Pampa Wind Project: T. Boone Pickens' plan om 4.000 MW vindmøllepark i Texas
Pampa Wind Project: T. Boone Pickens' plan om 4.000 MW vindmøllepark i Texas — kæmpe grøn energi, strøm til 1,5 mio. husstande og kampen om transmissionslinjer.
T. Boone Pickens, en tidligere oliemand fra Texas, planlagde at bygge verdens største vindmøllepark kaldet Pampa Wind Project som en del af Pickens Plan. Projektet skulle udvikles af Pickens' firma, Mesa Power, og det foreslåede anlæg på 4.000 MW ville blive placeret nær Pampa i Texas Panhandle. Vindmølleparken var beregnet til at strække sig mod øst og dække omkring 400.000 acres i fem amter og ville efter beregninger give nok strøm til cirka 1,5 millioner gennemsnitlige husstande.
Baggrund og formål
Pickens Plan blev lanceret med det mål at reducere USA's afhængighed af udenlandsk olie ved at satse på hjemlig energiproduktion, herunder storskala vindkraft og øget brug af naturgas. Pampa Wind Project blev præsenteret som et centralt element i denne strategi: stor skala, udnyttelse af de stærke og stabile vindressourcer i Texas Panhandle og økonomiske fordele til lokale jordejere gennem lejeindtægter.
Transmissionsudfordringer og politisk beslutning
En af de største tekniske og politiske udfordringer for et så stort projekt er at transportere den producerede elektricitet fra de vidtstrakte, tyndt befolkede vindområder til de store forbrugscentre i Texas. Der var en central konflikt om, hvem der skulle betale for at bygge de nødvendige transmissionsledninger — vindmølleejere eller elforbrugerne via tariffer.
Den 17. juli 2008 afgjorde Texas Public Utilities Commission, at skatteyderne/delsystemet skulle betale 4,93 mia. dollars for at bygge de linjer, der skulle forbinde vindmølleparker i Texas Panhandle med det texanske elnet. Beslutningen var en del af gennemførelsen af en lov fra 2005, der havde til formål at fremme nye vindenergiprojekter gennem etablering af de såkaldte Competitive Renewable Energy Zones (CREZ) og tilhørende transmissionskapacitet.
Tidslinje og projektstatus
Da projektet blev planlagt, ville det have været den største vindmøllepark i USA. I maj 2008 var den største vindmøllepark i USA Horse Hollow Wind Energy Center med en kapacitet på 736 MW.
Den 2. marts 2009 meddelte Mesa Power, at man gik i gang med første fase af Pampa-projektet, men selskabet udskød arbejdet med senere faser og annullerede 120 af 197 vindmølleforpagtninger. I juli 2009 meddelte Mesa Power, at projektet var forsinket (men endnu ikke officielt aflyst). Årsagerne, som blev fremført, var manglende transmissionskapacitet til stedet og et vanskeligt kreditmarked efter finanskrisen. Mesa Power planlagde at genstarte Pampa Wind Farm-projektet i 2013, når transmissionslinjerne forventedes færdige i området. I mellemtiden oplyste selskabet, at de 667 møller, man havde købt, ville blive anvendt til flere mindre vindparker.
Som følge af disse problemer blev Pampa Wind Project aldrig fuldt realiseret i den oprindelige skala. Mesa Power ændrede strategi og fokuserede i højere grad på mindre projekter og andre muligheder, mens udbygningen af transmissionsnettet i Texas fortsatte gennem CREZ-programmet, hvilket samlet set førte til en storstilet øgning af vindkapacitet i delstaten.
Økonomiske, miljømæssige og lokale konsekvenser
- Økonomi: Et anlæg i Pampa-skala ville have betydet store investeringer, skabelse af arbejdspladser i anlægsfasen og løbende lejeindtægter til lokale jordejere. Omkostninger og finansiering var dog udfordrende i lyset af kreditkrisen i 2008–2009.
- Miljø: Vindkraften ville have reduceret CO2-udledningen sammenlignet med fossil elproduktion. Samtidig rejste vindparker normalt spørgsmål omkring påvirkning af landskab, eventuel kollision af fugle og andre lokale miljøhensyn, som typisk håndteres gennem planlægning og miljøundersøgelser.
- Net- og policy-effekter: Sagen illustrerede, hvor væsentlig transmissionsinfrastruktur er for at muliggøre store vedvarende energiprojekter. Texas’ beslutning om at finansiere CREZ-ledningerne har haft stor betydning for efterfølgende vindudbygning i delstaten.
Afsluttende bemærkninger
Pampa Wind Project er et eksempel på ambitionen om storskala vindkraft i USA — og på de praktiske barrierer, der kan opstå, især i forhold til transmission og finansiering. Selvom projektet ikke blev udført i den oprindelige form, har erfaringerne fra sagernes forløb bidraget til både politiske og tekniske løsninger, som siden har hjulpet Texas med at blive en af de førende delstater for vindenergi i USA.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad hedder T. Boone Pickens' vindmølleprojekt?
A: Navnet på T. Boone Pickens' vindmølleprojekt er Pampa Wind Project.
Spørgsmål: Hvor vil Pampa Wind Project blive placeret?
A: Pampa Wind Project vil blive placeret i nærheden af Pampa, Texas, som ligger i Texas Panhandle, og det vil dække 400 000 acres i fem amter.
Spørgsmål: Hvor meget strøm vil Pampa Wind Project producere?
A: Det foreslåede 4 000 MW-anlæg i Pampa Wind Project vil kunne levere strøm nok til 1,5 millioner gennemsnitlige husstande.
Spørgsmål: Hvornår var det planen, at det skulle blive den største vindmøllepark i USA?
A: Det var planen, at det skulle være den største vindmøllepark i USA i maj 2008, når den var færdigbygget.
Spørgsmål: Hvem skal betale for at bygge eltransmissionsledninger, der forbinder vindmølleparker med elforbrugerne?
Svar: Den 17. juli 2008 besluttede Texas Public Utilities Commission, at skatteyderne skulle betale 4,93 mia. dollars for at bygge eltransmissionsledninger, der forbinder vindmølleparker med elforbrugerne.
Spørgsmål: Hvornår meddelte Mesa Power, at de arbejdede på fase 1 af deres projekt?
A: Den 2. marts 2009 meddelte Mesa Power, at de arbejdede på fase 1 af deres projekt.
Søge