Sværge eller Sværge: Definition, betydning og eksempler
Få klar besked om "sværge" vs. "sværge" — definition, betydning, staveregler og eksempler, så du bruger ordene korrekt i skrift og tale.
Sværge eller Sværge kan henvise til:
Definition
- At afgive ed eller løfte: at aflægge en højtidelig erklæring om, at noget er sandt, eller om at man vil handle på en bestemt måde (fx i retten eller ved en ceremoni).
- At bande eller sværge (uformelt): at udtrykke stærke følelser med ord, fx sige at noget helt bestemt er sandt ("Jeg sværger, det var ikke mig") eller bruge kraftige udsagnsord og bandeord.
Bøjning (kort)
- Infinitiv: at sværge
- Præsens: sværger
- Præteritum: svor
- Perfektum participium: svoret (fx "han har svoret")
Eksempler
- Juridisk/ceremonielt: "Vidnet sværgede at sige sandheden." / "Han svor en ed ved sin hånd."
- Hverdagssprog (påstand): "Jeg sværger, jeg så ham gå ind i bygningen."
- Bandeord/agtigt: "Han sværgede og rasede over aflysningen."
- Vending: "At sværge ved noget" betyder at sætte sin fulde tillid til eller kraftigt understrege noget (fx "Jeg sværger ved min familie, det er sandt").
Synonymer og modsætninger
- Synonymer (afhængig af betydning): aflægge ed, love, forsikre (formelt); bande, forbander (uformelt, stærkt sprog)
- Modsætninger: benægte, nægte (hvis man ikke sværger eller lover noget)
Brug og register
- I formelle sammenhænge (fx i retten eller ved officielle ceremonier) bruges sværge om en juridisk eller højtidelig handling.
- I daglig tale bruges sværge ofte mere løst som en stærk påstand ("jeg sværger") og kan være uformelt eller endda uhøfligt, hvis det kombineres med bandeord.
Faste vendinger
- "At sværge en ed" — afgive en officiel ed eller løfte.
- "At sværge ved noget" — udtrykke stærk tro eller tillid til noget.
- "Jeg sværger!" — almindelig, uformel måde at understrege, at noget er sandt.
Fejl og råd
- Undgå at bruge stærke sværgsmål eller bandeord i formelle sammenhænge — i retten, i officielle dokumenter eller ved præsentationer er en afdæmpet formulering bedre.
- Vær opmærksom på, at "jeg sværger" i uformelle situationer kan virke dramatisk eller utroværdigt, hvis det bruges for ofte.
Kort etymologi
Ordet stammer fra oldnordiske og germanske rødder, beslægtet med tilsvarende verber i andre nordiske sprog og i tysk (schwören). Betydningen har bevaret både den formelle side (aflægge ed) og den uformelle side (at bande eller understrege noget stærkt).
Søge