Romersk borger
Klientstatens borgere og Roms allierede (socii) kunne få en begrænset form for romersk statsborgerskab som f.eks. den latinske ret. Sådanne borgere kunne ikke stemme eller blive valgt ved romerske valg. Slaver blev betragtet som ejendom og manglede juridisk personlighed. Med tiden fik de nogle få beskyttelser i henhold til romersk lov.De rettigheder, som de enkelte borgere i Rom havde, varierede med tiden, alt efter deres oprindelsessted og deres tjeneste for staten. De varierede også under romersk ret alt efter den enkelte persons klassificering i staten. Forskellige juridiske klasser blev defineret ved de forskellige kombinationer af juridiske rettigheder, som hver klasse nød godt af. De mulige rettigheder, der var til rådighed for de borgere, som den romerske lov omhandlede, var dog følgende:
Togaen var den karakteristiske beklædning for den romerske mandlige borger, og statuer af kejsere (her Antoninus Pius) viser dem ofte sammenklædte (togatus). Ius suffragiorum: Retten til at stemme i de romerske forsamlinger.
Ius gentium: århundrede f.Kr., den juridiske anerkendelse af det voksende internationale omfang af romerske anliggender og behovet for, at romersk lov skal håndtere situationer mellem romerske borgere og udenlandske personer. Ius gentium var derfor en romersk juridisk kodificering af tidens bredt accepterede internationale ret og var baseret på de græske bystaters og andre søfartsstyrkers højt udviklede handelsret[4] De rettigheder, som ius gentium gav, blev anset for at være gældende for alle personer; det er således et begreb om menneskerettigheder snarere end rettigheder knyttet til statsborgerskab. Ius conubii: Retten til at indgå et lovligt ægteskab med en romersk statsborger i henhold til romerske principper,[5] til at have paterfamilias' juridiske rettigheder over familien, og til at børn af et sådant ægteskab blev regnet som romerske borgere. Ius migrationis: Retten til at bevare sit statsborgerskabsniveau ved flytning til en polis med tilsvarende status. Medlemmer af cives Romani (se nedenfor) bevarede f.eks. deres fulde civitas, når de flyttede til en romersk koloni med fulde rettigheder i henhold til loven: en colonia civium Romanorum. Latinerne havde også denne ret og bevarede deres ius Latii, hvis de flyttede til en anden latinsk stat eller latinsk koloni (Latina colonia). Denne ret bevarede ikke ens niveau af statsborgerskab, hvis man flyttede til en koloni med lavere juridisk status; fuldgyldige romerske borgere, der flyttede til en latinsk koloni, blev reduceret til niveauet ius Latii, og en sådan flytning og reduktion af status skulle være en frivillig handling. Retten til immunitet fra visse skatter og andre juridiske forpligtelser, især lokale regler og bestemmelser[6] Retten til at sagsøge ved domstolene og retten til at blive sagsøgt. Retten til at få en retssag (at møde op for en behørig domstol og forsvare sig selv). auxilia og opnåede statsborgerskab gennem tjeneste.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvilke rettigheder havde borgerne i det gamle Rom?
A: Borgere i det gamle Rom havde forskellige juridiske rettigheder, herunder retten til at stemme i romerske forsamlinger (ius suffragiorum), retten til at indgå et lovligt ægteskab med en romersk borger i henhold til romerske principper (ius conubii), retten til at bevare sit statsborgerskab ved flytning (ius migrationis) og immunitet fra visse skatter og andre juridiske forpligtelser (immunitetsret). De havde også ret til at anlægge sag ved domstolene, ret til at blive stillet for en passende domstol og ret til at forsvare sig selv.
Spørgsmål: Hvordan varierede disse rettigheder over tid?
A: De rettigheder, som de enkelte borgere i Rom havde, varierede med tiden alt efter deres oprindelsessted og deres tjeneste for staten. De varierede også i henhold til romersk ret alt efter den enkeltes placering i staten. Forskellige juridiske klasser blev defineret ved forskellige kombinationer af juridiske rettigheder, som hver klasse havde.
Spørgsmål: Hvem var ikke berettiget til statsborgerskab i det gamle Rom?
Svar: Slaver var ikke berettiget til statsborgerskab i det gamle Rom, da de i henhold til romersk ret blev betragtet som ejendom og ikke som personer. Klientstatsborgere og allierede (socii) kunne få begrænsede former for romersk statsborgerskab som f.eks. latinsk ret, men de kunne ikke stemme eller blive valgt ved romerske valg.
Spørgsmål: Hvad er ius gentium?
A: Ius gentium er et begreb, der blev udviklet i det 3. århundrede f.Kr. og som anerkendte det internationale omfang af romerske anliggender og behovet for romersk lov i situationer mellem romere og fremmede personer. Det var baseret på højtudviklede handelslove fra græske bystater og andre søfartsstyrker og gav menneskerettigheder i stedet for kun at tilknytte personer med statsborgerskabsstatus.
Spørgsmål: Hvilken beklædning var karakteristisk for rige mandlige borgere?
Svar: Rige mandlige borgere bar en beklædningsgenstand kaldet "toga", som var karakteristisk for dem på den tid. Statuer, der forestiller kejsere, viser dem ofte iført denne beklædning - kendt som "togatus".
Spørgsmål: Hvad er ius Latii?
A: Ius Latii er en form for begrænset romersk statsborgerskab, der blev tildelt af klientstater eller allierede (socii), som fik det i stedet for fuld statsborgerskabsstatus. De, der flyttede fra fuld borgerstatus til denne form, ville miste deres oprindelige niveau, hvis de flyttede ind i en koloni med mindre juridisk status end før; men hvis de flyttede ind i en anden latinsk stat eller latinsk koloni, ville deres ius Latii forblive intakt.
