Nimbaphrynoides: Levendefødte, kritisk truede tudser fra Mount Nimba

Nimbaphrynoides — levendefødte tudser fra Mount Nimba. Kritisk truede pga. tab af levesteder og minedrift. Læs om deres unikke fødselsmåde og nødvendige bevaringsindsats.

Nimbaphrynoides er en slægt af ægte tudser. De lever i højlandet i Mount Nimba-regionen i de vestafrikanske lande Guinea, Liberia og Côte d'Ivoire. De er kritisk truede på grund af tab af levesteder og jern- og bauxitudvinding i deres små områder.

De to arter er levendefødte. Det betyder, at de har intern befrugtning. Hunnen føder fuldt udviklede, bittesmå tudseunger. Nectophrynoides og Nimbaphrynoides er de eneste frøer/tudser, der ikke lægger æg.

Udbredelse og levested

Nimbaphrynoides er endemiske for de højtliggende partier omkring Mount Nimba. De findes typisk i kølige, fugtige højlandsområder med tæt vegetation, mosser og fugtige klippe- og græsområder, ofte i tilknytning til små kilder og sivområder. Deres samlede udbredelse er meget begrænset, og bestanden er delt i isolerede lokaliteter, hvilket gør dem sårbare over for selv små habitatændringer.

Egenskaber og adfærd

Som små tudser har individerne en diskret adfærd; de er aktive i fugtige perioder og gemmer sig under vegetation eller i sprækker i jorden. Kost består formentlig af små insekter og andre hvirvelløse dyr. Fordi de lever i kølige højder, har de tilpasninger til et montant klima og et relativt lavt aktivitetsniveau sammenlignet med lavlandsarter.

Reproduktion

Nimbaphrynoides udviser en usædvanlig reproduktionsform for frøer og tudser: intern befrugtning efterfulgt af fødsel af fuldt udviklede yngel. Embryonerne udvikler sig inde i hunnen og fødes som små, selvstændige tudser uden en frilevende haletuddelarve (tadpole). Denne direkte udvikling uden æglægning er sjælden blandt padder; Nectophrynoides og Nimbaphrynoides er blandt de få slægter, hvor dette er dokumenteret. De præcise detaljer om ernæring af embryonerne (hvor meget der stammer fra blomme vs. moderens bidrag) er genstand for videnskabelig interesse og kræver yderligere undersøgelser.

Trusler

Hovedtruslerne mod Nimbaphrynoides er:

• Storskala minedrift efter jern og bauxit, som ødelægger og fragmenterer deres små levesteder.
• Habitatændringer og rydning til landbrug, skovrydning og infrastruktur.
• Forurening af vandkilder og jord fra mineaktivitet og menneskelig aktivitet.
• Deres meget begrænsede udbredelse og lave populationsstørrelse, som gør dem sårbare over for tilfældige hændelser og genetisk isolation.

Bevaring

Arterne er klassificeret som kritisk truede, primært på grund af deres lille geografiske udbredelse og de alvorlige trusler fra minedrift i Mount Nimba-området. Mount Nimba rummer beskyttede områder og er anerkendt internationalt for sit biologiske værd — alligevel er gennemførelse af effektiv beskyttelse udfordret af økonomiske interesser i mineraludvinding. Bevaringsindsatsen bør fokusere på:

• Styrket habitatbeskyttelse og håndhævelse af eksisterende reservatstatus.
• Miljøkonsekvensvurderinger og stram regulering af minedrift for at undgå ødelæggelse af nøglehabitater.
• Overvågning af bestande og yderligere forskning i biologi, økologi og reproduktion for at kunne målrette bevaringsforanstaltninger.
• Eventuelle opdræts- eller eks-situ-bevaringsprogrammer, hvis disse bedømmes nødvendige for at sikre artens overlevelse.

På trods af deres diskrete fremtoning er Nimbaphrynoides et vigtigt eksempel på specialiserede højlandsarter med usædvanlige livshistorier. Beskyttelse af deres levesteder i Mount Nimba er afgørende for at bevare denne særegne del af Vestafrikas biodiversitet.

Søg efter bogstav