Den første transkontinentale jernbane i USA: historie og betydning

Historien om USA's første transkontinentale jernbane: fra Pacific Railroad Act 1862 og Lincoln til mødet ved Promontory Summit 1869 — betydning for rejsetid, økonomi og immigranters indsats.

Den transkontinentale jernbane var en jernbane, der blev bygget tværs gennem USA. Byggeriet af den begyndte, da Abraham Lincoln underskrev Pacific Railroad Act of 1862 som lov i 1862. En stor del af den blev bygget af Central Pacific Railroad, der byggede østpå fra Sacramento i Californien, og Union Pacific Railroad, der byggede vestpå fra Omaha i Nebraska. De to jernbaner mødtes ved Promontory Summit i Utah den 10. maj 1869. En stor del af den blev bygget af folk, der kom til USA fra Kina og Irland. Det reducerede tiden til at rejse tværs gennem USA fra måneder til uger og senere dage. Da den blev færdiggjort, var den en af de længste jernbaner i verden.

Baggrund og finansiering

Pacific Railroad Act fra 1862 gav føderal støtte i form af store jord- og lånekompensationer til jernbaneselskaberne for at stimulere opbygningen af en transkontinental forbindelse. Projektet blev set som strategisk vigtigt efter den amerikanske borgerkrig: det skulle binde landet sammen økonomisk og politisk, fremme bosættelse i vesten og gøre militær og postale forbindelser hurtigere og mere pålidelige.

Bygning og arbejdskraft

Central Pacific og Union Pacific arbejdede i hver sin retning og mødtes på midten. Central Pacific måtte forcere Sierra Nevada-bjergene, hvor arbejderne sprængte sig vej gennem hårdt granit og byggede tunneler, broer og snehuse til at beskytte sporet om vinteren. Union Pacific rykkede vestpå gennem prærien og de store floddale og kæmpede med lange, ensformige strækninger og logistik. Begge selskaber anvendte blandede arbejdsstyrker: Union Pacific brugte mange irske immigranter og civile krigsveteraner, mens Central Pacific ansattes store antal kinesiske immigranter — i alt var der titusinder arbejdere på projektet, hvoraf de kinesiske arbejdere gjorde en væsentlig del af det farligste arbejde.

Arbejdet var hårdt og farligt: udbredt brug af sortkrudt og nitroglycerin til sprængninger, alvorlige vejrforhold, sygdom og dårlig logistik medførte mange dødsfald og skader. Byggeriet førte også til anlæg af mindre industrisamfund langs ruten og et stort forbrug af materialer som skinner, sveller og kul.

Færdiggørelsen — Promontory Summit og det "gyldne søm"

Den officielle færdiggørelse fandt sted den 10. maj 1869 ved Promontory Summit i Utah, hvor repræsentanter for de to selskaber mødtes. Ceremonien inkluderede slåningen af det såkaldte Golden Spike (det gyldne søm), som symbolsk forbandt de to skinneender. Hændelsen blev et kraftfuldt symbol på national enhed og teknologisk fremskridt.

Betydning og konsekvenser

• Transport og økonomi: Rejsetiden tværs gennem landet blev dramatisk forkortet, hvilket lettede varetransport, handel og migration. Økonomiske forbindelser mellem øst og vest blev stærkere, og landbrugs- samt råvareprodukter kunne lettere nå nye markeder.
• Bebyggelse og udvikling: Jernbanen fremmede bosættelse af de vestlige territorier, oprettelsen af byer langs ruten og en hurtigere udnyttelse af naturressourcer.
• Indfødte befolkninger: Udbygningen førte til øget pres på oprindelige folk i Vestens områder, tab af jagtområder, øgede konflikter og tvungen flytning i mange tilfælde.
• Teknologisk og organisatorisk indflydelse: Jernbanedrift krævede standardisering af tid og skemaer — dette var en af de drivende kræfter bag indførelsen af standardiserede tidszoner i USA i 1883. Projektet viste også behovet for store infrastrukturprojekter kombineret med statslig støtte og private investeringer.
• Korrupte forretningsmetoder: Projektet førte til store profitter men også til politisk korruption og spekulation, bl.a. skandaler som Credit Mobilier, som afslørede misbrug af kontrakter og statsstøtte.

Eftermæle

Den første transkontinentale jernbane blev grundlaget for et omfattende landdækkende jernbanenet, der senere blev udbygget og moderniseret. Selvom ruter og teknikker er ændret gennem tiden, står afslutningen i 1869 som et vigtigt vendepunkt i amerikansk historie: et symbol på industriel kapacitet, national sammenhængskraft og de komplekse sociale konsekvenser af hurtig teknologisk og geografisk udvidelse.

Søg efter bogstav