Venus af Willendorf – palæolitisk kvindefigur og frugtbarhedssymbol

Venus af Willendorf: palæolitisk kvindefigur fra 24.000–22.000 f.Kr., symbol på frugtbarhed, køn, kultur og arkæologisk mysterium.

Venus af Willendorf, også kaldet kvinden af Willendorf, er en 11,1 cm høj statuette af en kvindefigur, fundet i 1908 af arkæologen Josef Szombathy på et palæolitisk sted i nærheden af Willendorf. Willendorf er en landsby i Niederösterreich i nærheden af byen Krems. Statuetten er udskåret i en slags kalksten, som ikke kendes fra det lokale område, og den er farvet med rød okker. Fundet blev gjort i et boplads- og gravlag, der har givet arkæologerne mulighed for at sætte statuetten i en bredere kulturel sammenhæng.

Opdagelse, datering og kulturhistorisk ramme

En undersøgelse fra 1990 har dateret figurens fremstilling til cirka 24.000–22.000 f.Kr., hvilket placerer den i den sene del af den øvre palæolitikum (Gravettien). Der findes dog løbende diskussioner om præcise dateringer, og ældre som nyere metoder kan give små forskelle i alder. Uanset præcis datering regnes Venus af Willendorf som et af de mest karakteristiske og tidligt daterede eksempler på europæisk palæolitisk billedfremstilling.

Materiale, form og detaljer

Statuetten er hugget i oolitisk eller finkornet kalksten (en type, der ikke findes umiddelbart ved Willendorf) og har været farvet med rød okker. Overfladen bærer spor af værktøjsspor, som tyder på, at den er skåret med hårdere stenredskaber. Den kan ikke stå op af egen kraft, fordi fødderne er korte og aflange; det har ført til spekulationer om, at den var designet til at blive holdt i hånden eller båret som et personligt objekt.

Detaljerne omfatter fremhævede bryster, en fremtrædende opsvulmet mave, brede hofter og store balder. Armene er små og ligger tvær over brysterne, og ansigtet er uden tydelige træk. Hovedet er dækket af et mønster af riller eller spiraler, som kan tolkes som fletninger, en hårpragt, en form for hovedbeklædning eller et rituelt mønster.

Fortolkninger og betydning

Venus af Willendorf er ikke et realistisk portræt, men snarere en idealisering eller symbolsk fremstilling af kvindekroppen. De fremhævede køns- og frugtbarhedstræk — bryster, mave og kønsregion — har traditionelt ført til tolkningen som et frugtbarhedssymbol eller en form for moder- eller jordgudinde. Den røde okker er ofte blevet forbundet med liv, blod og ritualer, hvilket understøtter denne læsning.

Samtidig findes der adskillige alternative fortolkninger:

• At figuren er et symbol på sundhed, overflod eller social status i et jæger-samler-samfund.
• Catherine McCoid og LeRoy McDermott har foreslået, at sådanne figurer kan være selvportrætter udført af kvinder, set fra et oppefra-perspektiv, hvor proportionerne fremstår korrekte for en kvinde, der ser ned på sin egen krop.
• Nogle forskere ser dem som didaktiske eller amuletter, fx forbundet med graviditet, fødsel eller beskytter over for dødelig fare.

Tilnavnet "Venus" — en ironisk reference til den romerske kærlighedsgudinde — har vakt kritik, idet det pålægger figurene moderne og klassiske forestillinger om skønhed og køn. Som Christopher Witcombe har bemærket, kan den tidlige betegnelse "Venus" have bekræftet samtidige antagelser om dét primitive, kvinder og smag [1]. Derfor er der løbende faglig debat om, hvorvidt betegnelsen er passende eller misvisende.

Venusfigurer i bredere sammenhæng

Siden fundet af Venus af Willendorf er der gjort mange lignende fund spredt over store dele af Europa, og disse genstande omtales samlet som Venusfigurer. De deler ofte fælles træk: en relativt lille overkrop, overdrevent fremhævede bryster, store lår og balder, en fremtrædende mave og korte ben med små fødder. Over 200 lignende figurer og fragmenter kendes i dag, hvilket viser, at denne ikonografi var udbredt i dele af det palæolitiske Europa.

Udstilling og forskning

Venus af Willendorf er en del af samlingen i Naturhistorisches Museum i Wien [2], hvor den regnes for et af museets mest berømte verdensarvsgenstande. Forskning i figurens materiale, fremstillingsmetoder og kontekst fortsætter; nye analyser af pigmenter, mikroskopiske overfladespor og sammenligninger med andre fund giver løbende nye nuancer i forståelsen af dens funktion og betydning.

På trods af årtiers forskning forbliver mange aspekter uklare: hvem præcist lavede figuren, i hvilke ritualer den indgik, og hvilken betydning den havde for dens samtidige. Netop denne usikkerhed har gjort Venus af Willendorf til et centralt og fascinerende objekt i studiet af forhistorisk kunst og kønsforestillinger.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er Venus af Willendorf?

Spørgsmål: Hvor blev den fundet?

Spørgsmål: Hvilket materiale er den lavet af?

Spørgsmål: Hvornår tror forskerne, at den blev lavet?

Spørgsmål: Ligner den en rigtig kvinde?

Søg efter bogstav