Oversvømmelserne i Sydindien 2015 (Chennai, Tamil Nadu og Puducherry)

Oversvømmelserne i Sydindien 2015: dybdegående artikel om katastrofen i Chennai, Tamil Nadu og Puducherry, dødsfald, massive evakueringer og omfattende ødelæggelser.

Oversvømmelserne i 2015 i Sydindien er en katastrofe, der fandt sted i Sydindien.De voldsomme oversvømmelser skyldes de kraftige regnskyl fra den årlige nordøstlige monsun i november-december 2015.De mest berørte regioner er Coromandel Coast-regionen i de sydindiske stater Tamil Nadu, Andhra Pradesh og unionsterritoriet Puducherry, og især det mest ødelagte område, byen Chennai, blev ramt. Mere end 500 mennesker blev dræbt, og over 18 lakh (1,8 millioner) mennesker blev fordrevet.

Fra oktober til december hvert år modtager et meget stort område i det sydlige Indien, herunder Tamil Nadu, kystområderne i Andhra Pradesh og unionsterritoriet Puducherry, op til 30 % af den årlige nedbør fra nordøstmonsunen (eller vintermonsunen). Nordøstmonsunen er resultatet af den årlige gradvise tilbagetrækning af monsunregnen fra det nordøstlige Indien.

Den 8. november 2015, under cyklonsæsonen 2015 i det nordlige Indiske Ocean, konsoliderede et lavtryksområde sig til et lavtryk og blev langsomt intensiveret til et dybt lavtryk, inden det dagen efter krydsede Tamil Nadus kyst nær Puducherry.Den 15. november bevægede et veldefineret lavtryksområde sig nordpå langs Tamil Nadus kyst og gav store mængder nedbør over Tamil Nadus og Andhra Pradeshs kystområder med ‑24-timers totaler, der toppede med 370 mm i Ponneri. Chennai International Airport registrerede 266 mm nedbør på 24 timer. Den 28.-29. november udviklede et andet system sig og ankom over Tamil Nadu den 30. november med yderligere regn og oversvømmelser til følge. Systemet gav 490 mm nedbør i Tambaram på 24 timer fra kl. 8.30 den 1. december om morgenen. De meget kraftige regnskyl førte til oversvømmelser på hele kyststrækningen fra Chennai til Cuddalore.

Omfang og følger

Oversvømmelserne ramte byer, landdistrikter, infrastruktur og økonomisk aktivitet hårdt. Følgende konsekvenser blev særligt tydelige:

• Menneskelige tab og fordrivelser: Mere end 500 omkomne og over 1,8 millioner mennesker fordrevet fra deres hjem.
• Infrastruktur: Veje, broer og togforbindelser blev beskadiget eller blokeret; Chennai International Airport lukkede midlertidigt; strøm- og vandforsyning blev afbrudt i store områder.
• Boliger og ejendom: Tusinder af huse blev beskadiget eller ødelagt, og store dele af byområder stod under vand i dage til uger.
• Økonomisk påvirkning: Industri, handel og serviceerhverv (herunder bilproduktion, IT og små virksomheder) oplevede omfattende produktionsstop og tab, hvilket medførte store økonomiske omkostninger for regionen.
• Sundhed og hygiejne: Risiko for vandbårne sygdomme, kontamineret drikkevand og forringet adgang til sundhedsydelser var betydelige udfordringer i efterdønningerne.

Rednings- og genopretningsindsatsen

Indsatsen for at hjælpe de ramte var omfattende og involverede statslige, nationale og lokale aktører samt civile frivillige:

• Redningsstyrker: Indian Army, Navy, Air Force og National Disaster Response Force (NDRF) deltog i evakueringer og redningsaktioner.
• Lokale initiativer: Lokale fiskere, frivillige og ngo’er stod for mange hurtige redningsaktioner med både og små fartøjer, og deres indsats blev rost for at have reddet mange liv.
• Humanitær hjælp: Nødly, mad, rent vand og lægehjælp blev oprettet i midlertidige tilflugtssteder for de fordrevede. Der blev også ydet hjælp fra private donationer og virksomheders CSR-programmer.
• Genopbygning: Efter førstehjælpen fulgte oprydning, genopbygning af infrastruktur og rehabilitering af hjem og erhverv. Dette var en flerårig proces.

Årsager og baggrund

De umiddelbare årsager var de ekstreme regnmængder forårsaget af lavtryksystemer tilknyttet nordøstmonsunen. Flere faktorer forstærkede dog konsekvenserne:

• Ekstrem nedbør: Meget høj nedbør på kort tid (fx 370 mm i Ponneri, 266 mm ved Chennai Airport i et døgn og 490 mm i Tambaram over 24 timer) gav intensiv overbelastning af afvandingssystemer.
• Byplanlægning og afstrømning: Urbanisering, tilgengæld forringet naturlig afstrømning gennem inddæmmede søer (tanks), vådområder og flodmundinger samt utilstrækkelige kloak- og afvandingssystemer forværrede oversvømmelserne.
• Kontakt med klimaændringer: Forskere peger på, at klimaændringer kan øge hyppigheden og intensiteten af ekstreme nedbørshændelser, hvilket gør områder med dårlig afvanding mere sårbare.

Læring og langsigtede tiltag

Efter oversvømmelserne blev der sat fokus på forebyggelse og beredskab. Centrale tiltag og anbefalinger inkluderer:

• Genopretning og beskyttelse af naturlige vådområder, søer og flodlejer for at forbedre tilbageholdelse og forsinkelse af overfladevand.
• Opgradering af byernes afvandingssystemer, inkl. større stormkanaler og regelmæssig rensning af vandveje for at sikre fri afstrømning.
• Strengere regulering mod ulovlig bebyggelse i lavtliggende områder og langs vandløb samt mere bæredygtig byplanlægning.
• Forbedret tidlig varsling, kommunikation og beredskabsplaner på lokalt niveau, samt træning og øvelser for redningstjenester og lokalsamfund.
• Investering i klimatilpasning og langsigtede risikostyringsstrategier for at reducere sårbarheden over for fremtidige ekstreme vejrhændelser.

Konklusion

Oversvømmelserne i Sydindien i 2015 var en kombination af ekstreme meteorologiske forhold og menneskeskabte sårbarheder i by- og landskabsplanlægningen. Redningsindsatsen demonstrerede betydningen af hurtigt samarbejde mellem myndigheder og civilsamfund, mens genopbygningen viste behovet for systemiske ændringer for at mindske risikoen ved fremtidige begivenheder.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad var årsagen til oversvømmelserne i Sydindien i 2015?

Q: Hvilke regioner blev primært ramt af katastrofen?

Spørgsmål: Hvor mange mennesker blev dræbt i denne katastrofe?

Spørgsmål: Hvor mange mennesker blev fordrevet på grund af denne katastrofe?

Sp: Hvornår får et stort område i Sydindien sin årlige nedbør fra nordøstmonsunen?

Spørgsmål: Hvornår dannedes et lavtrykssystem, som bidrog til oversvømmelser i kystområderne?

Spørgsmål: Hvor toppede 24-timers totaler under denne begivenhed?

Søg efter bogstav