1973-74 NHL-sæson: Stillinger, topscorere og Stanley Cup-playoffs
Komplet oversigt over 1973-74 NHL-sæsonen: stillinger, topscorere og Stanley Cup-playoffs med resultater, tabeller og finaleoverblik.
Indhold
· 1 Regelmæssig sæson
o 1.1 Den endelige stilling
o 1.2 Scoring ledere
· 2 Stanley Cup-slutrunder
o 2.1 Playoff-rækken
o 2.2 Finaler
· 3 Referencer
Regelmæssig sæson
1973–74 NHL-sæsonen var NHL's 57. sæson. Ligaen bestod af 16 hold, og hvert hold spillede 78 kampe i grundspillet. Sæsonen var præget af stærke præstationer fra etablerede stjerner og begyndende magtforholdsskift, hvor de fysiske Philadelphia Flyers styrkede deres position som et af ligaens bedste hold.
Den endelige stilling
Grundspillet sluttede med følgende overordnede kendetegn:
- Divisioner og struktur: Ligaen var opdelt i to divisioner (East og West). De bedste hold i hver division kvalificerede sig til slutspillet.
- Tophold: Boston Bruins og Philadelphia Flyers var blandt de mest succesfulde hold i grundspillet og sluttede højt i deres respektive divisioner.
- Kvalifikation til slutspillet: De bedste hold fra hver division gik videre til Stanley Cup-slutrunderne. Slutrundernes seedning og matchups blev bestemt af placeringen i grundspillet.
Bemærk: Hvis du ønsker en komplet tabel med point, sejre, tabte kampe, uafgjorte, mål for/mål imod for alle 16 hold, kan jeg udarbejde og indsætte den nøjagtige statistik.
Scoring ledere
Art Ross-trofæet for sæsonens topscorer gik til Phil Esposito (Boston Bruins), som var ligaens mest produktive spiller i grundspillet. Han dominerede pointscoringen og bidrog væsentligt til Bruins' offensiv.
Der var flere andre markante pointproducenter i sæsonen, og offensivt spill var i fokus hos flere hold. Hvis du vil have en komplet liste med de fem eller ti bedste scorere inklusive mål, assists og point, kan jeg tilføje tabellen med præcise tal.
Stanley Cup-slutrunder
Stanley Cup-slutrunderne i 1973–74 viste, hvordan et fysisk og taktisk disciplineret hold kunne slå de klassisk offensivt dominerende hold. Slutrunderne blev spillet i traditionel cup-format og gav nogle mindeværdige opgør.
Playoff-rækken
Playoffformatet omfattede de kvalificerede hold fra hver division, og kampene blev afviklet i bedst-af-syv-serier gennem kvartfinaler, semifinaler og finaler. Nogle vigtige punkter fra slutspillet:
- Philadelphia Flyers viste stor defensiv styrke og fysisk aggressivitet – deres spillestil gav dem fordele i mange serier.
- Andre stærke hold inkluderede Boston Bruins, som var favoritter baseret på deres grundspilspræstation.
- Gennemslagskraft i målmandsspillet: Flotte præstationer af nøglemålmænd havde stor betydning for holdenes videre færd i slutspillet.
Finaler
Stanley Cup-finalen i 1973–74 endte med, at Philadelphia Flyers vandt Stanley Cup. Det var en historisk sejr, fordi Flyers blev det første hold fra expansionsserien (holdene der kom til NHL i eller efter 1967-udvidelsen) til at vinde Stanley Cup. Holdet var kendt som "Broad Street Bullies" på grund af deres fysiske spillestil.
Nogle af de mest markante individuelle præstationer i slutspillet:
- Bernie Parent (Philadelphia Flyers) blev turneringens mest værdifulde spiller og vandt Conn Smythe Trophy for sine præstationer i målet. Hans indsats var afgørende for Flyers' triumf.
- Bobby Clarke fortsatte som en ledende figur for Flyers og var sæsonens Hart Trophy-vinder (MVP) for sin indsats i grundspillet og lederskab gennem hele sæsonen.
Finaleseriens opgør var præget af hårdt fysisk spil, taktisk disciplin og stærkt målvogterarbejde. Flyers' sejr markerede en ny æra, hvor de nyere hold kunne konkurrere helt i toppen af ligaen.
