Xenolit - hvad er det? Definition, typer og betydning i magmatiske bjergarter
Lær hvad xenolitter er — typer, dannelse og deres betydning for forståelsen af magmatiske bjergarter og Jordens kappe.
En xenolit (fremmed sten) er et klippefragment, som en anden sten omslutter.
Det sker mest i magmatiske bjergarter, når magma er flydende nok til at flyde rundt om mere faste bjergarter. Xenolitter kan være dækket i kanten af et magmakammer, revet løs fra væggene i en lavastrøm eller samlet op langs jorden af flydende lava på Jordens overflade. En xenokryst er en individuel fremmed krystal, der er inkluderet i et magmatisk legeme. Eksempler på xenokryster er kvartskrystaller i lava med lavt silicaindhold og diamanter i kimberlitdiatremer.
Selv om udtrykket xenolit oftest forbindes med magmatiske indeslutninger, kan en bred definition også omfatte klippefragmenter, der er blevet indkapslet i sedimentære bjergarter. Xenolitter findes undertiden i meteoritter.
Xenolitter og xenokrysterne giver vigtig information om sammensætningen af den ellers utilgængelige kappe. Basalter, kimberlitter, lamproitter og lamprofyre, som stammer fra den øvre kappe, indeholder ofte fragmenter og krystaller, som antages at være en del af den nedre kappes mineralogi.
Dannelse og almindelige typer
Xenolitter dannes, når et magmatisk legeme samler stykker af de omkringliggende faste bjergarter under opstigning eller ophobning i et magmakammer. Der er flere almindelige typer:
- Kappe-xenolitter (fx peridotit, lherzolit): Fragmenter af den øvre kappe, ofte rig på olivin, pyroxen og spinel eller granat.
- Skorpe-xenolitter (fx granulit, gnejs, gabbro): Stykker af kontinentalskorpen eller oceanisk skorpe.
- Xenokryster: Enkelte fremmede krystaller som fx kvartskorn i mafiske lavaer eller diamanter i kimberlitter.
- Ekstreme tilfælde: Xenolitter i meteoritter eller inklusioner i sedimentære lag, hvor fragmenterne indkapsles ved aflejring eller konkrescering.
Hvad fortæller xenolitter os?
Xenolitter er vigtige geologiske “vinduer” til dybere dele af Jorden, fordi de kan bære mineraler og teksturer, som ikke findes i de overfladiske bjergarter. De kan bruges til at:
- Bestemme sammensætningen af den øvre kappe og dybere skorpe (mineralogi, kemisk sammensætning).
- Estimatere tryk og temperatur ved hjælp af termobarometriske metoder — dermed få viden om dybden og de fysiske forhold, hvor fragmentet dannedes.
- Identificere processer som partiell smeltning, metasomatose (kappe- eller skorpeforandring ved kemisk væske/ smelteinteraktion) og assimilation af værtsbergarten.
- Levere ældningsdata via radiometrisk datering af mineraler i xenolitter, hvilket kan belyse geologisk historie længere nede i skorpen eller i kappen.
Hvordan genkendes xenolitter i marken og laboratoriet?
Nogle kendetegn ved xenolitter er:
- Skarp eller konveks kontakt til værtsmagmen, ofte med en chilled margin (hurtig afkølet kant) hvis fragmentet var koldt ved inkorporation.
- Mineralsammensætning og teksturer, der adskiller sig markant fra værtens mineralogi.
- Reaktionszoner eller skorpe omkring xenolitten, hvor smelte og vært har reageret — fx dannelse af nye mineraler eller smelteresidualer.
- Ved mikroskopi: ukeramiske teksturer, inklusioner, mineralzonering og forskellige krystallisationsaldre mellem xenolitten og værtsmagmen.
Betydning for ressourcer og økonomi
Nogle xenolitter og xenokryster har stor økonomisk betydning. Et kendt eksempel er diamanter i kimberlitter: disse diamanter er egentlig xenokryster fra dyb kappen og bringes til overfladen med kimberlitsmeltninger. Studiet af kappe-xenolitter hjælper også i efterforskning efter mineralforekomster, da de kan afsløre forekomst af bestemte mineraler og smelteprocesser, som koncentrerer værdifulde elementer.
Begrænsninger og fortolkninger
Fortolkningen af xenolitter kræver omtanke: fragmenter kan være partielt smeltede eller kemisk modificerede under transport, så de repræsenterer ikke altid uforstyrret “prøve” af dybden. Desuden kan xenolitter være af forskellig oprindelse (skorpe, kappe, fjern kilde via genvinding) og derfor kræve kombineret petrologisk, geokemisk og geokronologisk analyse.
Opsummering
Xenolitter og xenokryster er nøgleemner i petrologi, fordi de direkte bringer materiale fra dybere jordlag op i de magmatiske bjergarter, vi kan studere. Gennem mineralogi, kemisk analyse og datering kan de give vigtige oplysninger om Jordens kappe og nedre skorpe, om dannelsesforhold og om geologiske processer, som ellers er svære at observere direkte.
Gabbroisk xenolit i en granit; den østlige Sierra Nevada, Rock Creek Canyon, Californien.
Peridotit (grøn) xenolit i en (mørk) vulkanisk bombe fra Vulkan-Eifel, Tyskland. En euromønt til brug for skalaen
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en xenolit?
A: En xenolit er et klippefragment, der er omgivet af en anden klippe.
Q: I hvilken type bjergart forekommer xenolit oftest?
A: Xenolit forekommer oftest i magmatiske bjergarter.
Q: Hvordan dannes xenolit i magmatiske bjergarter?
A: Xenolit dannes i magmatiske bjergarter, når magma er flydende nok til at flyde rundt om mere faste bjergarter.
Q: Hvor kan man finde xenolit i magmatiske bjergarter?
A: Xenolit kan findes i kanterne af et magmakammer, revet løs fra væggene i en lavastrøm eller samlet op langs jorden af flydende lava på jordens overflade.
Q: Hvad er en xenokryst?
A: En xenokryst er en individuel fremmed krystal, der er inkluderet i et vulkansk legeme.
Q: Hvad er eksemplerne på xenokrystaller?
A: Eksempler på xenokrystaller er kvartskrystaller i lava med lavt siliciumindhold og diamanter i kimberlitdiatrem.
Q: Hvad giver tilstedeværelsen af xenolit og xenokryst?
A: Tilstedeværelsen af xenolit og xenokryst giver vigtige oplysninger om sammensætningen af den ellers utilgængelige kappe.
Søge