617 Patroklos
617 Patroklos (pə-troe'-kləs, engelsk udtale: /pəˈtroʊkləs/) er en binær mindre planet bestående af to objekter af samme størrelse, der kredser om deres fælles tyngdepunkt. Det er en trojansk planet, der deler bane med Jupiter. Den blev fundet i 1907 af August Kopff og var den anden trojanske asteroide, der blev fundet. Nylige beviser tyder på, at objekterne er iskometer snarere end klippestyrede asteroider.
Orbit
Patroklos kredser i Jupiters bageste lagrangiske punkt, L5 , i en bane, der kaldes den "trojanske knude" efter en af siderne i den legendariske trojanske krig (den anden knude kaldes den "græske knude"). Patroklos er det eneste objekt i den trojanske lejr, der er opkaldt efter en græsk figur; reglerne for navngivning af de trojanske asteroider blev først lavet, efter at Patroklos blev navngivet (på samme måde er asteroiden Hektor den eneste trojanske figur, der optræder i den græske lejr).
Binary
I 2001 fandt man ud af, at Patroclus er et binært objekt, der består af to asteroider, som er næsten lige store. I februar 2006 målte et hold af astronomer under ledelse af Franck Marchis systemets bane nøjagtigt ved hjælp af Keck Laser guide star adaptive optiksystemet. De mente[1] , at de to asteroider kredser om deres massemidtpunkt i 4,283 ± 0,004 d i en afstand af 680 ± 20 km, hvilket beskriver en næsten cirkulær bane. Ved at sammenstille deres observationer med termiske målinger foretaget i november 2000, tænkte holdet på, hvad størrelsen af systemets asteroider kunne være. Den lidt større asteroide, som måler 122 km i diameter, har fortsat navnet Patroclus. Den mindre asteroide, der måler 112 km, får nu navnet Menoetius (fulde navn (617) Patroclus I Menoetius), efter den legendariske Patroklos' far. Dens foreløbige betegnelse var S/2001 (617) 1.
Hvad de er lavet af
Fordi asteroiderne har en massefylde (0,8 g/cm³), der er mindre end vand og omkring en tredjedel af sten, foreslår forskerholdet under ledelse af F. Marchis, at Patroclus-systemet, som tidligere blev anset for at være et par stenastroider, i højere grad ligner en komet. Man mener, at mange trojanske asteroider i virkeligheden er små planetesimaler, der blev fanget i Jupiter-Sol-systemets lagrangepunkt under kæmpeplaneternes videre vandring for 3,9 milliarder år siden. Dette scenario blev foreslået af A. Morbidelli og kolleger i en række artikler, der blev offentliggjort i maj 2005 i tidsskriftet Nature.
