Patiala: Sikh-fyrstestaten i Punjab og Phulkian-dynastiet (1714–1948)
Opdag Patiala — sikh-fyrstestaten i Punjab og Phulkian-dynastiets historie (1714–1948): magt, alliancer og kulturarv gennem århundreder.
Patiala var en sikh-fyrstestat, der eksisterede fra 1714 til 1948. Dets herskere nedstammede fra Chaudhary Phul (1627–1689), en Sidhu Jat fra landsbyen Mehraj i Bathinda-distriktet i Punjab. De øvrige Phulkian-stater, såsom Jind og Nabha, var også efterkommere af Phul. Hovedstaden var Patiala i Malwa‑regionen i Punjab, og statens område strakte sig historisk set over store dele af det centrale Punjab, fra Bathinda mod vest til områder i nærheden af nutidens Mohali mod nordøst. Fyrlinjen er almindeligvis omtalt som Phulkian‑dynastiet (ofte blot Phulkian eller Patiala‑dynastiet).
Oprindelse og Phulkian‑slægten
Huset Phul tilhørte Sidhu‑klanens Jat‑familier og slog sig fast i Malwa‑området i Punjab. Ifølge slægtslitteratur konverterede forfædrene til sikhismen i begyndelsen af 1600‑tallet. Fra denne baggrund opstod lokal magt i Bathinda‑egnen, og i 1714 grundlagde Ala Singh den politiske enhed, der senere blev kendt som Patiala. Dynastiet hævdede ældgamle rødder i regionen og byggede positionen gennem lokal magtudøvelse, ægteskabspolitik og militær aktivitet.
Tidlige konflikter, ægteskaber og relationer med andre sikher
I de første århundreder efter grundlæggelsen var der både alliancer og rivaliseringer mellem lokale jatt‑familier. Sidhu‑Jatts og Bhullar‑Jatts i Bathinda oplevede periodiske konflikter, men disse kunne også løses gennem ægteskab — et eksempel er fordragelsen mellem familierne, da Nanu Bhullar bandt sin datter til Sidhu‑huset, forfædrene til Patiala.
Patiala‑herskerne indgik også ægteskabelige forbindelser med andre magtfulde familier i Punjab: Sardar Ganda Singh Dhillon fra Lahore (en ledende figur i Dhillon‑mislene) forenede slægter ved at lade sin datter blive gift med en Patiala‑hersker i 1787. Sådanne ægteskaber var vigtige for både magtpolitik og legitimitet i regionen.
Der opstod desuden spændinger med dele af Khalsa‑fællesskabet. Efter møder mellem sikh‑ledere i midten af 1700‑tallet blev Phulkian‑herskerne kritiseret af nogle for at indgå alliancer med udenlandske magter, særligt i forbindelse med Ahmad Shah Abdalis (Ahmad Shah Durrani) militære tilstedeværelse i regionen. Ifølge samtidige kilder førte dette i perioden omkring 1765 til, at dele af Dal Khalsa søgte at marginalisere Patiala politi‑mæssigt fra det bredere sikh‑føderation.
Relationen til Ahmad Shah Abdali
Under Ahmad Shah Abdalis invasioner af Punjab i midten af 1700‑tallet søgte nogle lokale herskere at beskytte deres position ved at indgå aftaler med Abdali. Til tider gav Abdali privilegier til enkelte fyrster; en sådan fordel var tilladelsen til at slå egne mønter og tildelingen af titler. Disse relationer var omstridte og førte til anklager om forræderi fra andre sikh‑ledere, som ønskede en samlet modstand mod ekstern indblanding.
Forholdet til det britiske styre (1809–1947)
I begyndelsen af 1800‑tallet blev Patiala en del af de såkaldte Cis‑Sutlej‑stater under britisk indflydelse. I 1809 trådte en række aftaler i kraft, som satte Patiala og andre mindre fyrstestater under britisk beskyttelse og begrænsede de større sikh‑stateres ekspansion mod syd for Sutlej‑floden. I de følgende årtier opretholdt Phulkian‑herskerne relativt tætte forbindelser til East India Company og senere den britiske krones administration.
Disse forbindelser var praktiske og politiske: Patiala ydede ofte støtte til briterne, også under konflikter såsom den første anglo‑sikhiske krig, og til gengæld fik staten sikkerhed og interne privilegier. Samtidig blev kongeslægten i Patiala kendt for en sekulær og vestligt præget livsførelse — mange herskere moderniserede administrationen, byggede offentlige anlæg og tog del i internationalt prægede selskaber.
Moderne æra: Bhupinder Singh, Yadavindra Singh og tilslutning til Indien
En af de mest kendte regenter var Bhupinder Singh (regerede 1900–1938), som gjorde Patiala berømt for sin luksus, sit protektorat af sport (især polo og cricket), sine paladser og sin moderniseringsvillige administration. Hans søn, Yadavindra Singh, blev den sidste regerende maharaja.
Ved delingen af Indien i 1947 valgte Patiala — ligesom de fleste princely states i området — at tilslutte sig den indiske union. Den 15. juli 1948 blev Patiala officielt en del af den nyoprettede Patiala and East Punjab States Union (PEPSU). Yadavindra Singh blev senere den første Rajpramukh (provinshøvding) for PEPSU. Dermed ophørte Patiala som suveræn fyrstestat, og de administrative og politiske strukturer blev gradvist indlemmet i det moderne indiske demokrati.
