Ursa Minor (Lille Bjørn): Stjernebillede, Polaris og nordhimlens historie

Opdag Ursa Minor (Lille Bjørn): historien om nordhimlen, Polaris (Nordstjernen), stjernebilledets betydning og præcessionens påvirkning af himmelens nordpol.

Ursa Minor er et stjernebillede på den nordlige himmel. Det kaldes ofte den lille bjørn eller den lille vugge. Ligesom det beslægtede stjernebillede Ursa Major, eller Den Store Bjørn eller Den Store Dipper, ser det ud til at have et langt håndtag, der fører til en kop eller en grydeske. Enden af håndtaget er Nordstjernen, kaldet Polaris.

Den gamle astronom Ptolemæus inkluderede Ursa Minor i sin liste over 48 stjernebilleder. Det er nu et af de 88 moderne stjernebilleder. Ursa Minor er speciel, fordi den omfatter den nordlige himmelpol. Dette vil dog ændre sig om flere hundrede år, fordi Jorden vil ændre retning på sin akse. Denne bevægelse kaldes præcession

Stjerner og asterisme

Den mest kendte del af Ursa Minor er asterismen ofte kaldet "Lille Dipper" eller "Lille Skje" — håndtaget med koppen i enden. De vigtigste stjerner er:

• Polaris (α UMi) — den klareste stjerne i Ursa Minor og nær den nordlige himmelpol. Polaris er et tredobbelt stjernesystem; hovedkomponenten er en overklasse-F-stjerne, og den opfører sig også som en lavamplitude Cepheide (variabel stjerne). Polaris har en tydelig betydning for navigation, fordi dens højde over horisonten omtrent svarer til observatørens breddegrad.
• Kochab (β UMi) — en af "skålets" kantstjerner, synlig med en middel klarhed (magnitude omkring 2). Kochab sammen med Pherkad kaldes undertiden "vagterne ved polen", fordi de ligger tæt på himmelpolens kreds gennem historien.
• Pherkad (γ UMi) — en anden markant stjerne i koppen, sammen med Kochab hjælper den til at definere asterismens form.
• Derudover findes svagere stjerner som δ (Yildun), ε og flere andre, som udgør resten af konstellationen og gør formen af "lille skje" lettere at genkende.

Historie, myter og navne

Ursa Minor optræder i mange kulturers stjernehimle. I græsk mytologi forbindes den ofte med myten om Callisto og hendes søn Arcas, hvor stjernerne i Ursa Major og Ursa Minor relaterer til bjørnefigurene. Andre kulturer har tolket samme samling af stjerner som en vugge, en færge, en hånd eller forskellige dyr og redskaber. Navnene Kochab og Pherkad stammer fra arabiske traditioner.

Navigation og praktisk brug

Polaris har i århundreder været et centralt hjælpemiddel for navigatører: den viser nærmest altid retning mod geografisk nord og kan bruges til at bestemme breddegraden, fordi dens højde over horisonten omtrent svarer til observatørens latitud. En klassisk metode til at finde Polaris er at bruge "pointer-stjernerne" i Ursa Major (Dubhe og Merak) og trække en lige linje fra dem mod nord — linjen peger direkte mod Polaris.

Synlighed og bevægelse

Ursa Minor ligger på den nordlige himmelhalvdel og er synlig hele året (circumpolart) for størstedelen af den nordlige halvkugle. Fra meget sydlige breddegrader kan konstellationen dog være svær eller umulig at se.

På lange tidsskalaer ændrer placeringen af himlens akse sig på grund af præcessionen, en cyklus på ca. 26.000 år. Det betyder, at den stjerne, der ligger tættest på den nordlige himmelpol, skifter over tid. I dag er Polaris den mest kendte nordstjerne, men i fremtiden vil andre stjerner — for eksempel Vega — komme tættere på polpunktet.

Moderne observation

Ursa Minor er ikke et spektakulært stjernebillede med mange lyse dybe-himmel-objekter, men det er praktisk og let genkendeligt. Polaris som en variabel og flerkomponentstjerne er af interesse for både amatører og professionelle, og stjernebilledets rolle i navigation og kulturhistorie gør det til et af de mest betydningsfulde og genkendelige på nordhimlen.

Særlige funktioner

Stjerner

Ursa Minor kaldes ofte den lille vipstjerne, fordi dens syv klareste stjerner ser ud til at have form som en vipstjerne (en ske eller en skovl). Stjernen for enden af bægerets skaft er Polaris, Nordstjernen.

Polaris er den klareste stjerne i stjernebilledet. Det er en "gul-hvid" superkæmpe, der lyser med en tilsyneladende styrke på 2,02. Den tilhører en usædvanlig klasse af stjerner kaldet cepheidvariable. Polaris' lysstyrke kan ændre sig. Den næstklareste stjerne er β UMi (Kochab). Det er en 2,08 orange kæmpestjerne med en lysstyrke på 2,08.

De fire stjerner i "skålen" i den lille tallerken er meget nyttige for stjerneobservatører. De er af anden, tredje, fjerde og femte størrelsesgrad. Disse stjerner er en nem guide til at finde ud af, hvilke stjerner der er synlige i hvilken størrelsesorden. Det er nyttigt for folk, der bor i byer, hvor lyset kan gøre svage stjerner svære at se. Det er også en måde at teste dit syn på.

Navngivne stjerner

EgentligNavn	BayerBetegnelse	ApparentMagnitude	Afstand (LY)
Polaris (Nordstjernen)	α UMi	2.02	430
Kochab	β UMi	2.07	126
Pherkad	γ UMi	3.00	480
Yildun	δ UMi	4.85	185
Ahfa al Farkadain	ζ UMi	4.32	376
Anwar al Farkadain	η UMi	4.95	97

Objekter på den dybe himmel

Der er en dværggalakse i området omkring stjernebilledet. Den kaldes Ursa Minor Dwarf.

en øse eller en grydeske

Historie og mytologi

Tegninger af Ursa Minor viser den ofte som en lille bjørn med en usædvanlig lang hale. I nogle historier er halen så lang, fordi bjørneungen blev holdt fast i halen og drejet rundt om stangen.

Den græske mytologi forbandt Ursa Minor og Ursa Major med historien om Callisto og Arcas. En ældre version af historien har dog Boötes i stedet for Arcas. I den historie var Ursa Minor en hund. Denne tidligere tradition forklarer både hestens længde og et ældre navn for Polaris. Nordstjernen blev tidligere kaldt Cynosura, som betyder hundens hale.

I en anden historie fra den tidlige græske mytologi var de syv stjerner i den lille vugge syv søstre. De var Atlas' døtre, Hesperiderne. De var en del af en historie med de nærliggende stjernebilleder Boötes, Ursa Major og Draco.

Stjernebillederne Ursa Minor og Ursa Major

Søg efter bogstav