Sir Andrew John Wiles, KBE, FRS (født i Cambridge den 11. april 1953) er en britisk matematiker, der har vundet Abel-prisen og er forskningsprofessor ved Royal Society Research Professor på Oxford University. Han har specialiseret sig i talteori og er især kendt for sit bevis af Fermats sidste sætning. Han er udenlandsk medlem af USA's National Academy of Sciences siden 1996.

Tidlige år og uddannelse

Andrew Wiles voksede op i Cambridge og viste tidligt interesse for tal og beviser. Som barn blev han fascineret af Fermats sidste sætning, og interessen fulgte ham gennem skole- og studietiden. Han tog en universitetsuddannelse i matematik og fortsatte med ph.d.-studier, hvor hans arbejde fokuserede på områder inden for algebraisk talteori og elliptiske kurver — emner, der senere blev centrale i hans berømte bevis.

Karriere og forskning

Wiles' forskning ligger primært inden for talteori, med særlig vægt på elliptiske kurver, modulære former og Galois-repræsentationer. Disse avancerede værktøjer fra moderne algebraisk og analytisk talteori gjorde det muligt for ham at angribe problemer, som i årtier havde ligget uden for rækkevidde.

Beviset af Fermats sidste sætning

Fermats sidste sætning — påstanden om, at ligningen x^n + y^n = z^n ikke har ikke-trivielle heltalsløsninger for n > 2 — var et af de mest berømte uløste problemer i matematikken i mere end tre hundrede år. Wiles' tilgang byggede videre på en række idéer og resultater fra andre matematikere:

  • En central idé var forbindelsen mellem Fermats sidste sætning og Taniyama–Shimura–Weil-formodningen (i dag kaldet modularitetsformodningen) for elliptiske kurver, en forbindelse der tidligt blev foreslået af Gerhard Frey og teoretisk underbygget af Jean-Pierre Serre og bevist i et afgørende tilfælde af Ken Ribet.
  • Wiles arbejdede i hemmelighed i flere år for at bevise modularitet for en vigtig klasse af elliptiske kurver (de såkaldte semistabile elliptiske kurver). I juni 1993 annoncerede han et bevis. Da en fejl blev fundet i den oprindelige udgave, arbejdede Wiles sammen med Richard Taylor på at rette den; en færdig, korrigeret løsning blev publiceret i 1995.
  • Wiles' arbejde benyttede dybe metoder fra studiet af Galois-repræsentationer, deformationsteori og modular forms — teknikker, som senere har fået stor betydning inden for moderne talteori.

Priser, anerkendelse og betydning

Wiles’ bevis løste ikke blot et historisk anliggende, men førte også til store tekniske fremskridt i flere matematiske discipliner. Udover Abel-prisen har han modtaget adskillige andre hædersbevisninger, han er valgt som Fellow of the Royal Society (FRS), er adlet som KBE, og han er medlem af USA's National Academy of Sciences.

  • Abel-prisen: Tildelt for hans bevis af Fermats sidste sætning og den indsigt, det gav i talteori.
  • Fellowships og akademiske poster: Anerkendt af flere førende learned societies og har haft fremtrædende professorater.

Arv

Andrew Wiles' bevis af Fermats sidste sætning betragtes som et af de store intellektuelle resultater i moderne matematik. Ud over selve løsningen har hans arbejde skubbet feltet fremad ved at udvikle og anvende teknikker, som i dag er centrale for fortsat forskning i elliptiske kurver, modulære former og Galois-teori.