Betydning og eftermæle
Patiala spillede en central rolle i Punjabs politiske og sociale historie: som et regionalt magtcentrum, som en aktør i sikh‑politikken og som en af de fyrstestater, der tidligt indgik formelle relationer med britiske myndigheder. Phulkian‑dynastiet efterlod både bygningsværker, institutioner og en kulturel arv i form af kunst, musik og sportsstøtte, som stadig kan spores i dagens Patiala. Efter indlemmelsen i Indien fortsatte medlemmer af den tidligere kongeslægt at være synlige i politik og samfundsliv i den post‑koloniale periode.
Kort oversigt over nogle centrale årstal:
- 1714: Ala Singh etablerer kernen af det, der bliver Patiala‑staten.
- 1760'erne: Spændinger mellem Phulkian‑herskerne og andre sikh‑ledere under Abdalis invasioner.
- 1809: Patiala kommer under britisk beskyttelse som en del af Cis‑Sutlej‑aftalerne.
- 1900–1938: Maharaja Bhupinder Singhs regeringstid (modernisering og kulturel profilering).
- 1947–1948: Patiala tilslutter sig Indien; 1948 bliver det en del af PEPSU.
Denne oversigt giver et samlet og lettilgængeligt indblik i Patiala som sikh‑fyrstestat og Phulkian‑dynastiets rolle i Punjabs historie. For dybere studier anbefales kilder om regionale sikh‑mislers historie, britisk‑indiske traktater i begyndelsen af 1800‑tallet og biografier om Bhupinder Singh og Yadavindra Singh.

Hovedindgangen til Qila Mubarak. Paladsfortet blev bygget i 1763 af Ala Singh. Det nuværende palads blev genopbygget af hans barnebarn Maharaja Amar Singh mellem 1765-1782.
Rajasthani malerier i Patiala
Staten Patiala var anderledes end andre sikh-stater, da den ikke støttede sikh-religionen og ikke fulgte sikh-reglerne. Men statsreligionen var stadig sikhisme. De senere Patiala-maharajaer (Karam Singh) indførte hinduistiske malerier af hinduistiske guder i deres Qila Mubarak-palads i Patiala, og de kan stadig ses på paladsets mure. Det viser stor respekt for alle religioner. Rajput-hindumalerier var meget berømte i Patiala fra 1800-tallet, og maharajaerne fik sig selv malet i Rajput-stil. De havde endda forbindelser med de kongelige hinduistiske stater i Rajasthan.
Forbindelser med andre kongelige Jat-stater
De havde også forbindelser med de hinduistiske Jat-herskere i den kongelige stat Bharatpur i Rajasthan af Sinsinwar-klanen. Da maharaja Narinder Singh i 1859 giftede sin tredje datter Maharani Bishan Kaur med Rajah Jaswant Singh (1851-1893), Jat-hersker af Bharatpur State, blev han gift med sin tredje datter Maharani Bishan Kaur. I det 19. århundrede var det meget almindeligt med blandede ægteskaber mellem de phulkiske jatts og de kongelige hinduistiske jatts fra Rajasthani.
Liste over maharajaer
- Maharaja Ala Singh (1691-1765)
- Maharaja Amar Singh (1748-1782)
- Maharaja Sahib Singh (1773-1813), en meget svag hersker, som havde fængslet sin vandt søster Bibi Sahib kaur, men senere undslap.
- Maharaja Karam Singh (1798-1845)
- Maharaja Narinder Singh (1823-1862)
- Maharaja Mahendra Singh (1852-1876)
- Maharaja Rajinder Singh (1872-1900)
- Maharaja Bhupinder Singh (1891-1938)
- Maharaja Yadavindra Singh (1913-1974)
- Kaptajn Amarinder Singh (1942-1948)

Maharaja Amar Singh af Patiala
Undertegnelse af deres union med Indien
Maharajah Yadavindra Singh underskrev sin union med Indien i 1948 og overdrog sit kongerige til den indiske regering, og staten Patiala blev i 1948 forenet med staten Punjab i Indien. Maharadjaen bad også andre kongelige fyrstelige stater om at forene sig med Indien.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Chaudhary Phul?
Svar: Chaudhary Phul var en Sidhu Jat fra landsbyen Mehraj i Bathinda-distriktet i Punjab, som grundlagde Sikh-fyrstestaten Patiala, der varede fra 1714 til 1948.
Spørgsmål: Hvad var de andre sikh-stater, som de nedstammede fra?
Svar: De andre sikh-stater, såsom Jind og Nabha, stammede også fra Chaudhary Phul.
Spørgsmål: Hvor lå hovedstaden Patiala?
Svar: Hovedstaden Patiala lå i Malva-regionen i Punjab.
Spørgsmål: Hvem tilhørte huset Phul?
Svar: Huset Phul tilhørte en jatt af Sidhu-klanen, der tilhørte Malva-regionen i Punjab.
Spørgsmål: Hvordan belønnede Ahmed Shah Abdali maharaja Amar Singh?
A: Ahmed Shah Abdali gav maharaja Amar Singh titlen Raja-i-Rajgan, og han tillod ham også at slå sine egne mønter.
Spørgsmål: Hvad skete der, da Sardar Hari Singh Dhillon fandt ud af, at Ahmed Shah Abdali befandt sig i Patiala-kongedømmet?
A: Da Sardar Hari Singh Dhillon fandt ud af, at Ahmed Shah Abdali befandt sig i Patiala-kongedømmet, marcherede han med en stor hær mod Patiala-kongedømmet for at jage ham væk, men undervejs blev han dræbt af nogen.
Spørgsmål: Hvordan blev Bibi Rattan Kaur beslægtet med Maharaja Sahib Singh?
Svar: Bibi Rattan Kaur blev beslægtet med Maharaja Sahib Singh, da hendes far Sardar Ganda Singh Dhillon giftede hende med ham i 1787 i Amritsar.
Søge