Pastel (pastelfarver): Definition, historie og anvendelse
Opdag pastelfarvernes verden: definition, historisk udvikling og praktisk anvendelse i kunst — fra renæssance til moderne pastelteknikker.
En pastel er en kunstfarve i form af en pind. Den er lavet af rent pulveriseret pigment og et "bindemiddel", som holder den sammen. Pastelfarver har været brugt af kunstnere siden renæssancen. Pastellen består altså i princippet af de samme pigmenter, som anvendes i alle andre maler- og tegnemedier, men i pastellen er pigmentet bundet i en tør, kompakt form, der kan påføres direkte på papiret eller lærredets overflade.
Hvordan pastelfarver laves
Et pastelkridt består typisk af:
- Højt pigmentindhold (det, der giver farven)
- Et meget lille mængde bindemiddel (f.eks. gum tragacanth, methylcellulose eller andre vegetabilske geler) for at holde pinden sammen
- Nogle gange tilsætningsstoffer som kridt eller kaolin for at dæmpe stærke farver og give en bestemt konsistens
Soft pasteller indeholder mere pigment og mindre bindemiddel, hvilket giver stærke, bløde farver, der let blander sig. Hard pasteller har mere bindemiddel og kan bruges til finere linjer og detaljer. Der findes også pastelpinde i blyantform, pan-pastel (kremede, kompakte farver i et låg) og oliepasteller, som teknisk set er et andet medie, da de bruger olie og voks som bindemiddel og ikke er tørre som traditionelle pasteller.
Historie
Pastelfarver blev brugt allerede i renæssancen til skitser og mindre arbejder, men fik især stor betydning i 1700-tallet, hvor kunstnere som Rosalba Carriera gjorde pastellen berømt til portrætter i Rococo-perioden. I 1800-tallet og frem blev pastellen en vigtig teknik for både portræt- og landskabsmalere; navne som Edgar Degas, Mary Cassatt og Odilon Redon udnyttede pastellens særlige muligheder for farveeffekter og lyssætning. Pastelens popularitet skyldes blandt andet den umiddelbare, matte farveeffekt og den mulighed, der er for at arbejde lag-på-lag uden tørretid.
Teknik og værktøj
Arbejdet med pasteller kræver særligt papir med "tooth" (groft overfladegreb), som kan holde pigmentet. Almindelige teknikker inkluderer:
- Lag-på-lag: bygge farver op i tynde lag
- Blending: udjævne farver med fingre, blenders (tortillons) eller vat
- Skravering og ridseteknikker for detaljer
Værktøjer: blenders, knetgummi (kneaded eraser), faste viskelædere, skarpe pastelpinde eller pastelblyanter. Mange kunstnere bruger en lys sprøjt af fixativ til at stabilisere det færdige arbejde, men fixativ ændrer undertiden tonen i farverne og bør bruges med forsigtighed.
Holdbarhed og konservering
Pastelværker er følsomme, fordi pigmentet ligger løst på overfladen og let kan gnides væk. For at bevare arbejderne bedst muligt anbefales:
- At montere eller matting sådan at papir og farvelag ikke rører glasset
- Indramning under glas for at beskytte mod støv og berøring
- At undgå direkte sollys og høj luftfugtighed, eftersom nogle pigmenter kan falme (manglende lysægthed)
- At bruge arkiv-sikre materialer ved montering
Det er vigtigt at kende pigments lysægthed: nogle historiske eller levende farver kan være fugitive og falme hurtigere end mere stabile pigmenter.
Anvendelse uden for billedkunst
Ud over traditionel tegning og maleri bruges pastelfarver også inden for illustration, mode- og tekstildesign, grafisk design og farveplanlægning, fordi pastelfarver karakteriseres ved bløde, afdæmpede toner. Som adjektiv beskriver "pastel" i dag en bleg, sart farvepalette (f.eks. pastelrosa, pastellyseblå), hvilket ofte ses i interiør, branding og kosmetik.
Fordele og ulemper
- Fordele: umiddelbar farvefryd, mulighed for hurtig opbygning af tone og tekstur, ingen tørretid.
- Ulemper: sart overflade, behov for omhyggelig indramning og konservatorisk omtanke, visse pigmenters manglende lysægthed.
Et kunstværk, der er lavet med pastelfarver, kaldes en pastel, en pasteltegning eller et pastelmaleri. Som nævnt er pastelfarverne tættere på de naturlige tørre pigmenter end mange andre processer, og tilsætning af kridt (eller andre fyldstoffer) kan bruges til at dæmpe meget levende farver og justere konsistensen.
Bemærk også forskellen på traditionelle tørre pasteller og olie- eller voksbaserede pasteller (oliepasteller): disse sidste tørrer ikke og opfører sig mere som en malemasse end et tørt pigment, hvilket giver andre muligheder og udfordringer.
Søge