Referencer
- Officielle NHL-arkiver og sæsonoversigter (NHL.com)
- Statistikdatabaser som Hockey-Reference og hockeydb for point-, mål- og holdstatistik
- Historiske opsummeringer og sæsonartikler (f.eks. aviser og hockeyhistorie-oversigter)
Vil du have en komplet statistiktabel med den endelige stilling (point, mål for/imod osv.), eller en detaljeret liste over de 10 bedste scorere og alle slutspilsresultater (serie-for-serie), så sig til—jeg kan hente og indsætte de nøjagtige tal og kamprækker.
Regelmæssig sæson
Endelig stilling
Note: GP = Spillede kampe, W = Sejre, L = Tab, T = Uafgjort, Pts = Point, GF = Mål for, GA = Mål imod, PIM = Udvisninger i minutter
Bemærk: Hold, der kvalificerede sig til slutspillet, er fremhævet med fed skrift
| Østlig afdeling | GP | W | L | T | Pts | GF | GA | PIM |
| 78 | 52 | 17 | 9 | 113 | 349 | 221 | 968 | |
| Montreal Canadiens | 78 | 45 | 24 | 9 | 99 | 293 | 240 | 761 |
| New York Rangers | 78 | 40 | 24 | 14 | 94 | 300 | 251 | 782 |
| Toronto Maple Leafs | 78 | 35 | 27 | 16 | 86 | 274 | 230 | 903 |
| Buffalo Sabres | 78 | 32 | 34 | 12 | 76 | 242 | 250 | 787 |
| Detroit Red Wings | 78 | 29 | 39 | 10 | 68 | 255 | 319 | 917 |
| Vancouver Canucks | 78 | 24 | 43 | 11 | 59 | 224 | 296 | 952 |
| New York Islanders | 78 | 19 | 41 | 18 | 56 | 182 | 247 | 1075 |
| Division Vest | GP | W | L | T | Pts | GF | GA | PIM |
| 78 | 50 | 16 | 12 | 112 | 273 | 164 | 1750 | |
| 78 | 41 | 14 | 23 | 105 | 272 | 164 | 877 | |
| Los Angeles Kings | 78 | 33 | 33 | 12 | 78 | 233 | 231 | 1055 |
| Atlanta Flames | 78 | 30 | 34 | 14 | 74 | 214 | 238 | 841 |
| Pittsburgh Penguins | 78 | 28 | 41 | 9 | 65 | 242 | 273 | 950 |
| St. Louis Blues | 78 | 26 | 40 | 12 | 64 | 206 | 248 | 1147 |
| 78 | 23 | 38 | 17 | 63 | 235 | 275 | 821 | |
| Californiske guldsæler | 78 | 13 | 55 | 10 | 36 | 195 | 342 | 651 |
Scoring ledere
Note: GP = Spillede kampe, G = Mål, A = Assists, PTS = Point, PIM = Udvisninger i minutter
| Spiller | Team | GP | G | A | PTS | PIM |
| Phil Esposito | Boston Bruins | 78 | 68 | 77 | 145 | 58 |
| Bobby Orr | Boston Bruins | 74 | 32 | 90 | 122 | 82 |
| Ken Hodge | Boston Bruins | 76 | 50 | 55 | 105 | 43 |
| Wayne Cashman | Boston Bruins | 78 | 30 | 59 | 89 | 111 |
| Bobby Clarke | Philadelphia Flyers | 77 | 35 | 52 | 87 | 113 |
Stanley Cup-slutspillet
Playoff-rækken
|
| Kvartfinaler | Semifinaler | Finaler | ||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| E1 |
| |||||||||||
| E4 | Toronto Maple Leafs | 0 |
| ||||||||||
|
| E1 |
| |||||||||||
|
| W2 | 2 |
| ||||||||||
| W2 | |||||||||||||
|
| W3 | Los Angeles Kings | 1 |
| |||||||||
|
|
| E1 | 2 | ||||||||||
|
| W1 | ||||||||||||
|
| W1 |
| |||||||||||
| W4 | Atlanta Flames | 0 |
| ||||||||||
|
| W1 | ||||||||||||
|
| E3 | New York Rangers | 3 |
| |||||||||
| E2 | Montreal Canadiens | 2 | |||||||||||
|
| E3 | New York Rangers |
| ||||||||||
Finaler
Philadelphia Flyers besejrede Boston Bruins 4 kampe mod 2 og vandt pokalen med en 1-0 sejr i kamp 6. Dermed blev Flyers det første ekspansionshold, der vandt pokalen i tiden efter de oprindelige seks hold.
Søge