Advance Auto Parts Clash – Daytona-opvisningsløbet i NASCAR
Advance Auto Parts Clash: intens Daytona-opvisning i NASCAR med hurtige sprintsegmenter, stor præmiepulje og vild kørsel uden point — sæsonens eksplosive start.
Advance Auto Parts Clash er et Monster Energy NASCAR Cup Series-opvisningsløb, der afholdes hvert år på Daytona International Speedway i februar i weekenden før Daytona 500. Løbet er en del af de såkaldte "Speedweeks" og fungerer som et intenst, kort opvarmningsløb for førere og teams inden sæsonens første store klassiker. Det begyndte som Busch Clash og var oprindeligt et 50-mile "all out sprint". I sit nuværende format består det af to segmenter, startende med et 25-lap segment, som efterfølges af et afsluttende segment på 50 omgange. Feltet er selekteret og mindre end i et almindeligt sæsonløb, og kvalifikationskravene har ændret sig gennem årene — typisk er deltagere tidligere sæsons vindere, pole-settere, tidligere Clash-vindere eller andre udvalgte førere.
Format og formål
Som et udstillingsløb tildeles der ingen mesterskabspoint, men til gengæld en betragtelig pengepræmie til topplaceringerne. Formatet og de kortere distancer lægger op til offensiv og underholdende kørsel, hvor førerne ofte tager større risici end i almindelige løb. Det betyder aggressive dueller og spektakulære manøvrer, som giver fansene opvisning i tæt racerløb. På grund af det mindre felt er de store, flerbilssammenstød (de såkaldte "Big Ones"), som man sommetider ser i Daytona 500, dog mindre almindelige i selve Clash-løbet, selvom risikoen ved pakket kørsel stadig eksisterer.
Historie og rekorder
Løbet har gennem årene skiftet navn og sponsorer flere gange, og det har udviklet sig både i format og i deltagerkriterier. Det har fungeret som en traditionsrig start på NASCAR-sæsonen og som en scene, hvor både etablerede stjerner og nye talenter kan vise aggressivitet uden at risikere points i mesterskabet.
Et bemærkelsesværdigt øjeblik i løbets historie fandt sted i 1987, da Bill Elliott vandt løbet med en gennemsnitshastighed på omkring 318,5 km/t (ca. 198 mph). Det står som det hurtigste sanktionerede løb i NASCAR's historie, selvom det ikke gav mesterskabspoint.
Betydning og tv-oplevelse
Advance Auto Parts Clash fungerer både som underholdning for publikum og som vigtig praktisk test for teams: særlige opsætninger, drafting-strategier og samarbejde mellem holdkammerater prøves af i race-situationer. Løbet er et populært tv-produkt, der ofte byder på intense afslutninger og dramatiske øjeblikke, og det sætter stemningen for resten af Speedweeks samt det følgende Daytona 500.
Over tid har løbet bevaret sin rolle som en afslappet, men højoktan prøvekørsel — et sted hvor førere kan konkurrere frit og publikum kan opleve nogle af sæsonens mest underholdende og umiddelbare øjeblikke før de mere taktisk betingede mesterskabsløb begynder.
Løbsformat
- 1979-1990: Løbet bestod af en enkelt tyve omgange (50 mil) med grønt flag uden pitstop, Caution-flag tæller ikke med.
- 1991-1997: Løbet blev opdelt i to segmenter med ti omgange med grønt flag, feltet blev derefter vendt om i det andet segment med ti omgange, Præmiepenge blev uddelt for begge segmenter for alle placeringer, Løbet var blevet opdelt i to segmenter, fordi det manglede konkurrenceevne, siden restriktorpladserne blev brugt i 1988, Reglen om vending af løbet havde brug for noget spænding til begivenheden.
- 1998-2000: Bud Shootout blev omdøbt til Bud Shootout og bestod af 25 omgange, Bud Shootout Qualifier blev kørt kl. 11.00, og selve Shootout-kampen blev kørt kl. 12.00.
- 2001-2002: Løbet blev omdøbt til Budweiser Shootout og udvidet til en ny løbsdistance (70 omgange, 125 miles), Caution omgange ville blive talt, men afslutningen af løbet skulle afsluttes under grønt, bortset fra Green-white-checker-finish-reglen for Camping World Truck Series, hvis det var nødvendigt, Der var maksimalt et pit-stop påkrævet, Bud Shootout kvalifikationen blev afskaffet, men anden runde af kvalifikationen til Cup Series løb blev elimineret.
