Armeniens nationalgalleri i Jerevan, Armenien er republikens førende kunstmuseum og rummer en af de mest omfattende og varierede kunstsamlinger i landet.

Historie og udvikling

Galleriet blev grundlagt i 1921 som en kunstafdeling under statsmuseet. Afdelingens kerne bestod af værker købt ved en udstilling af armenske malere i august 1921 samt donationer og en større samling fra Det armenske kulturpalads (det tidligere Lazariske Gymnasium). Allerede i 1925 var omkring 400 værker udstillet.

Institutionens navn og status har ændret sig flere gange: i 1935 blev afdelingen omdannet til et kunstmuseum, i 1947 fik det navnet Armeniens statsmuseum, og i 1991 blev det officielt Armeniens nationalgalleri. I 1978 blev en ny 8-etagers bygning taget i brug, og i dag har galleriet 56 udstillingssale.

Samlingen i dag

I dag omfatter Nationalgalleriets samling omkring 26.000 museumsgenstande. Samlingen dækker armensk, russisk og vesteuropæisk kunst samt orientalske kunstgenstande og spænder fra oldtid og middelalder til moderne og nutidig kunst.

Armensk kunst

Den armenske del af samlingen er den mest omfattende. Den omfatter bl.a.:

  • Antik og middelalderlig kunst, herunder eksempler fra Urartu og kopier af Garni-templets mosaikker.
  • Middelalderlige vægmalerier, miniaturer og gejstlige malerier fra 1600–1800-tallet samt sølvindfattede manuskripter og kors.
  • Værker af armenske klassikere som H. Hovnatanian, H. Ayvazovski, G. Bashinjaghian, P. Terlemezian, V. Sureniants og V. Mahokian.
  • Værker fra 1900-tallet af bl.a. M. Saryan, H. Kojoyan, H. Gurdjian, E. Chahin, G. Khanjian og M. Avetisian.

Russisk og vesteuropæisk kunst

Den russiske samling rummer bl.a. ikoner fra 1500–1600-tallet samt værker fra 1700–1900-tallet af anerkendte kunstnere som F. Rokotov, I. Argunov, F. Shubin, I. Repin, V. Serov, M. Goncharova, I. Mashkov, S. Konenkov, W. Kandinski og M. Chagal.

Inden for udenlandsk (vesteuropæisk) kunst indledes udstillingen med oldtidens kulturer som Egypten og Grækenland og fortsætter med værker fra italienske, hollandske, flamske og franske skoler med navne som F. Guercino, Jan van Goyen, P. Claesz, E. M. Falconet, J. B. Greuze, T. Rousseau og A. Monticelli.

Orientalsk kunst

Den orientalske afdeling præsenterer eksempler på iransk, kinesisk og japansk dekorativ og anvendt kunst: ornamenteret porcelæn og fajance, tekstiler, genstande af sten, ben og metal samt udskåret møblement. Der er også værdifulde kopier af indiske middelalderlige fresker (udført af den armenske kunstner S. Khatchatrian) og iranske malerier fra 1800-tallet.

Nyere tiltag og faciliteter

I 2008 åbnede en pavillon med værker af Hakob Gurjian, og samtidig blev den permanente udstilling af armensk gejstlig kunst (17.–19. århundrede) genåbnet og udvidet. Galleriet har egne restaurerings- og konserveringsværksteder samt en række støttende faciliteter: bibliotek, arkiv, cafeteria, souvenir- og boghandel samt en sal til filmvisninger og foredrag.

Internationalt samarbejde og udstillinger

Armeniens Nationalgalleri deltager aktivt i internationale udstillinger og arrangerer udstillinger af armensk kunst i udlandet, hvilket fremmer kendskabet til og anerkendelsen af den armenske kunsttradition.

Filialer og mindesmærker

Nationalgalleriet har flere filialer og mindesmærkehuse i Jerevan og rundt om i republikken. Blandt dem er mindesmærkehusene for kunstneren Hakop Kojoyan og billedhuggeren Ara Sarkissian i hovedstaden, som viser de bedste værker af disse kunstnere. Andre filialer og gallerier omfatter bl.a.:

  • H. Kojoyan og A. Sargsians hjemmemuseer i Jerevan
  • G. Grigorian-studiet i Jotto
  • Echmiadzin-galleriet i Echmiadzin
  • Mher Abeghian-museet i Hrazdan og Hrazdan-galleriet
  • Jermuk-galleriet i Jermuk
  • Sisian-galleriet i Sisian
  • Alaverdi-galleriet i Alaverdi
  • Eghjegnadzor-galleriet i Eghegnadzor
  • Akademiker H. Buniatian Gavar-galleri i Gavar
  • Martuni-galleriet i Martuni
  • M. Avetissian-museet i Jajur

Ledelse og forskning

Galleriet har gennem årene været ledet af fremtrædende skikkelser inden for kunst og kunsthistorie, herunder R. Drambian (1925–1951), R. Parsamian (1952–1962), A. Chilingarian (1962–1967), E. Isabekian (1967–1986), A. TerGabrielian (1986–1990), Sh. Khatchatrian (1991–2002) og P. Mirzoyan (fra 2002). Disse ledere har bidraget væsentligt til samlingens udvidelse, bevaring og videnskabelige forskning.

Armeniens nationalgalleri er i dag både et vigtigt museum for offentligheden og et centralt forsknings- og konserveringscenter, der bevarer, præsenterer og formidler Armeniens rige kunstneriske arv.