Popol Vuh: Tysk krautrock-band grundlagt af Florian Fricke (1970)

Popol Vuh — tysk krautrock-ikon grundlagt af Florian Fricke i 1970. Eksperimentel, ambient og spirituel lyd inspireret af maya-mytologi. Læs om bandets historie og nøglemedlemmer.

Popol Vuh var et tysk krautrock-band, der blev grundlagt af pianisten og keyboardspilleren Florian Fricke i 1970 sammen med Holger Trulzsch (slagtøj) og Frank Fiedler (elektronik).

Andre vigtige medlemmer i de næste to årtier var Daniel Fichelscher og Robert Eliscu. Bandet tog sit navn fra Popol Vuh, et manuskript, der indeholder mytologien fra det postklassiske Quiché Maya-kongedømme i Guatemalas højland.

Stil og musikalsk udvikling

Popol Vuh begyndte som et af krautrock-scenenes mere eksperimenterende projekter med stor brug af elektronik og synthesizere på de tidlige plader. Efterhånden flyttede Florian Fricke bandets udtryk i en mere organisk og spirituel retning: piano, akustisk guitar, fløjte og præventiv perkussion blev centralt, ofte kombineret med minimalistiske melodier og et meditativt, næsten liturgisk udtryk. Bandets musik rører ved elementer fra vestlig klassisk, folkemusik, religiøse og østlige inspirationer samt ambient- og verdensmusik.

Samarbejder med film og Werner Herzog

Popol Vuh er også kendt for sit tætte samarbejde med filmregissøren Werner Herzog. Bandets stemningsfulde og ofte mystiske kompositioner blev brugt i flere af Herzogs film, hvor de bidrog med en markant, atmosfærisk lydflade, der forstærkede filmens visuelle og tematiske lag. Denne forbindelse har været med til at udbrede bandets ry langt ud over krautrock-miljøet.

Vigtige medlemmer

• Florian Fricke – grundlægger, pianist og kompositionernes omdrejningspunkt.
• Holger Trulzsch – percussion og slagværk; med fra starten.
• Frank Fiedler – elektroniske lyde og studieteknik i bandets tidlige fase.
• Daniel Fichelscher – guitar og trommer; en central medspiller i mange af bandets mest kendte perioder.
• Robert Eliscu – fløjte mv., bidrog til det akustiske, næsten folkelige udtryk.
• Derudover medvirkede vokalister og gæstemusikere, f.eks. Djong Yun på nogle af de vigtigste indspilninger.

Udvalgte udgivelser og perioder

• Affenstunde (1970) – et af de tidlige albums med markante elektroniske eksperimenter.
• In den Gärten Pharaos (1971) – overgang til mere atmosfæriske, akustiske klange.
• Hosianna Mantra (1972) – et af bandets mest roste værker, hvor religiøse og østlige motiver møder europæisk klang.
• Einsjäger und Siebenjäger (1974) – fortsat udvikling i den meditativt orienterede strøm i Popol Vuhs katalog.

Udgivelserne spænder fra rene studieplader til musik, der er skrevet til og anvendt i film (soundtracks), og viser bandets evne til at arbejde både som eksperimenterende ensemble og som komponister til visuelle projekter.

Arv og betydning

Popol Vuhs arbejde har haft stor indflydelse på ambient-, new age- og eksperimentel musik samt på efterfølgende generationer af musikere, der søger at kombinere elektroniske og akustiske elementer med spirituelle eller meditativt ladede temaer. Bandets særlige tone—en kombination af enkelhed, dybde og filmisk atmosfære—har sikret dem en vedvarende anerkendelse i musikhistorien.

Afslutning

Efterhånden som Florian Fricke trak bandet i en mere akustisk og åndelig retning, udviklede Popol Vuh et helt særligt udtryk, der adskilte sig fra mange samtidige krautrock-navne. Gruppen eksisterede i forskellige inkarnationer gennem flere årtier, indtil Frickes død i 2001—en begivenhed, der i praksis lukkede kapitlet om Popol Vuh som aktiv enhed, men efterlod en stor og indflydelsesrig musikalsk arv.

Søg efter bogstav