NCAA Men's Division I Basketball Championship, eller NCAA Tournament, er en single-eliminationsturnering (hvis du taber en kamp, ryger du ud) med 68 collegehold fra amerikanske universiteter, der spiller mod hinanden om det nationale mesterskab i Division I herrebasket. Turneringen blev oprettet af National Collegiate Athletic Association (NCAA) i 1939 med blot otte hold og er siden vokset til den store begivenhed, den er i dag.

Format og kvalifikation

Det nuværende felt består af 68 hold, som kommer ind på to måder:

  • Automatiske pladser: Der er typisk 32 conferences i Division I, og hver conference giver sin mester en automatisk billet til turneringen (ofte via en separat conference-turnering).
  • At-large-pladser: De resterende pladser (36) uddeles af NCAA’s udvælgelseskomité, som vurderer hold ud fra resultater, styrke af modstandere, skader, moderne rangeringer som NET og andre faktorer.

De fire hold, der ligger i feltets bund i seed-rangeringen, spiller først i de såkaldte First Four (fire indledende kampe) for at reducere feltet til 64 hold. Derefter følger den traditionelle bracket med fire regioner, hvor hvert hold er seedet fra 1 til 16 i sin region.

Turneringens forløb og kendetegn

Turneringen spilles over flere runder og har nogle velkendte betegnelser:

  • First Four – indledende spillekampe for at komme ind i feltet på 64.
  • Round of 64 – feltet på 64 hold.
  • Round of 32.
  • Sweet Sixteen – 16 hold tilbage.
  • Elite Eight – otte hold tilbage, vinderne herfra bliver regionsmestre.
  • Final Four – de fire regionsmestre mødes på neutral grund.
  • National Championship – kamp om titlen mellem de to Final Four-vindere.

Turneringen afvikles typisk fra midten af marts til begyndelsen af april, hvilket har givet anledning til kaldenavnet "March Madness". Det er en single-eliminationsstruktur, hvilket gør hvert opgør ekstremt intenst og giver gode muligheder for overraskelser og sensationelle upsets.

Historie og udvikling

Fra sin start i 1939 med kun otte hold er turneringen gradvist udvidet for at gøre plads til flere konferencer og flere kvalificerede hold. Nogle vigtige udviklinger er:

  • Udvidelsen til større felter i efterkrigstiden og løbende ændringer i antallet af deltagere.
  • Indførelsen af en 64-holdsstruktur i 1980'erne, efterfulgt af en udvidelse til 65 hold i starten af 2000'erne og til det nuværende format med 68 hold, som omfatter First Four (denne seneste udvidelse trådte i kraft i begyndelsen af 2010'erne).
  • Udvikling af moderne evalueringsværktøjer, hvor NET-rangeringen (introduced 2018) i dag spiller en stor rolle for udvælgelsen af at-large-hold.

Kulturel betydning og økonomi

March Madness er blevet en af de mest sete sportsbegivenheder i USA. Den skaber stor interesse i medier, på arbejdspladser (bracket-udfordringer) og blandt fans, og den genererer betydelige tv-indtægter via store rettighedsaftaler. Turneringen er også et vigtigt vindue for collegeprogrammer at vise sig frem — både sportsligt og kommercielt.

Sportens dramatiske historier

En del af turneringens appel er muligheden for overraskelser: lave seedede hold kan slå højt seedede hold og lave lange, folkekære "Cinderella"-løb, hvor mindre programmer pludselig får stor national opmærksomhed. Den single-eliminering gør, at små margener og enkeltspilleres præstationer ofte afgør skæbnen for hele sæsonen.

Betydning for spillerne og videre karrierer

For mange collegespillere er turneringen en scene, hvor de kan vise talent over for professionelt scouts og tv-seere. Imponerende præstationer i March Madness kan øge en spillers chancer for at blive valgt i NBA Draft eller få kontrakter i professionelle ligaer både i USA og internationalt.

Samlet set er NCAA Division I-turneringen mere end en sportskonkurrence: den er et kulturelt fænomen i amerikansk sport, med stor indflydelse på collegebasket, medieøkonomi og spillerkarrierer.