617 Patroklos — binært trojansk iskometpar ved Jupiter

617 Patroklos — binært trojansk iskometpar ved Jupiter: opdagelsen fra 1907, iskometstruktur, banedynamik og forskningsopdateringer om dette unikke dobbeltobjekt.

Forfatter: Leandro Alegsa Oprettelsesdato: 18. juni 2022 Seneste opdatering: 10. marts 2026

617 Patroklos (pə-troe'-kləs, engelsk udtale: /pəˈtroʊkləs/) er en binær mindre planet bestående af to objekter af samme størrelse, der kredser om deres fælles tyngdepunkt. Det er en trojansk planet, der deler bane med Jupiter. Den blev opdaget i 1907 af August Kopff og var den anden trojanske asteroide, der blev fundet. Nylige beviser tyder på, at objekterne er iskometer snarere end klippestyrede asteroider.

Opdagelse og navngivning

617 Patroklos blev opdaget i begyndelsen af 1900-tallet og fik navn efter den græske helt Patroklos fra den trojanske mytologi. Som navnet antyder hører den til Jupiter-trojanerne, en stor gruppe af smålegemer, der ligger omkring Jupiters lagrangepunkter og dermed deler planetens gennemsnitlige bane rundt om Solen.

Binært system

Patroklos er ikke et enkelt objekt, men et binært system hvor begge komponenter er af lignende størrelse og kredser om et fælles tyngdepunkt. Den mindre ledsager er kendt under navnet Menoetius. De to legemer har en relativt tæt bane om hinanden med en omløbsperiode på få døgn og en indbyrdes afstand på nogle hundrede kilometer, hvilket er usædvanligt for objekter i denne størrelseklasse.

Sammensætning og fysisk karakter

Spektral- og densitetsmålinger tyder på, at Patroklos‑systemet har en lav bulkdensitet sammenlignet med stenede asteroider. Dette indikerer en sammensætning med betydelig is‑indhold og/eller høj porøsitet, og derfor beskrives de ofte som "iskometer" eller isrige indfangede smålegemer. Sådanne egenskaber adskiller dem fra typiske, silikat‑dominerede asteroider og peger i retning af en oprindelse i de ydre dele af solsystemet.

Observationer og betydning

Systemet er blevet studeret ved hjælp af avancerede observationsteknikker, herunder adaptiv optik fra store jordbaserede teleskoper og infrarøde termiske målinger, som samlet bidrager til bestemmelse af størrelser, masse og densitet.
Den lave densitet og isrige sammensætning gør Patroklos til et vigtigt objekt for forståelsen af, hvordan smålegemer blev fordelt og eventuelt indfanget i Jupiter‑regionen tidligt i solsystemets historie (f.eks. i forbindelse med modeller som Nice‑modellen).
Som et binært, isrigt trojansk-par er Patroklos også interessant i forhold til spørgsmål om overfladesprocesser, intern struktur og kollisionshistorie blandt trojanerne.

Fremtidige undersøgelser

Patroklos forbliver et attraktivt mål for både jordbaserede observationer og fremtidige rumfartmissioner, fordi det kan give direkte indsigt i de materialer og dynamik, der herskede i det tidlige ydre solsystem. Yderligere præcise målinger af de to komponenters baner, masser og overfladesammensætning vil kunne afklare i hvilket omfang trojanerne stammer fra det oprindelige planetesimal‑materiale eller er indfangede objekter fra de fjernere dele af solsystemet.

Orbit

Patroklos kredser i Jupiters bageste lagrangiske punkt, L₅ , i en bane, der kaldes den "trojanske knude" efter en af siderne i den legendariske trojanske krig (den anden knude kaldes den "græske knude"). Patroklos er det eneste objekt i den trojanske lejr, der er opkaldt efter en græsk figur; reglerne for navngivning af de trojanske asteroider blev først lavet, efter at Patroklos blev navngivet (på samme måde er asteroiden Hektor den eneste trojanske figur, der optræder i den græske lejr).

Binary

I 2001 fandt man ud af, at Patroclus er et binært objekt, der består af to asteroider, som er næsten lige store. I februar 2006 målte et hold af astronomer under ledelse af Franck Marchis systemets bane nøjagtigt ved hjælp af Keck Laser guide star adaptive optiksystemet. De mente^[1] , at de to asteroider kredser om deres massemidtpunkt i 4,283 ± 0,004 d i en afstand af 680 ± 20 km, hvilket beskriver en næsten cirkulær bane. Ved at sammenstille deres observationer med termiske målinger foretaget i november 2000, tænkte holdet på, hvad størrelsen af systemets asteroider kunne være. Den lidt større asteroide, som måler 122 km i diameter, har fortsat navnet Patroclus. Den mindre asteroide, der måler 112 km, får nu navnet Menoetius (fulde navn (617) Patroclus I Menoetius), efter den legendariske Patroklos' far. Dens foreløbige betegnelse var S/2001 (617) 1.

Hvad de er lavet af

Fordi asteroiderne har en massefylde (0,8 g/cm³), der er mindre end vand og omkring en tredjedel af sten, foreslår forskerholdet under ledelse af F. Marchis, at Patroclus-systemet, som tidligere blev anset for at være et par stenastroider, i højere grad ligner en komet. Man mener, at mange trojanske asteroider i virkeligheden er små planetesimaler, der blev fanget i Jupiter-Sol-systemets lagrangepunkt under kæmpeplaneternes videre vandring for 3,9 milliarder år siden. Dette scenario blev foreslået af A. Morbidelli og kolleger i en række artikler, der blev offentliggjort i maj 2005 i tidsskriftet Nature.