- 2003-2008: Mens et pitstop ikke længere var påkrævet ifølge reglen, gjorde en reduktion af brændstofcelle-størrelsen (fra 22 gallon til 13 gallon) et pitstop nødvendigt (i 2007 blev brændstofcellerne udvidet til 18,5 gallon) Mange kørere, der skiftede dæk under deres tankstop, da den tid, der var nødvendig for at tanke bilen, tillod et to-dæksskift.
- 2009-2012: Løbet blev udvidet til 25 omgange, efterfulgt af det sidste segment på 50 omgange, og løbsdistancen blev udvidet til 75 omgange (187,5 miles).
- 2013-2015: Løbet var opdelt i tre segmenter (30 omgange, 25 omgange, 20 omgange), hvor det var nødvendigt med online-fanafstemning, der bestemte visse aspekter (løbets længde, krav om obligatoriske pitstop, antal kørere, der blev elimineret osv.) Løbet havde en samlet længde på 75 omgange.
Tidligere vindere
| År | Dato | Nej. | Driver | Team | Producent | Omgange | Miles |
| 1979 | 11. februar | 28 | Buddy Baker | Ranier-Lundy | Oldsmobile | 20 | 80,467 km (80,467 miles) |
| 1980 | 10. februar | 2 | Dale Earnhardt | Osterlund Racing | Chevrolet | 20 | 80,467 km (80,467 miles) |
| 1981 | 8. februar | 11 | Darrell Waltrip | Junior Johnson og associerede virksomheder | Buick | 20 | 80,467 km (80,467 miles) |
| 1982 | 7. februar | 88 | Bobby Allison | DiGuard Motorsports | Buick | 20 | 80,467 km (80,467 miles) |
| 1983 | 14. februar* | 75 | Neil Bonnett | RahMoc-virksomheder | Chevrolet | 20 | 80,467 km (80,467 miles) |
| 1984 | 9. februar | 12 | Neil Bonnett | Junior Johnson og associerede virksomheder | Chevrolet | 20 | 80,467 km (80,467 miles) |
| 1985 | 10. februar | 44 | Meiling Racing | Chevrolet | 20 | 80,467 km (80,467 miles) | |
| 1986 | 8. februar | 3 | Dale Earnhardt | Richard Childress Racing | Chevrolet | 20 | 80,467 km (80,467 miles) |
| 1987 | 8. februar | 9 | Bill Elliott | Meiling Racing | Chevrolet | 20 | 80,467 km (80,467 miles) |
| 1988 | 7. februar | 3 | Dale Earnhardt | Richard Childress Racing | Chevrolet | 20 | 80,467 km (80,467 miles) |
| 1989 | 12. februar | 25 | Ken Schrader | Hendrick Motorsports | Chevrolet | 20 | 80,467 km (80,467 miles) |
| 1990 | 11. februar | 25 | Ken Schrader | Hendrick Motorsports | Chevrolet | 20 | 80,467 km (80,467 miles) |
| 1991 | 10. februar | 3 | Dale Earnhardt | Richard Childress Racing | Chevrolet | 20 | 80,467 km (80,467 miles) |
| 1992 | 9. februar | 15 | Geoff Bodine | Bud Moore Engineering | Ford | 20 | 80,467 km (80,467 miles) |
| 1993 | 7. februar | 3 | Dale Earnhardt | Richard Childress Racing | Chevrolet | 20 | 80,467 km (80,467 miles) |
| 1994 | 13. februar | 24 | Jeff Gordon | Hendrick Motorsports | Chevrolet | 20 | 80,467 km (80,467 miles) |
| 1995 | 12. februar | 3 | Dale Earnhardt | Richard Childress Racing | Chevrolet | 20 | 80,467 km (80,467 miles) |
| 1996 | 11. februar | 88 | Dale Jarrett | Robert Yates Racing | Ford | 20 | 80,467 km (80,467 miles) |
| 1997 | 9. februar | 24 | Jeff Gordon | Hendrick Motorsports | Chevrolet | 20 | 80,467 km (80,467 miles) |
| 1998 | 8. februar | 2 | Rusty Wallace | Penske Racing | Ford | 25 | 100,584 km (62,5 miles) |
| 1999 | 7. februar | 6 | Mark Martin | Roush Racing | Ford | 25 | 100,584 km (62,5 miles) |
