Kuglestød er en disciplin inden for atletiksport, hvor målet er at sende en tung kugle så langt som muligt ved at "putte" den — altså skubbe den fra nakken med én hånd i stedet for at kaste. Kuglen holdes tæt ved halsen/under hagen og skubbes eksplosivt ud i sektoren. Kuglestød har været en del af de moderne olympiske lege for mænd siden 1896; kvinder konkurrerer olympisk i kuglestød siden 1948.

Vægte og udstyr

Kuglens vægt varierer efter køn og aldersklasse. Almindelige vægte i konkurrence er:

  • Senior mænd: 7,26 kg (16 pund)
  • Senior kvinder: 4,00 kg (ca. 8,8 pund)
  • Junior- og ungdomsklasser: normalt 6 kg, 5 kg eller 3–4 kg afhængigt af alder og regelsæt

Kugler fremstilles i stål, bronze eller andre metaller, og overfladen kan være glat eller let rillede. Konkurrenceringen er en cirkel med en diameter på 2,135 meter, og forenden af cirklen har en stopplanke (toe-board). Afstanden måles fra indersiden af cirklens kant til det nærmeste aftryk i landingsområdet.

Teknik

Der findes to hovedteknikker i moderne kuglestød:

  • Glide: atleten starter med ryggen mod sektoren, glider hen over cirklen og afslutter med et skub.
  • Rotation (spin): atleten roterer i cirklen som i diskoskast og frigiver kuglen i et roterende skub. Rotationsteknikken giver ofte større hastighed og rækkevidde, men kræver mere balance og timing.

Uanset teknik gælder grundprincipperne: kraftig ben- og hofteaksion, eksplosiv udstrækning af armen og korrekt placering af kuglen mod halsen. Kuglen må kun berøres med én hånd ved afsendelse.

Regler og konkurrenceformat

  • Cirklen har 2,135 m i diameter, og sektoren er typisk 34,92° bred.
  • Afsenderen må ikke træde over cirklens kant eller over stopplanken, før kuglen har ramt jorden; det betragtes som fejl (foul).
  • Kuglen skal lander inde i den markerede sektor for at forsøget er gyldigt.
  • I de fleste stævner får hver deltager tre indledende forsøg; i finaler får de bedste deltagere normalt yderligere tre forsøg (i alt seks) — præcis format kan variere efter stævnet.
  • Ved måling bruges det nærmeste aftryk i landingsområdet, og resultat angives i meter.
  • Hjælpemidler som handsker eller andre genstande, der giver urimelig fordel ved greb, er som regel forbudt eller regulerede; atleter bruger ofte tape, rappelling eller særlige svedmidler efter gældende regler.

Historie

Kuglestød har rødder i oldtidens og middelalderlige kastekonkurrencer (fx sten- og kuglekast), og sporten udviklede sig i moderne form i 1800-tallet, blandt andet i de britiske højlandsspillene og militære træningsøvelser. Moderne internationale konkurrencer voksede frem i slutningen af 1800-tallet, og kuglestød blev en fast del af atletikkonkurrencer og OL fra 1896 (mænd). Kvinder fik egen olympisk disciplin i 1948.

Sikkerhed og træning

  • Opvarmning er vigtig: fokus på skuldre, hofter, ben og core-muskulatur.
  • Tekniktræning med lettere kugler hjælper med bevægelsesmønster og timing.
  • Sikkerhedsforanstaltninger: sørg for, at sektoren er fri for folk, og brug egnede underlag og net under træning i lukkede områder.
  • Kraft-, sprint- og plyometrisk træning styrker de muskler, der bruges i stød.

Ofte stillede misforståelser

  • Kuglestød er ikke kun en udendørs disciplin — mange konkurrencer afholdes indendørs, især i vinterhalvåret.
  • Man må ikke "kaste" kuglen som i et almindeligt kast; teknisk korrekt udførsel er et skub fra halsen/under hagen med én hånd.
  • Kuglestød handler ikke om at bære handsker; ekstraudstyr, der giver urimelig fordel, er reguleret.

Kuglestød kombinerer styrke, teknik, balance og timing og er en central og velrespekteret disciplin i atletik både nationalt og internationalt.