, FRS (født i Cambridge den 11. april 1953) er en britisk matematiker, der har vundet Abel-prisen og er forskningsprofessor ved Royal Society Research Professor på Oxford University. Han har specialiseret sig i talteori og er især kendt for sit bevis af Fermats sidste sætning. Han er udenlandsk medlem af USA's National Academy of Sciences siden 1996.
Tidlige år og uddannelse
Andrew Wiles voksede op i Cambridge og viste tidligt interesse for tal og beviser. Som barn blev han fascineret af Fermats sidste sætning, og interessen fulgte ham gennem skole- og studietiden. Han tog en universitetsuddannelse i matematik og fortsatte med ph.d.-studier, hvor hans arbejde fokuserede på områder inden for algebraisk talteori og elliptiske kurver — emner, der senere blev centrale i hans berømte bevis.
Karriere og forskning
Wiles' forskning ligger primært inden for talteori, med særlig vægt på elliptiske kurver, modulære former og Galois-repræsentationer. Disse avancerede værktøjer fra moderne algebraisk og analytisk talteori gjorde det muligt for ham at angribe problemer, som i årtier havde ligget uden for rækkevidde.
Beviset af Fermats sidste sætning
Fermats sidste sætning — påstanden om, at ligningen x^n + y^n = z^n ikke har ikke-trivielle heltalsløsninger for n > 2 — var et af de mest berømte uløste problemer i matematikken i mere end tre hundrede år. Wiles' tilgang byggede videre på en række idéer og resultater fra andre matematikere:
- En central idé var forbindelsen mellem Fermats sidste sætning og Taniyama–Shimura–Weil-formodningen (i dag kaldet modularitetsformodningen) for elliptiske kurver, en forbindelse der tidligt blev foreslået af Gerhard Frey og teoretisk underbygget af Jean-Pierre Serre og bevist i et afgørende tilfælde af Ken Ribet.
- Wiles arbejdede i hemmelighed i flere år for at bevise modularitet for en vigtig klasse af elliptiske kurver (de såkaldte semistabile elliptiske kurver). I juni 1993 annoncerede han et bevis. Da en fejl blev fundet i den oprindelige udgave, arbejdede Wiles sammen med Richard Taylor på at rette den; en færdig, korrigeret løsning blev publiceret i 1995.
- Wiles' arbejde benyttede dybe metoder fra studiet af Galois-repræsentationer, deformationsteori og modular forms — teknikker, som senere har fået stor betydning inden for moderne talteori.
Priser, anerkendelse og betydning
Wiles’ bevis løste ikke blot et historisk anliggende, men førte også til store tekniske fremskridt i flere matematiske discipliner. Udover Abel-prisen har han modtaget adskillige andre hædersbevisninger, han er valgt som Fellow of the Royal Society (FRS), er adlet som KBE, og han er medlem af USA's National Academy of Sciences.
- Abel-prisen: Tildelt for hans bevis af Fermats sidste sætning og den indsigt, det gav i talteori.
- Fellowships og akademiske poster: Anerkendt af flere førende learned societies og har haft fremtrædende professorater.
Arv
Andrew Wiles' bevis af Fermats sidste sætning betragtes som et af de store intellektuelle resultater i moderne matematik. Ud over selve løsningen har hans arbejde skubbet feltet fremad ved at udvikle og anvende teknikker, som i dag er centrale for fortsat forskning i elliptiske kurver, modulære former og Galois-teori.

Andrew Wiles
Beviset for Fermats sidste sætning
I sommeren 1986 besluttede Wiles at bevise teoremet. Gerhard Frey, Jean-Pierre Serre og Ken Ribet havde i de sidste par år udført vellykkede undersøgelser. Wiles indså, at han kunne bevise en begrænset form af modularitetsteoremet. Han besluttede derfor at løse dette problem. Dette blev gjort noget hemmeligt. I 1993 fremlagde han for første gang sit bevis for offentligheden på en konference i Cambridge. I august 1993 viste det sig imidlertid, at beviset indeholdt et hul. Wiles forsøgte at udfylde dette hul. Men den fejl, han begik, var en meget grundlæggende fejl. Wiles fik den afgørende idé til at undgå, i stedet for at lukke dette hul. Den fik han den 19. september 1994. Sammen med sin tidligere elev Richard Taylor offentliggjorde han endnu en artikel. Dette undgik fejlen og fuldendte dermed beviset. Begge papirer blev offentliggjort i 1995 i et særligt bind af Annals of Mathematics.
Anerkendelse i medierne
Wiles' bevis for Fermats sidste sætning blev undersøgt af matematiske eksperter. Wiles blev interviewet til et afsnit af BBC's dokumentarserie Horizon, der fokuserede på Fermats sidste sætning. Dette blev omdøbt til "The Proof". Det blev lavet til et afsnit af Public Broadcasting Service's videnskabelige tv-serie Nova.
Søge