| 2000 | 13. februar | 88 | Dale Jarrett | Robert Yates Racing | Ford | 25 | 100,584 km (62,5 miles) |
| 2001 | 11. februar | 20 | Tony Stewart | Joe Gibbs Racing | Pontiac | 70 | 175 miles (281,635 km) |
| 2002 | 10. februar | 20 | Tony Stewart | Joe Gibbs Racing | Pontiac | 70 | 175 miles (281,635 km) |
| 2003 | 8. februar | 8 | Dale Earnhardt, Jr. | Dale Earnhardt, Inc. | Chevrolet | 70 | 175 miles (281,635 km) |
| 2004 | 7. februar | 88 | Dale Jarrett | Robert Yates Racing | Ford | 70 | 175 miles (281,635 km) |
| 2005 | 12. februar | 48 | Hendrick Motorsports | Chevrolet | 70 | 175 miles (281,635 km) | |
| 2006 | 12. februar* | 11 | Denny Hamlin | Joe Gibbs Racing | Chevrolet | 72* | 180 miles (289.682 km) |
| 2007 | 10. februar | 20 | Tony Stewart | Joe Gibbs Racing | Chevrolet | 70 | 175 miles (281,635 km) |
| 2008 | 9. februar | 88 | Dale Earnhardt, Jr. | Hendrick Motorsports | Chevrolet | 70 | 175 miles (281,635 km) |
| 2009 | 7. februar | 29 | Kevin Harvick | Richard Childress Racing | Chevrolet | 78* | 313,822 km (195 miles) |
| 2010 | 6. februar | 29 | Kevin Harvick | Richard Childress Racing | Chevrolet | 76* | 190 miles (305,775 km) |
| 2011 | 12. februar | 22 | Kurt Busch | Penske Racing | Dodge | 75 | 187,5 miles (301,752 km) |
| 2012 | 18. februar | 18 | Kyle Busch | Joe Gibbs Racing | Toyota | 82* | 205 miles (329,916 km) |
| 2013 | 16. februar | 29 | Kevin Harvick | Richard Childress Racing | Chevrolet | 75 | 187,5 miles (301,752 km) |
| 2014 | 15. februar | 11 | Denny Hamlin | Joe Gibbs Racing | Toyota | 75 | 187,5 miles (301,752 km) |
| 2015 | 14. februar | 20 | Matt Kenseth | Joe Gibbs Racing | Toyota | 75 | 187,5 miles (301,752 km) |
| 2016 | 13. februar | 20 | Denny Hamlin | Joe Gibbs Racing | Toyota | 79* | 197,5 miles (317,845 km) |
| 2017 | 19. februar* | 22 | Joey Logano | Team Penske | Ford | 75 | 187,5 miles (301,752 km) |
| 2018 | 11. februar | 2 | Team Penske | Ford | 75 | 187,5 miles (301,752 km) |
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Advance Auto Parts Clash?
A: Advance Auto Parts Clash er et årligt udstillingsløb i NASCAR Cup Series, der afholdes på Daytona International Speedway i februar, weekenden før Daytona 500.
Sp: Hvad hed løbet oprindeligt?
A: Løbet blev oprindeligt kaldt Busch Clash.
Spørgsmål: Hvor lang var det oprindelige løb?
A: Det oprindelige løb var en 50-mile "all out sprint".
Spørgsmål: Hvordan er løbets nuværende format opbygget?
A: Løbet består af to segmenter, der starter med et segment på 25 omgange efterfulgt af et sidste segment på 50 omgange.
Spørgsmål: Hvad er formålet med løbet?
A: Løbet giver ingen point til vinderen, men en stor præmie, som skal tilskynde til en kørselsstil, der ikke ses i løb i den almindelige sæson.
Spørgsmål: Er det almindeligt med store styrt i Advance Auto Parts Clash?
A: Store styrt i Advance Auto Parts Clash er ualmindelige på grund af de mindre felter.
Spørgsmål: Hvad er det hurtigste sanktionerede løb i NASCAR's historie, og hvem vandt det?
A: Løbet i 1987, der blev vundet af Bill Elliott, blev gennemført med en gennemsnitshastighed på 318,492 km/t (197,902 miles i timen) og er det hurtigste sanktionerede løb i NASCAR's historie (selv om det ikke var et løb, der gav point).
Søge