Phase shift keying (PSK) er en måde at overføre information på ved at ændre fasen af en bærebølge. I et sådant system indeholder bølgens amplitude som regel ingen information; al information ligger i signalets fase. Det gør det ofte muligt at udnytte den tilgængelige båndbredde mere effektivt end ved nogle andre modulationsformer.

Forestil dig en bølge som en linje, der vibrerer et bestemt antal gange i sekundet (en sinusbølge). Ved at ændre, hvilken del af vibrationens cyklus bølgen befinder sig i — altså et faseskift — kan man repræsentere digitale symboler. Hvis bølgen f.eks. i ét øjeblik er i toppen af sin bevægelse, og man straks skifter den til at være i bunden, er det et faseskift på 180°. Den slags ændringer bruges til at sende bits.

Et simpelt eksempel er Binary Phase Shift Keying (BPSK). Her har man to fasepositioner, typisk 0° og 180°, som repræsenterer henholdsvis 0 og 1. Når bærebølgen skifter fase ved et symbolskifte, kan modtageren aflæse, om der er sendt en 0 eller en 1. Kombinationen af en computer og en radio kan omsætte tekst eller data til en sådan bølge og sende den; en radio og computer i modtagerenden kan så rekonstruere den oprindelige besked.

Typer af PSK

  • BPSK – to faser (f.eks. 0° og 180°). Enkel og robust mod støj, men lav spektral effektivitet (1 bit pr. symbol).
  • QPSK (Quadrature PSK) – fire faser (f.eks. 0°, 90°, 180°, 270°). Hver symbolrepræsenterer 2 bits, hvilket fordobler datahastigheden uden at øge båndbredden sammenlignet med BPSK.
  • 8PSK, 16PSK – flere faser pr. symbol (3 respektive 4 bits pr. symbol). Højere spektral effektivitet, men mindre afstand mellem faserne gør dem mere følsomme overfor støj og fasefejl.
  • Differential PSK (DPSK) – koder information i forskellen mellem efterfølgende faser i stedet for i en absolut fase. Det fjerner behovet for en præcis fælles fase-reference i modtageren (enkelt at implementere), men kan give lidt dårligere fejlrate end koherent modtagelse.
  • OQPSK, π/4-QPSK – varianter af QPSK designet til at reducere pludselige amplitudetransienter eller forbedre effektforstærkerens ydeevne i trådløse sendere.

Demodulation og vigtige egenskaber

  • Koherent demodulation kræver, at modtageren genopbygger bærebølgens fase (carrier recovery). Dette giver bedst mulig fejlrate (bit error rate, BER), men kræver mere kompleks elektronik.
  • Non-koherent eller differential demodulation (f.eks. DPSK) kræver ikke en absolut fase-reference, hvilket gør modtagerens design enklere, men ofte på bekostning af lidt dårligere ydeevne i støjede kanaler.
  • Faseambiguity er et problem: uden korrekt fase-synkronisering kan hele konstellationen være roteret, så symbolerne misforstås. Teknikker som pilot-signaler, træningssekvenser og differential kodning benyttes til at løse dette.
  • Konstellation: PSK-signaler kan illustreres i et I–Q-plan (in-phase og quadrature). Afstanden mellem punkterne i konstellationen bestemmer modstandskraften mod støj—større afstand betyder færre fejl ved samme støjniveau.
  • Gray-kodning bruges ofte til at mappe bits til faser, så nabo-symboler kun adskiller sig i én bit, hvilket reducerer bitfejl når symbolet fejlagtigt tolkes som nabo.

Fordele og ulemper

  • Fordele: God spektraleffektivitet (især QPSK og højere PSK-ordener), relativt enkel implementering ved lave ordener (BPSK, QPSK), velegnet for digitale data over radio og kabel.
  • Ulemper: Følsom overfor fase- og frekvensfejl samt dopplereffekter; højere-ordens PSK kræver højere signal-til-støj-ratio for samme fejlrate; kræver ofte kompleks modtager-synkronisering for optimal ydelse.

Anvendelser

  • Trådløse kommunikationssystemer: mange trådløse LAN-standarder og mobilkommunikation bruger varianter af PSK — ofte i kombination med Orthogonal frequency-division multiplexing for at opnå høje datahastigheder og robusthed mod flervejsforplantning.
  • Satelitkommunikation og radiolink: PSK (og derivater) anvendes bredt i satellit- og mikro-bølge-forbindelser pga. effektiv båndbreddeudnyttelse.
  • Digitale radioteknologier, RFID og nogle former for trådløse sensornetværk benytter PSK-typer.
  • BPSK og QPSK er almindelige i mange digitale links, mens 8PSK og højere ordener ses, når man ønsker højere gennemstrømning og kan acceptere højere krav til signalstyrke og støjmiljø.

Praktiske overvejelser

  • Valget mellem BPSK, QPSK og højere ordener er et kompromis mellem spektral effektivitet (hvor meget data man kan sende pr. båndbredde) og robusthed mod støj.
  • I praksis kombineres PSK ofte med kanal-kodning (fejlretningskoder), interleaving og multiple access-teknikker for at forbedre pålideligheden i virkelige kanaler.
  • Moderne systemer bruger også adaptive modulationsskemaer, hvor ordensgraden (BPSK/QPSK/8PSK osv.) ændres dynamisk afhængigt af kanalkvaliteten for at optimere gennemstrømning og fejlrate.

Samlet set er faseforskydningsmodulation (PSK) et centralt værktøj i moderne digital kommunikation: det tilbyder en effektiv måde at sende digitale data på via bærebølger, med mange varianter tilpasset forskellige krav til hastighed, pålidelighed og hardwarekompleksitet.