Atlanterhavets orkansæson 1933 — den tredje mest aktive nogensinde

Orkansæson 1933 — Atlanterhavets tredje mest aktive år: historisk gennemgang af 21+ storme før navnegivning, sammenlignet med 1995, 2005 og 2020.

Orkansæsonen i Atlanterhavet i 1933 begyndte i sommeren 1933 og sluttede ved slutningen af efteråret 1933. 1933 var den tredje mest aktive atlantiske orkansæson nogensinde. Antallet af storme var lige så stort som i 1995. Kun 2005 og 2020 havde et højere antal storme. Før 1950 fik storme ikke et officielt navn; i stedet blev de ofte nummereret eller omtalt efter det sted, de ramte. Bemærk også, at der kan have været mere end blot 21 storme, da nutidige reanalyser af historiske skibs‑ og landobservationer nogle gange identificerer yderligere systemer, som ikke blev registreret samtligt på det tidspunkt.

Oversigt over aktivitet og statistik

Moderne opgørelser angiver for 1933 et meget højt antal tropiske storme og orkaner. Afhængigt af kilde og reanalyse tælling optræder typisk disse tal:

• Mindst 20 tropiske storme (i nogle revisioner rapporteres op til 21 eller flere).
• Omkring 11 orkaner (systemer, der nåede orkanstyrke).
• Flere store orkaner (kategori 3 eller højere), hvilket gør sæsonen ekstra alvorlig.

Hvorfor var sæsonen så aktiv?

• Begrænset, men tydelig klimaforklaring: Perioder med lave El Niño‑værdier eller svag La Niña og varmere end normale havoverfladetemperaturer i tropiske områder fremmer dannelsen og intensiveringen af tropiske cykloner.
• Atmosfæriske forhold som lav vertikal vindafskæring og høj fugtighed i de tropiske lag bidrog også til, at mange systemer kunne udvikle sig.
• Databegrænsninger: I 1933 manglede man satellitter og moderne radarsystemer; registrering var afhængig af skibe, fyrtårne og landobservationer. Reanalyser kan derfor både tilføje og omklassificere storme.

Konsekvenser og påvirkede områder

Den høje aktivitet i 1933 medførte omfattende påvirkninger i mange områder i Atlanten og det tilstødende kystnære land:

• Karibien, dele af Mellemamerika, Florida og den amerikanske Golfkyst oplevede flere direkte påvirkninger fra stærke storme og orkaner.
• Skibstrafik og kystsamfund led betydelige skader; adskillige områder fik store materielle ødelæggelser og tab af menneskeliv, især fordi varslings‑ og evakueringsmuligheder var langt mindre avancerede end i dag.
• Økonomiske konsekvenser for landbrug, infrastruktur og havne var markante i de hardest ramte regioner.

Navngivning, optegnelser og usikkerheder

Før 1950 blev storme ikke tildelt officielle kvindenavne eller senere kønsneutrale lister. De blev ofte omtalt efter et nummer, år eller sted. Det betyder, at historiske optegnelser kan være ufuldstændige eller tvetydige. Moderne forskning og reanalyseprojekter gennemgår gamle skibslogbøger, trykte kilder og barometerobservationer for at rekonstruere sæsoner; derfor kan antallet af erkendte storme ændre sig med ny gennemgang.

Eftermæle

Selvom overvågning og varslingssystemer i dag er langt bedre, står 1933 stadig tilbage som et af de mest ekstreme år i Atlanten med hensyn til antallet af tropiske systemer. Sæsonen illustrerer både, hvordan naturlige klimavariationer kan påvirke orkansæsonernes styrke og hyppighed, og hvor vigtigt det er med gode historiske data for at forstå langtidstrends.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvornår begyndte den atlantiske orkan-sæson i 1933?

Spørgsmål: Hvornår sluttede den atlantiske orkansæson i 1933?

Spørgsmål: Hvor aktiv var den atlantiske orkan sæson i 1933 sammenlignet med andre år?

Spørgsmål: Havde stormene før 1950 navne?

Spørgsmål: Kunne der have været mere end 21 storme i denne periode?

Søg efter bogstav